Store Refstrup, Gadbjerg

Store Refstrups historie strækker sig helt tilbage til begyndelsen af 1400-tallet og den nuværende hovedbygning hviler formentlig på det gamle fundament. Kælderen stammer ligeledes også fra middelalderbygningen. I 1732 opførte den daværende ejer Marie Margrethe Bachmann det nuværende stuehus, som dengang var en del af et trefløjet anlæg, hvor kun stuehuset står tilbage i dag. Bachman var kendt som en hårdhændet dame, der ikke viste megen nåde over sine fæstebønder. Flere år efter hendes død overtog Claus Tommerup Henriksen herregården og han havde et noget andet syn på fæstebønder. I 1785 fik han tilladelse af kong til at sælge fæstegårdene fra uden han mistede sin herregårdsstatus. I 1790 udparcellerede han hovedgården og på en af de udstykkede parceller blev Lille Refstrup opført, hvorefter Refstrup blev til Store Refstrup. Stuehuset er omfattende istandsat de seneste år og de sydvendte vinduer er tegnet af arkitekt Jørgen Overby. Østlængen er formentlig fra 1850.

Store Refstrup ligger på et tørlagt voldsted syd for Omme å omgivet af marker og skov nord for byen Gadbjerg mellem Jelling og Give. Herregården består af et stuehus og en fritstående østlænge, der ikke er omgivet af fredningen.Stuehuset er 11 fag langt og grundmuret i en etage. Bygningen hviler på en let udkraget, sorttjæret sokkel og afsluttes af et ubrudt, rødt, teglhængt heltag, i hvis rygning der sidder tre skorstenspiber med sokkel og krave. Over indgangspartiet er en frontgavl. Facaden er hvidkalket med kvadrede rustikhjørner og afsluttes af en profileret hovedgesims, der gentages på frontgavlen. Indgangspartiet er fremhævet af en midtrisalit, hvis sider er kvadrede med rustik fugning, som hjørnerne. Selve hoveddøren er en nyere, men udført i kopi, tofløjet, kurvehanksbuet fyldingsdør med opsprosset overvindue. I vestgavlen er en ældre, blåmalet fyldingsdør med overvindue og i østgavlen er en nyere dør ligeledes med overvindue. På sydsiden er vinduerne nyere, men traditionelt udførte, opsprossede krydspostvinduer, i frontkvisten dog med fire ruder i hver ramme, hvorover der er et rundt glug. Vinduerne i gavlene samt mod nord er nyere korspostvinduer. På sydsiden er ældre murankre udført som bogstaverne ANNO MM 1741. På sydsiden er i terræn en tofløget revleluge ned til kælderen, der ligger under den østlige ende af stuehuset.

I det indre er bevaret en traditionel grundplan med en langsgående skillevæg, der deler stuehuset på langs med stuer en suite med dørene er placeret enfilade. Der er en hall i midten beliggende mod syd og mindre værelser, køkken, havestue og serveringsrum mod nord. I stuerne nyere planke- og bræddegulve undtagen under kolonneovnen og foran kaminen i den vestligste stue, hvor der er ældre ølandsfliser. I køkkenet er ældre bræddegulv. Dørene er overvejende ældre fløjdøre og enfløjede fyldingsdøre med ældre greb, gangtøj og gerichter. I køkkenet desuden revledøre med ældre låsetøj. I stuerne er ældre fodpaneler og enkelte stukrosetter. Bag køkkenet er to spisekamre samt en lille kartoffelkælder. I hallen er en nyere bræddedør, der giver adgang via en nyere ligeløbstrappe til den uudnyttede tagetage, der står med synlig tagkonstruktion med understrøgne tegl og skorstene. Kælderen har ældre kampestensvægge og resterne fra en brønd samt det tidligere hundehul.

Den miljømæssige værdi knytter sig til herregårdens beliggenhed for enden af en allé, hvor den nyere længe samt beplantning markerer det tidligere trefløjede anlæg. Tillige placeringen ned til Omme Å omgivet af marker, eng og skov vidner om gårdens tidligere store jordbesiddelser.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til stuehusets tidstypiske og stilmæssige fremtræden med frontgavl, kvadrede rustikhjørner, midtrisalit med kvadret fugning samt de firrammede småsprossede vinduer, der alle er træk fra barokken, som var adelens foretrukne stilideal i første halvdel af 1700-tallet. Tillige den udsmykkede facade mod gårdsiden, der gav et imponerende og repræsentativt udtryk ved ankomsten til herregården overfor den mere prunkløse haveside har kulturhistorisk værdi, idet det var vigtigt for ejeren at imponere og udstråle herskabelighed. Desuden skorstenspiberne, der var uundværlige, da kamin, ovne og ildsteder udgjorde kilden til opvarmning og madlavning. Hertil kommer beliggenheden på det tørlagte voldsted, der vidner om Store Refstrups lange historie tilbage til middelalderen, hvor adelsgårde lå placeret som mindre forsvarsværker på et voldsted.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle grundplan med en langsgående skillevæg, der adskiller hall og de en suite beliggende stuer mod gårdspladsen fra de mindre værelser, køkken, anretterværelse og spisekamre mod nord. Tillige kartoffelkælderen ved køkken og spisekamre, da det vidner om datidens måde at opbevare madvarer på. Hertil kommer kælderen med middelalderlige dele, herunder brønden og kampestensvæggen, der understreger herregårdens tidligste historie samt hundehullet, der vidner om den magt herremanden havde over sine bønder. Endelig har de bevarede gulve, fodpaneler og døre kulturhistorisk værdi, idet de understreger herregårdens historie og udvikling.

Den arkitektoniske værdi for Store Refstrup knytter sig i det ydre til den rektangulære og symmetriske bygningskrop, der brydes af de vertikale linjer med den smalle frontgavl, der er let fremtrukket og markeret af kvaderfugning, der ligeledes afslutter hjørnerne, som understreger det afgrænsede volumen. Herregårdens enkelhed og regularitet kommer til udtryk i vinduestakten, hovedgesimsen og det ubrudte tag, der tillige understøtter det vandrette forløb, og medvirker til at facaden fremtræder helstøbt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den enkle plandisponering med forstue, der er flankeret af stuer med døre placeret enfilade. Hertil kommer værdien af stueetagens høje og lyse rum, der fremstår elegante med de tofløjede, kraftige fyldings- og fløjdøre, de rundbuede ovnnicher og de brede plankegulve, der understøtter fornemmelsen af de store rum.

Læs videre om

• Engelsholm, Nørup
• Håstrupgård
• Lerbæk, Hover

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen