Store Strandstræde 6, København

I slutningen af 1500-årene var der haver og mindre huse langs Bredgade og Strandstræderne: Det var Københavns første Østerbro, og området kaldtes Forstaden udenfor Østerport. Den middelalderlige Østerport lå, hvor Kongens Nytorv ligger i dag, og fra porten gik vejen ud til anløbsbroen Sankt Annæ Bro ved havnen via Store Strandstræde, hvor toldboden blev bygget i 1628. Lille Strandstræde førte fra sejlhuset og reberbanen (bag Charlottenborg) til sammensmeltningen med Store Strandstræde i den lille plads ved Sankt Annæ Kirke. De to strandstræder førte altså ud til vandet, og det er derfor sandsynligt, at navnet stammer fra gadens funktion. Da den nye Østervold blev anlagt fra Nørreport til Kastellet (dengang Sankt Annæ Skanse), blev haverne og småhusene en del af det nye København, og fra 1670 blev området omfattet af Kronens store planer: Kongens Nytorv blev anlagt 1670, og Nyhavn blev udgravet i årene 1671-73. I bestræbelserne på at skabe et fuldstændig retvinklet gadenet kom Strandstræderne dog til at stå som undtagelser, og grundejerne må således have strittet effektivt imod udviklingen. Forhuset er antageligt opført før 1731 som en bindingsværksbygning i to etager med kvist over fire fag. Siden er det forhøjet med en etage samt grundmuret i forsiden i 1783. Stueetagen af gårdsiden blev omsat i grundmur i 1816 og resten blev overpudset i 1858. Førstesalen er ombygget i 1900-tallet. Ateliervinduet er formentlig fra 1860'erne. I 1858 omtales facaden som værende oliemalet.

Fredningen omfatter forhus og hermed sammenbygget trappe- og sidehus. Ejendommen er beliggende i Københavns Sankt Annæ Øster Kvarter, hvor forhuset ligger som et integreret led i Store Strandstrædes husrække.Facaden er grundmuret, glatpudset og malet i en lys stenfarve over et lavt sokkelfremspring i granit. Forhuset er i tre etager og antallet af vinduesfag varierer på de enkelte etager. Taget er et teglhængt heltag med sortglaserede tegl til gadesiden. Heri sidder en mindre kvist med fladt tag og der er desuden etableret en tagterrasse med jerngitterværk omkring foran et stort ateliervindue. I tagrygningen sidder en høj skorsten. Facaden er visuelt opdelt ved en profileret kordongesims mellem stueetage og 1. Sal, der desuden udgør en sammenhængende sålbænk for 1. Salens vinduer. Under 2. salens vinduer er en profileret sålbænksgesims og mod taget en toleddet hovedgesims. Disse gesimser udgør facadens vandrette udsmykning. I stueetagen er der fire fag heraf et bredere portfag. I mellem vinduesfagene er glatte pilastre og vindueslysninger og portåbningens flade bue accentueres ved de smalle, fladbuede bånd over åbningerne. På 1. salen er tre brede vinduesfag. Vinduerne er indfattede og over hvert vinduer er en flad, profileret fordakning. På 2. salen er seks vinduesfag, hvilket der formentlig også har været på 1. salen tidligere. Den trefløjede port i stueetagen er traditionelt udført med fyldinger. Hertil er i stueetagen en nyere tofløjet hoveddør med glas i (tre ruder i hver dørfløj med smalle sprosser). På hver side af døren er to store butiksvinduer. Disse er nyere men opdelt med smalle sprosser i et traditionelt udtryk. Port og vinduer er mørkmalede, mens døren er hvidmalet. På 1. salen er tre ældre men ikke oprindelige vinduer. Disse store og enkeltrammede vinduer har en smalle sprosseinddeling. De er ligeledes mørkmalede. På 2. salen er seks traditionelle og ældre korspostvinduer. Kvistvinduet er et traditionelt udført, torammet vindue med to ruder i hver ramme. Vinduet er gråmalet. Det store ateliervindue har en vertikalflade og en skråtstillet glasflade over. De to vinduespartier er inddelt af smalle træsprosser. På gårdsiden er forhuset i tre fag. Det hermed sammenbyggede trappehus er i to fag og i forlængelse heraf er et sidehus på fire fag. Ejendommen er til denne let pudset og gulkalket og tagene er teglhængte med røde vingetagsten. I forhusets tag er en bred taskekvist og i side- og trappehusets halvtag sidder ligeledes en bred taskekvist samt to mindre og zinkinddækkede heltagskviste, den ene har et teglhængt tag mens den anden har et zinktag. Hertil ses et lille rundt tagvindue og en skorstenspibe. I stueetagen er i forhuset en traditionelt udført, tofløjet dør med fyldinger og glasruder i den øvre del. I trappehuset er et nyere tofløjet dørparti med glas i. I sidehuset er et større glasparti med sprosseinddelte ruder samt en nyere dør med glas i den øvre del. I side- og trappehus er vinduer og døre mørkmalede. De øvrige vinduer på gårdsiden er hvidmalede bortset fra sidehusets vinduer på førstesalen, der er brunmalede. Vinduerne på gårdsiden er over stueetagen overvejende ældre eller traditionelt udførte korspostvinduer. Kvistvinduerne er traditionelt udførte, torammede og sprosseinddelte. Ejendommen rummer en restaurant i stueetage og på 1. salen med tilhørende kontorer på 2. salen og i tagetagen er en atelierlejlighed. En ældre planløsning er delvist bevaret med en ældre kvartsvingstrappe i træ i trappehuset og de traditionelle funktionsbetingede rum placeret til gårdsiden. I stuetagen kan strukturen med den tidligere portgennemkørsel, der er inddraget som en del af restauranten, endnu aflæses og dertil er skorstenskerne og kogeniche med hammertræ bevaret. I det trefags gadevendte rum er indsat en moderne kvartsvingsstrappe og her er desuden listeinddelte bemalede felter. Disse bemalinger er nyere. I loftet er bjælker med fyldingsfelter i mellem. I sidehuset er ligeledes et bjælkeloft. På gulvene ses varierende typer af fliser. I sidehuset er gulvet lagt med ølandsfliser. På 1. salen fortsætter restauranten med plads til gæster i forhuset og med køkken i sidehuset. I forhuset er traditionelt udførte bræddegulve, brystningspaneler, glatpudsede vægge og mod gaden et bjælkeloft med fyldingsfelter i mellem svarende til det i stueetagen. I sidehuset er overflader og indretning nyere. På 2. salen er i forhuset traditionelt udførte bræddegulve, helpaneler på væggen mod gaden og desuden brystningspaneler. Lofterne er glatpudsede og har stukkatur i form af en delvist bevaret loftsgesims. En ældre kogeniche med hammerjern er bevaret mod skorstenskernen. I sidehuset er overflader og indretning nyere. Lejligheden i tagetagen har en moderne og åben planløsning. Køkkenet er placeret i trappehuset med åben forbindelse til forhuset. I sidehuset er soveværelse og badeværelse placeret. Her er nyere trægulve og vægge og lofter er glatte. Skorstenskernen er bevaret og står centralt i det åbne rum. På etagerne er såvel ældre som traditionelt udførte fyldingsdøre. Trappehuset mellem for- og sidehuset har i stueplan åben forbindelse til disse bygninger. Den ældre halvsvingstrappe i træ har et gelænder med drejede balustre og en profileret håndliste. Trinene er delvist beklædte med linoleum og ellers malede. På 1. salen sidder en ældre fyldingsdør mellem trappe og repos. På 2. salen har væggen i trapperummet mod gården helpaneler. Vægge og lofter er herudover glatpudsede og hvidmalede.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Store Strandstræde, hvor forhuset indgår som en sammenhængende del af husrækken. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den ældre gadestruktur. Sammen med naboejendommene dannes desuden en tæt gårdstruktur, som er karakteristisk for det indre København.

Den kulturhistoriske værdi ved Store Strandstræde 6 er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et forhus fra 1700-tallet med senere om- og tilbygninger. Det forholdsvis smalle hus i tre etager har i dag et facadeskema, der er et produkt af flere forskellige byggekampagner. Det afspejler således tendenser i det typiske borgerlige, københavnske byggeri i 17- og 1800-tallet, der var domineret af dygtige håndværksmestre. Oprindeligt var forhuset i bindingsværk og facaden er siden forhøjet og omsat i grundmur. Der knytter sig således kulturhistorisk værdi til facadens sammensatte karakter med de varierende vinduestyper, der fortæller historien om husets udvikling og skiftende stilidealer. I tilknytning hertil er der kulturhistorisk værdi knyttet til den glatpudsede og malede facades med vandrette bånd og gesimser. Hertil kommer det brede portfag, der vidner om, at der på et tidspunkt har været en gennemkørsel til gården. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative gadefacade og den funktionelt betingede og mere enkelt fremtrædende gårdside. Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til baggårdsmiljøets tætte struktur, der gør det muligt at aflæse, hvordan byens arealer blev udnyttet bedst muligt. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre grundplan, der er karakteriseret ved at have de repræsentative rum placeret mod gaden, mens ildsted og hovedtrappe er placeret til gårdsiden. De bevarede dele af et ældre interiør har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om udsmykningsidealer og æstetiske præferencer i 1700- og 1800-tallet. Det gælder vinduerne med håndsmedede detaljer, fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter samt de traditionelle bjælkelofter og bræddegulve og ikke mindst trappehuset med den ældre hovedtrappe.

Der er i det ydre arkitektonisk værdi knyttet til forhusets helstøbte bygningskrop, der afsluttes af et stejlt, teglhængt heltag. Hertil er der arkitektonisk værdi i facadens delelementer og udsmykning fra forskellige perioder. På gårdsiden knytte der sig arkitektonisk værdi til ejendommens prunkløse udtryk og enkle farvesætning, der skaber et sammenhængende gårdmiljø. Der er i det indre arkitektonisk værdi knyttet til en overordnet klar disponering af rum og funktioner samt de bevarede dele af et ældre interiør, herunder panelering, døre og vinduer med detaljer samt bjælkelofter og bræddegulve. De traditionelle materialers karakter og stoflighed samt den håndværksmæssige forarbejdning og detaljering bidrager til oplevelsen af et historisk hus.

Læs videre om

• Bredgade 65 og 65 A, København
• Rosengården 13, København
• Rådhusstræde 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen