Trafikforbindelsen over Storstrømmen har af to grunde altid været af stor interesse for det danske samfund: dels for at knytte Lolland-Falster og Møn sammen med København og Sjælland, dels som led i forbindelsen mellem Østdanmark og Nordtyskland. Allerede i 1300-tallet var der færgeoverfart mellem Masnedsund ved Vordingborg og Gåbense på Falster; først med åbne både og siden, da ruten kom under det kongelige danske postvæsen, også med damperen Masnedsund fra 1880.
Statsmagten havde en stor interesse i at forbinde det sjællandske jernbanenet med det falsterske, og derfor blev det ved lov besluttet at opføre en jernbanebro med drejeligt gennemsejlingsfag over Masnedsund samt at anlægge færgehavne på Masnedø og i Orehoved. Den 15. januar 1884 blev dette nye trafikanlæg taget i brug, og på ruten over Storstrømmen indsatte DSB en lille enkeltsporet hjulfærge.
Ganske hurtigt viste det sig, at der måtte indsættes flere færger på ruten, og da Gedser-Warnemünde-overfarten blev åbnet i 1903, måtte man forlænge nogle af de små dampfærger. I 1916 anskaffedes den moderne skruefærge Orehoved til overfarten Masnedø-Orehoved. Lillebæltsfærgerne blev overflødige i 1935, da Lillebæltsbroen stod færdig, og færgen Fyn blev herefter overført til Storstrømmen. Fra 1893 var også isbryderfærgen Valdemar stationeret ved Masnedø.
De små enkeltsporede dampfærger var ikke egnede til overførsler af biler, og derfor blev det i 1919 muligt for et privat rederi at oprette en ny biloverfart mellem Masnedsund og Gåbense. Rederiet indsatte motorfærgen Gaabense på ruten, og i 1928 kunne man indsætte endnu en motorfærge på denne overfart; den hed Masnedsund.
