Strandbo ligger på Vedbæk Strandvej 387 i Rudersdal Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningens fem nordligste fag blev opført omkring år 1835 som aftægtsbolig for den daværende ejer af Vedbæk Kro Johan Henrik Greve (1740-1818). Greve og hans hustru opvartede familier, der lejede sig ind som landliggere om sommeren. Aftægtsboligen lå lige nord for kroen, og blev sidenhen kaldt Strandbo. De fire sydligste fag blev bygget til omkring år 1860. Udhuset blev opført omkring 1880 og fungerede som vaske- og brændehus samt telegrafstation. Der var ekspedition i det forreste rum og telegrafmaskinen stod i det bagerste. Bygningen har haft sommerhus-status siden 1939. Den har på et tidspunkt været opdelt i to beboelser, og i 1960'erne blev der i den forbindelse indrettet to badeværelser mod gadesiden. I 1980'erne var verandaen i så dårlig stand, at der blev opført en nøjagtig kopi af den gamle. Jernvinduer og glas blev genbrugt fra den oprindelige veranda. Omkring 2008 blev forhuset nytækket.

Beskrivelse

Strandbo ligger langs med Strandvejen over for Vedbæk Havn. Foran bygningen står to store kastanjetræer og bagved ligger et fritliggende udhus. Strandbo er en grundmuret længe på ni fag. Den står på en støbt sokkel over syldsten, har hvidkalkede mure, gesims og afvalmet stråtag med tagskæg af tegl, samt syet rygning og to skorstenspiber, hvoraf den ene er en kraftig ildstedsskorsten. I tagfladen ses tagvinduer mod vest og stråtagskviste mod øst. På sydsiden er der sugfjæl over de fem nordligste og ældste fag. Tagrender og nedløb er af kobber. Mod syd findes en veranda af træ med udskæringer, og ældre støbejernsvinduer i siderne. Bygningens vinduer er ældre, torammede og tredelte med sålbænke af træ. Mod gaden sidder to tofløjede fyldingsdøre med smalle overvinduer, mens der på bagsiden sidder to revledøre, også med overvindue. Vinduer og døre er malet hvide og grønne.

I det indre er bygningen kendetegnet ved en ældre ruminddeling med to forstuer og et ældre køkken med ildstedsskorsten, ildstedskappe, støbejernskomfur og ældre jernvask samt et nyere køkken i modsatte ende. Under det ældre køkken er et lille fadebur, og fra det nyere køkken er der adgang til et lille kælderrum med klinkegulv, kalkede vægge og fritliggende bjælkelag. Tagetagen er udnyttet med et værelse i hver gavl og et stort loftrum i midten. Rummene kendetegnes ved ældre og traditionelle overflader på gulve, vægge og lofter, herunder trægulve, pudsede vægge og lofter samt fyldingsdøre og høje fodpaneler. Udhuset er en grundmuret bygning med heltag af skifer og en skorstenspibe i rygningen. I siden mod øst er der to grønmalede døre, henholdsvis en revle- og en fyldingsdør, og mod syd findes en hvidmalet revledør. Vinduerne er hvidmalede, torammede og tredelte. Mellem udhuset og hovedlængen ligger en knoldebrolægning og et højt plankeværk afgrænser uderummet mod nord. Indvendigt er bygningen indrettet med et brænderum og et vaskerum med gruekedel mod syd samt to værelser mod nord. I de to rum mod syd er gulvet enten støbt eller lerstampet, væggene er overkalkede og der er fritliggende bjælkelag med loftbrædder. Mod nord er der trægulve, pudsede vægge og lofter samt fodpaneler og en fyldingsdør med gerichter.

Miljømæssig værdi

Strandbos miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed ud til Strandvejen og Øresund, hvor den formidler overgangen mellem by og havn. I samspil med den øvrige ældre bebyggelse indgår Strandbo i fortællingen om Vedbæks oprindelige kulturmiljø som et lille fiskerleje, hvortil man oprindeligt kom sejlende. Hertil kommer udhuset, der sammen med forhuset udgør en traditionel bebyggelsesstruktur, samt de store, fritstående og dominerende kastanjetræer foran forhuset, som på traditionel vis markerer hovedindgangen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Strandbo knytter sig til fortællingen om, at bygningen er opført som en aftægtsbolig på oprindelig fem fag, der senere blev udvidet. Udvidelsen kan ses på sydsiden, hvor tagskægget mod nord er afsluttet af en sugfjæl, mens en muret gesims afslutter de sydligste fag, hertil kommer at man i tagrummet, stadig kan se den oprindelige træbeklædte gavltrekant. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i udhusets mange funktioner med særskilt brænderum og vaskerum samt rum til telegrafstationen. Dette kan aflæses i rummenes forskellige materialeholdning, hvor de nordlige rum har en mere forfinet karakter end de funktionsprægede rum.

At udhuset på et tidspunkt havde en offentlig funktion, vidner det høje plankeværk mellem udhuset og forhuset om, idet det opdeler gårdrummet og dermed afskærmer den private del af gårdrummet og haven. I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre ruminddeling til to familier, hvor hver afdeling havde eget køkken med direkte udgang til gårdsiden, forstue, stuer og kammer samt trappe op til loftrummet med et gavlværelse. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder ildsted med bevaret kappe samt støbejernskomfur og jernvask.

Arkitektonisk værdi

Strandbos arkitektoniske værdi ligger i forhusets enkle og traditionelle fremtræden med overkalket sokkel og grundmur, samt i de traditionelle bygningsdetaljer som gesims, gesimsbånd, sugfjæl, halvvalmet stråtag med stråtagskviste og mønning samt skorstenspibe og den kraftigere ildstedsskorsten. Hertil kommer de ældre vinduer og døre samt den detaljerige træ-veranda på sydsiden. I det indre er der arkitektonisk værdi i de ældre fyldingsdøre, gerichter og høje fodpaneler samt den gennemgående traditionelle materialeholdning. Udhusets arkitektoniske værdi knytter sig til det lille, klart afgrænsede volumen med ubrudt heltag og skorstenspibe i rygningen samt den enkle dør og vinduessætning. I det indre til den enkle plan med fire rum omkring skorstenen og den traditionelle materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links