Strandgade 10 ligger på Strandgade 10 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Hovedhuset blev opført i slutningen af 1700-tallet og havde på det tidspunkt blysprossevinduer. Disse blev udskiftet inden 1840, ligesom den oprindelige halvdør i løbet af 1800-tallet blev udskiftet med en tofløjet fyldingsdør. Herudover har bygningen ikke ændret sig væsentligt i det ydre, bortset fra udskiftningen af en mindre tagkvist til den nuværende stråtagskvist i 1970'erne. Udhuset blev opført i slutningen af 1700-tallet som vævestue og materielhus. Tidligere var gavltrekanterne beklædt med brædder, og mod syd var en kvist. I 1840 blev vævestuen nedlagt, og huset blev herefter brugt som brændehus. De oprindelig blysprossevinduer blev udskiftet i midten af 1800-tallet, hvor bygningen også blev indrettet til bolig. Ved samme lejlighed blev der etableret skorsten. Siden blev kvisten mod syd fjernet.

Beskrivelse

Strandgade 10 ligger som en del af husrækken i den østlige ende af Strandgade i Dragørs gamle bykerne. Sydligt på grunden med sydsiden i skel ud mod Strandgade ligger et udhus, mens hovedhuset ligger med nordsiden i skel ud mod Badstuevælen. Mellem hovedhus og udhus er en brostensbelagt gård, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedhuset er grundmuret, pudset og gulkalket i en etage med en gennemgående gavlkvist over de østre fag. Gavlkvisten er inddækket med musetrapper. Soklen er let fremspringende og sorttjæret på et fundament af kampesten. Taget er et stråtag med kragetræer, og der er to gulkalkede skorstenspiber med sokkel, udkragning i rygningen. Skorstenspiberne har træinddækning. På nordsiden afsluttes taget med sorte, skråtstillede sternbrædder. I tagfladen mod syd ses flere tagvinduer og en stråtagskvist, og mod nord er et nyere ovenlysvindue. I sydsiden mod gården er en sortopstolpet tagrem og herover synlige bjælkehoveder. I gavltrekanten mod syd er et pudset, hvidt bånd over tagetagens vinduer, mens vinduerne i stueetagen har fladbuede stik. I sydsidens midte leder to stentrin op til en nyere, flammeret, grønmalet hoveddør med platte i midten og hjørner afskåret i cirkelslag samt røde stafferinger. Vinduerne i stueetagen er mestendels ældre, trerudede et- og torammede vinduer. Vinduerne i tagetagen er mestendels nyere og udført med koblede rammer, i kvisten er dog et trerammet, trerudet vindue med forsatsrude, mens der i gavlkvistene er nyere, torammede, torudede vinduer. Vinduerne har hvidmalede skifersålbænke mod syd. Alle vinduer har grønne karme og røde rammer. Hovedhuset er i det indre disponeret med en genkendelig ældre grundplan med indgang til en forstue, flankeret af gennemgående stuer, det ene med køkken. Bag ved forstuen er et bryggers. En ældre trappe fører til tagetagen, der er indrettet med to værelser mod øst, værelse mod vest og et nyere badeværelse herimellem. Det indre er præget af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, klinkegulve og ældre loftbjælker med loftsbrædder imellem. Der er bevaret flere oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bræddevægge, trappe med balustre og fyldingsdøre. Udhuset er en fire fag lang, enetages bygning, der er grundmuret, pudset og gulkalket over en let fremspringende, sorttjæret sokkel. Taget er et stråtækt heltag med kragetræer, og i rygningen er en gulkalket skorstenspibe med sokkel og udkragning og med træinddækning. Under taget er en sortopstolpet tagrem, der er delvist skjult af en sort, skråtstillet sugfjæl. I begge sider er en nyere, flammeret, grønmalet dør med platte i midten og hjørner afskåret i cirkelslag samt røde stafferinger. Nordsiden er lukket, mens der i sydsiden mod Strandgade og i gavltrekanterne er nyere, men traditionelt udførte, torammede, trerudede vinduer. Vinduerne har grønne karme, røde rammer og hvidmalede klinkesålbænke. Udhuset udgøres indvendigt af et stort rum, åbent til kip med blotlagte konstruktioner og en pudset, hvid skorsten. Mod vest fører en nyere trappe op til en hems. Det indre er præget af en traditionel materialeholdning med nyere teglgulv, pudsede vægge og bræddebeklædte loftflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens placering i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vest gående gader og nord-syd gående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vest gående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-syd gående stræder. Ejendommene er endvidere kendetegnet ved sydvendte haver eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Denne disponering ses ligeledes i ejendommen Strandgade 10, der er disponeret med udhus og gårdareal sydligst på grunden, og hovedhuset placeret med nordsiden i skel ud til Badstuevælen. Hertil kommer bygningernes ydre materiale- og farveholdning med gulkalkede facader, sorttjærede sokler og stråtækte tage, der ligeledes er gennemgående træk i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Strandgade 10 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur stod som en samlet ramme om søfart og handel, hvor også hjemmevævning tidligere var en vigtig indtægtskilde. Hertil kommer hovedhusets bygningskrop med gennemgående gavlkvist og en centralt placeret hoveddør, der er karakteristisk for byggeskikken i Dragør . Ligesom de stråtækte tage med kragetræer, bygningernes materialeholdning og farvesætning også er kendetegnende for Dragørs gamle bykerne. Endvidere vidner udhusets lukkede nordside og de sydvendte vinduer om bygningens udprægede funktionsbestemte oprindelse, hvor arbejdet blev udført i lyset fra de sydvendte vinduer. Den kulturhistoriske værdi for hovedhuset knytter sig i det indre til den genkendelige, ældre grundplan med forstue, flankeret af stuer i stuetagen samt tagetagens værelser i gavlkvistene salene, som værelser og kamre i tagetagen blev kaldt når gavl- og forstuekviste blev benyttet til lysindtag. Bag ved forstuen, hvor der i dag er bryggers, har der formentligt været et nordvendt køkken, et forstuekøkken, som det tidligere har været udbredt i de mindre huse i Dragør. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder 1800-tals fyldingsdøre, døre med fyldinger forneden og underdelt glasparti foroven med dels farvet og dels slebet glas samt hængsler og greb, der vidner om bygningens alder og udvikling. Den kulturhistoriske værdi for udhuset knytter sig i det indre til de blotlagte konstruktioner, den enkle materialeholdning og skorstenen, der vidner om bygningens oprindelige funktionelle karakter.

Arkitektonisk værdi

Hovedhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den karakteristiske, asymmetriske bygningskrop med gennemgående gavlkvist over de østre fag, der afbalanceres af den tilstødende bygning mod øst. Udhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart definerede og velproportionerede bygningskrop med ubrudte tagflader og taktfast placerede vinduer og døre, der medvirker til et kompakt og karakteristisk udtryk. Bygningernes rød/grønne vinduer, flammerede døre og de gulkalkede sider giver ejendommen et mættet, stofligt udtryk. Ligesom hovedhusets og udhusets samhørighed i byggestil og materialer, samt det klart aflæselige hierarki imellem hovedhuset med gavlkviste og det mindre udhus resulterer i en harmonisk og helstøbt ejendom.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links