Strandgade 19, Troense

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Grønnegade, Troense Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen stadig velbevaret med mange af de oprindelige huse, ligesom det også ses i Strandgade 19.Grunden Strandgade 19 har været bebygget før 1768, hvor der ifølge brandtaksationen lå to øst-vest vendte længer på henholdsvis otte og fire fag. I 1819 blev forhuset beskrevet som værende ni fag med en tilbygning på et fag, hertil var der en længe mod syd på seks fag og en længe mod vest på fem fag. Det nuværende sidehus var tidligere indrettet til vaskehus, værksted og hønsehus.

På et luftfoto fra 1958 ses det, at forhuset mod gaden ud over hoveddøren og har haft en mere enkel dør i det tredje fag mod øst, der begge har stået med en mørk bemaling. I nyere tid er forhuset blevet restaureret med udskiftning af tømmer, genopmurede tavl og nye traditionelt udførte vinduer. Taget er ligeledes lagt om i nyere tid. I det indre er lagt nye bræddegulve og bræddelofter, ligesom der er monteret nye gerichter og dørgreb.

Strandgade 19 ligger i den ældste del af Troense på en smal, dyb grund.. Foran bygningen er en forhave med en lav hæk, der afgrænser haven mod gaden. Bag forhuset er et fritliggende sidehus, der ligger vinkelret på forhuset. Strandgade 19 er et ti fag langt, enetages bindingsværkshus, der er opført i sortopstolpet tømmer med pudsede og umalede tavl. Bygningens fodrem hviler på en sortmalet sokkel af marksten. Langsidernes bindingsværk har gennemstukne bjælkehoveder og har korte skråbånd i undertavlene, mens gavlene har lange skråbånd. Gavltrekanterne har sorttjæret bræddebeklædning med et vandbræt nederst. Taget er et teglhængt, rødt heltag og der sidder to pudsede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Mod gaden er der en tofags udbygning med pudset gavltrekant og en rund glug øverst. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med pålagte dekorationer og dekorativt forarbejdet indfatning. Herover er et opsprosset overvindue. Hoveddøren, overvindue og indfatning er afsyrede. På havesiden er der to nyere halvdøre, der begge er rødmalede. Vinduerne er overvejende nyere en- og torammede vinduer med tre eller seks ruder. Alle vinduer er hvidmalede.

I det indre er bygningen præget af en ældre grundplan med en gennemgående midterskillevæg, der opdeler grundplanen i mindre rum med badeværelse, køkken og bryggers mod havesiden og stuerne beliggende mod gaden. Udbygningen mod gaden rummer en stue, der har en øget loftshøjde i forhold til stueetagens øvrige rum. Via en nyere trætrappe er der adgang til loftetagen, der er indrettet med et værelse mod øst, mens den øvrige del af loftet fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er tagkonstruktionen, det faste undertag og skorstenene er synlige. I interiøret er loftets ældre bjælkelag synligt med nyere, bemalede loftbrædder imellem. Gulvene er overvejende nyere bræddegulve og klinkegulve. Væggene fremstår pudsede og malede eller med bemalet bræddebeklædning. Dørene udgøres af både nyere revle- og fyldingsdøre samt enkelte ældre fyldingsdøre. Vinduerne har forsatsruder.

Sidehuset er en ti fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i sortopstolpet tømmer med pudsede og umalede tavl. Bygningens fodrem og hviler på et sortmalet fundament af marksten. Taget er halvvalmet mod syd og har helgavl med sorttjæret bræddebeklædning på gavltrekanten. Taget hængt med røde vingetegl og der er en pudset skorsten med sokkel og krave i rygningen. Den synlige langside har gennemstukne bjælker og gavlene har lange skråbånd. Vinduerne er nyere et- eller torammede vinduer med tre eller seks ruder. På sydgavlen er der tilbygget et nyere drivhus. I det indre er sidehuset indrettet til beboelse med et nyere badeværelse og et lille køkken. Det gamle ildsted og et brændekomfur bevaret. Gulvene består af både ældre og nyere bræddegulve og nyere klinkegulve, og loftet fremstår med synligt bjælkelag og bemalede brædder imellem. Loftetagen fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring.

Den miljømæssige værdi ved Strandgade 19 knytter sig til ejendommens beliggenhed i Strandgade, der er blandt Troenses tidligst anlagte hovedgader og tillige fungerer som indkørselsvej til byen. Forhuset indpasser sig harmonisk i gadebilledet, hvor bygningerne fremstår med en traditionel materialeholdning og byggeskik. Strandgade 19 ligger, ligesom flere af de oprindelige ejendomme i gaden, med en kort indbyrdes afstand mellem forhusene og med den for Troense karakteristiske lille forhave foran. Hertil kommer ejendommens disponering, hvor forhuset er beliggende parallelt med vejen og sidehuset vinkelret herpå, hvilket er et gennemgående træk for en stor del af de oprindelige ejendomme i Troense. Således bidrager Strandgade 19 til fortællingen om byens og anlæggelse og udgør dermed en væsentlig del af det samlede, velbevarede landsbymiljø i Troense.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om avl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering og bygningernes placering med et let aflæseligt hierarki bygningerne imellem, hvor forhusets repræsentative gadeside med den fint forarbejdede hoveddør står i kontrast til sidehusets afdæmpede og funktionelt betingede fremtoning. Hertil kommer den opstolpede, righoldige bindingsværkskonstruktion, der er karakteristisk for Fyn. Endvidere vidner den ubrudte tagflade om tagetagens tidligere funktionelle karakter som et mørkt opbevaringsrum, ligesom, de traditionelle vinduer og de bevarede bygningsdetaljer afspejler bygningens alder og udvikling.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de genkendelige træk af den ældre rumplan med mindre rum mod haven og stuer mod gaden, hertil kommer alle ældre bygningsdele herunder bjælkeloftet, dørene, sidehusets ildsted og brændekomfur samt den traditionelle materialeholdning, der tilsammen vidner om bygningens alder og udvikling.

Den arkitektoniske værdi ved Strandgade 19 knytter sig i det ydre til det fritliggende og velproportionerede længehus, hvis længde fremhæves af det regelmæssige bindingsværk og tegltagets store, ubrudte flader. Udtrykket er enkelt og solidt og den lille udbygning mod gaden får Strandgade 19 til at skille sig ud og markere sig i gadebilledet. Hertil kommer, at den fint forarbejdede hovedør med pålagt dekoration i form af en kanneleret søjle med rombemønster, kommer til at fremstå som facadens fornemmeste dekoration.

Baghuset præges af en funktionsbetinget enkelhed og danner en samhørighed med forhuset gennem den ensartede konstruktion, farve- og materialeholdning.

Læs videre om

• Hesselagergård
• Strandgade 43, Troense
• Vester Skerninge Kro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen