Strandgade 45, Helsingør

Helsingørs bygningskultur har været tæt forbundet med byens politiske og økonomiske historie. Opførelsen af nye bygninger har hængt stærkt sammen med de svingende indtægter byen fik fra Sundtolden, den livlige handelstrafik, voldsomme epidemier, forskellige kongers byggeaktiviteter på Kronborg samt militærekonflikter i nærheden af byen. Helsingør bliver nævnt første gang i 1231. Byen voksede frem omkring Sankt Olai Kirke, den senere domkirke, og udviklede sig langsomt, indtil Erik af Pommern i 1425 pålagde alle handelsskibe, som passerede igennem de danske farvande en afgift, den såkaldte Øresundstold. Samtidig med indførelsen af Øresundstolden opførte Erik af Pommern borgen Krogen, hvorfra der var god udsigt over Øresund. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i godebyggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Opførelsen af Kronborg og ikke mindst Øresundstolden fik stor betydning for Helsingør, fordi hundredevis af skibe ankrede op og provianterede. Det blev grundlaget for en rivende udvikling, der kom til at sætte sine spor i en rig bygningskultur. For at sikre et øget indbyggetal, fik byens borgere skattefrihed på enten fem eller ti år, når de byggede nye huse, alt efter om huset man byggede var opført i træ eller sten. Efter ophævelsen af Øresundstolden i 1857 mistede Helsingørs borgere en stor del af deres indtægtsgrundlag, og bygningskulturen blev herefter mere enkel, mindre ekstravagant og mere hjemlig.

I 1860 blev en stor havneudvidelse igangsat og herved blev flere palæer i Strandgade revet ned, heriblandt den store rokokobygning, hvor Øresunds Toldkammer havde haft til huse. Den nu ryddede grund blev udlagt til plads. Strandgade 45 er opført omkring år 1827 af murermester Metzloff. Facaden langs Grollowstræde er ombygget i løbet af 1900-tallet, ligesom alle lejlighederne er blevet ombygget i nyere tid.

Strandgade 45 ligger om hjørnet på Strandgade og den smalle Grollowstræde. Hjørnehuset er sammenbygget med et porthus på Grollowstræde. Porten fører ind til et gårdrum med baghuse. Porthus og baghuse er ikke omfattet af fredningen. Forhuset er et grundmuret hjørnehus på to etager over en høj kælder. Der er syv fag mod Strandgade og fem fag mod Grollowstræde. Facaden fremstår pudset og gråmalet. I etageadskillelsen sidder et kordonbånd og facaden afsluttes af en hvidmalet sparrenkopgesims. Mod Strandgade ses siderisalitter og den høje kælderetage er refendfuget. Over kordongesimsen er et rektangulært blændingsfelt. Bygningen hviler på en granitsokkel og afsluttes af et let udhængt, rødt teglhængt heltag. I tagfladen mod Strandgade sidder to tagkviste og mod gården sidder tre ovenlysvinduer. Vinduerne mod Strandgade er i de yderste fag trefagsvinduer med seks rammer. De øvrige vinduer mod både Strandgade og Grollowstræde er korspostvinduer. I kælderen sidder torammede vinduer. Alle vinduer er nyere med koplede rammer og hvidmalede. I midterfaget mod Strandgade sidder tilbagetrukket i facaden en ældre fyldingsdør med overvindue med dekorative sprosser og en stentrappe. I begge yderfag sidder en tofløjet, rundbuet revledør, der giver adgang via en stentrappe til kælderetagen. Alle døre er blåmalede. Gårdsiden har samme grå farve, som gadesiden, og afsluttes af en profileret, hvidmalet gesims. Vinduerne er nyere, torammede vinduer, dog er der enkelte ældre et-rammede. Alle vinduerne er hvidmalede, på nær kældervinduerne, der er malet blå. En stentrappe med et ældre jerngelænder fører op til en blåmalet fyldingsdør med tredelt overvindue. Ved siden af døren er en hvælvet nedgang til kælderen, hvor der sidder en blåmalet revledør. På gårdsiden på bygningen langs Grollowstræde sidder en to-fløjet, rundbuet revledør, der ligeledes er blåmalet. Indgang til lejlighederne beliggende i Grollowstræde sker gennem en ny, gråmalet dør i portrummet via en nyere trappe.

I det indre er fem lejligheder indrettet mod Strandgade, to på hver etage og én på den udnyttede tagetage. Kælderen mod Strandgade er udnyttet til erhverv. I Grollowstræde findes to lejligheder. Lejlighederne har overvejende nyere overflader og bygningsdele, herunder gulve, lofter, døre og vinduer. Der findes enkelte ældre døre med gerichter, spor af ildsted i hver lejlighed, brystningspaneler, og stukkatur. Opgangen i Strandgade indeholder en ældre trappe med profileret håndliste, durchsicht, klodstrin, vangesnirkel og mægler. I gangen mellem hoveddøren og trappen er en ældre indbygget lanterne. Over indgangspartierne i stueetagen ses malerier.

Den miljømæssige værdi ved Strandgade 45 knytter sig til hjørnehusets beliggenhed i husrækken på henholdsvis Strandgade og Grollowstræde, hvor de bidrager til at opretholde gadernes traditionelle bebyggelsesstruktur. Dertil kommer forhusets sammenhæng med baghusene, der skaber et traditionelt miljø med større og prægtige forhuse mod gaden og mere beskedne baghuse i gården.

Den kulturhistoriske værdi for Strandgade 45 knytter sig i det ydre til forskellen i udsmykningen på henholdsvis gade- og gårdside, hvor facaden mod gaden er mere dekorativ og repræsentativ end den mere afdæmpede gårdside. Klassicisme var blevet en fremherskende ideal blandt byens bedre borgerskab, et ideal der gjorde op med den mere prydede rokoko, som havde været adelen og kirkens foretrukne udtryk. I Helsingør gjorde en særlig håndværkerklassicisme sig positivt gældende. Det var ofte mindre byhuse i to etager over en kælder, men forsynet med et enkelt kordonbånd mellem etagerne og under taget en enkel udkraget gesims enten med sparrenkopper eller tandsnit. I facaden sad korspostvinduer og ofte var en del af underfacaden refendfuget. Strandgade 45 er et eksempel på denne facadetype.I det indre knytter der kulturhistorisk værdi til den bevarede plandisposition med stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer. Herunder brystningspaneler, stukkatur, døre, gerichter, ildsteder, trapper med alle dele og detaljer samt lanterne og malerier i opgangen i stueetagen, da disse tilsammen skaber et interiør, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for Strandgade 45 knytter sig til den stringente og symmetriske facade, som udemærker sig ved sin prunkløse fremtræden, der er tilvejebragt med ganske få virkemidler i form af kordongesims, sparrenkopgesims, den taktfaste vinduessætning og refendfuget kælderetage. De forskellige bygningsdekorationer og elementer giver en horisontal laginddeling, der strækker sig omkring hjørnet og sammen med det tilbagetrukne dørparti og siderisalitterne skabes en dybde i facaden.Den arkitektoniske værdi for Strandgade 45 knytter sig i det indre til stuerne, der med paneler, stukkatur og fyldingsdøre understreger bygningens fremtræden i det ydre.

Læs videre om

• Bøssemagergade 30 A-B og 32 A-B, Hellebæk
• Bøssemagergade 58 A-C, Hellebæk
• Lappen 24, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen