Strandlinien 33 ligger på Strandlinien 33 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.
Strandlinien 33, Dragør
Bygningshistorie
Forhuset og sidehuset udgør den østre del af en skipperejendom opført i ca. 1780, tegnet af bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann. Ejendommen blev delt i to matrikler i 1890. I midten af 1960'erne gennemgik denne ejendom en større ombygning, tagetagerne blev inddraget til beboelse, og der blev etableret kvist på hovedhus og sidehus. Sidehuset var oprindeligt indrettet til brænde- og materialhus i stueetagen og foderlo herover. Der var da tre indgange til bygningen, og læsseluge i søndre gavl. I 1840 var 1. salen i sidehuset delvist indrettet til beboelse med opgang fra hovedhuset. I 1885 var stueetagen og dele af første salen i brug som brændselsrum. I forbindelse med opdelingen af den samlede ejendom i 1890 blev hele bygningen med både for- og sidehus indrettet til beboelse, og rummede på et tidspunkt to beboelseslejligheder, hvilket ses i de to køkkener. Sidehuset havde tidligere en skorstenspibe i rygningen mod syd. Sidehusets kvist er formentlig isat i 1968. Tilbygningen er opført i 1972, hvor der tidligere lå et vaskehus. Tilbygningen havde tidligere en skorsten i østre gavl.
Beskrivelse
Ejendommen Strandlinien 33 er beliggende i Dragørs gamle bykerne på hjørnet af Strandlinien og Zyftensgade. Hovedhuset, parallelt med Zyftensgade, er delt i to matrikler, hvoraf den vestlige del har adressen Zyftensgade 4, mens de resterende tre fag hører til Strandlinien 33. Vinkelret på hovedhuset er et tilbygget sidehus mod øst. På sidehuset er en mindre tilbygning ud til Strandlinien mod sydøst. Grunden afgrænses af et plankeværk ud til Strandlinien og en mur afdækket med røde tegl ud til Zyftensgade. Hovedhusets tre fag er grundmuret i en etage under et stejlt heltag behængt med røde vingetegl. I rygningen er en gulkalket skorsten med sokkel og krave, og i tagfladen er nyere tagvinduer samt en nyere kvist mod nord. Sidehuset er grundmuret i to etager under et rødt, teglhængt tag, med lav rejsning og halvvalm over søndre gavl. I tagfladen mod øst er en nyere kvist. Tilbygningen er grundmuret i en etage under et rødt, teglhængt heltag. Siderne er gulkalkede og dels pudsede, dels vandskurede over høje, sorttjærede sokler af kampesten. Dog er tilbygningens sokkel lavere og pudset. Siderne afsluttes af hvide hovedgesimser, og på sidehuset er flere ældre, sorte murankre, der er udformet i en særegen, let bølget form. Der er indgang til hovedhuset via en stentrappe og en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med stafferinger i rød, grøn og brun i en fladbuet døråbning. I sidehusets vestre side fører en granittrappe op til en tofløjet, fyldingsdør med de øverste fyldinger i glas, og i tilbygningen er ligeledes en nyere fyldingsdør med glas i øverste fylding. Vinduerne varierer i alder og type, og har sålbænke i skifer. Der er få ældre torammede, trerudede vinduer, ellers er vinduerne mestendels nyere, traditionelt udførte torammede, tredelte vinduer, dog er der enkelte torammede, todelte vinduer og enkelte termoruder. Vinduer og døre er malet i en mørk grøn farve. I det indre er stueetagen indrettet med forstue, bryggers og stue i hovedhuset, hvor en ældre skillevæg er bevaret. I sidebygningen er to stuer og et køkken mod syd. Fra køkkenet er der en trappe ned til tilbygningen, der er indrettet til bryggers. Også i sidehuset er en ældre skillevæg bevaret mellem køkken og stue. Fra forstuen i hovedhuset er der adgang til tagetagen via en nyere trappe. Tagetagen er indrettet med repos, toilet og bad og har forbindelse til 1. salen i sidehuset, der er indrettet med et værelse og en stue. Fra stuen er der adgang til sidehusets tageetage via en nyere trappe, hvor der ligeledes indrettet værelser. Generelt ses dels en traditionel materialeholdning med trægulve og traditionelt udførte fyldingsdøre, dels nyere overflader af flise- og parketgulve og vægge beklædt ved brædder og fliser. Der er bevaret ældre bygningsdele og detaljer, herunder synlige loftbjælker med loftbrædder imellem, enkelte fyldingsdøre, gerichter og greb.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Strandlinien 33 knytter sig til placeringen på hjørnegrunden i Dragørs historiske bykerne. Disponeringen af ejendommen med en grundmuret teglhængt toetages sidebygning sammenbygget i vinkel med et enetages forhus er typisk for de dragørske skipperhuse, der generelt er placeret på hjørnegrunde. Hertil kommer bygningernes materiale- og farveholdning i det ydre med gulkalkede, murede sider, sorttjærede sokler og røde teglhængte tage, der ligeledes er et gennemgående træk i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Strandlinien 33 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Strandlinien 33 knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur stod som en samlet ramme om søfart og handel. Blichmanns skipperhuse har fremstået imponerende i forhold til byens øvrige bebyggelser fra samme tid, og har været forbeholdt økonomisk velfunderede folk. Bygningerne kendetegnes ved at være sammenbygget i vinkel af en grundmuret toetages bygning med lavt teglhængt tag og af en enetages bygning med stejlt, teglhængt tag, ligesom materiale og farveholdning med vandskurede gulkalkede sider over sorttjærede sokler og de hvide hovedgesimser er typiske for Blichmann. Generelt er de toetages bygninger smalle og orienteret øst-vest modsat Dragørs øvrige ældre bebyggelse, der er orienteret nord-syd, ligesom det også ses i Strandlinien 33. Den kulturhistoriske værdi for Strandlinien 33 knytter sig i det indre til de bevarede dele af grundplanen, der formentligt stammer fra opdelingen af ejendommen i 1890, hvilket ses i forstuen, hvorfra der er adgang til tagetagen med et ældre værelse tidligere Salen, hvilket blev brugt som betegnelse for kamre eller værelser af beskeden størrelse i tagetagen. Endvidere er få bevarede skillevægge i dels hoved- og sidehus. Dertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder synlige loftbjælker med loftbrædder imellem, fyldingsdøre, gerichter, hængsler og vinduer, der vidner om bygningens alder og udvikling. Dermed er Strandlinien 33 en væsentlig repræsentant for Blichmanns byggestil og Dragørs skipperhuse.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Strandlinien 33 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med tilbygning, forhus hvis fulde længde opfattes i sammenhæng med Zyftensgade 4 og sidehus, der samles til et hele af de teglhængte tage trods forskellen i bygningshøjden. Sidehuset fremstår særligt markant grundet dets højde og længde, der accentueres af den smalle husdybde, tegltagets lave rejsning og den høje, sorttjærede sokkel. Hertil kommer den lille tilbygning, der på fin vis tilføjer endnu en skala til bygningskomplekset, der i kraft af de enkle, kalkede og grundmurede sider og den gennemgående hovedgesims fremstår som en varieret men sluttet karakterfuld helhed.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
