I år 2000 blev Struer Projektet indviet på Lille Torv i Struer, også kaldet Springvandstorvet. Billedhuggerne Thomas Bang og Ole Broager samarbejdede om værket, der lader et minimalistisk og et figurativt formsprog støde sammen med elementer fra byens historie, som kunstnerne indsamlede gennem interviews.

En bys historie består af mange små historier, hvilket Thomas Bang og Ole Broager undersøgte i Struer Projektet fra år 2000, et nærmest antimonumentalt værk. I midten af en brudt cirkel er et stort bronzehoved, der stirrer ned i jorden, omgivet af en skovsø i granit, silhuetten af den poppel, der var centrum for en strid i 1920’erne, og grundplanen af Gimsing Kirke. Elementerne udgør dele af byens historie, indhentet gennem interviews og samlet i et fragmenteret billede.

.

Videre læsning

Læs mere om kunst i det offentlige rum i Struer Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst