Ned til Stubbergård Sø ligger den eneste bevarede del af Stubberkloster, underetagen af den nordlige del af klosterets vestfløj, der formentlig fungerede som forrådskælder i middelalderen. Det kan derfor være svært at forestille sig, at et regulært klosteranlæg på stedet i middelalderen dannede rammen om et minisamfund.
.

På en holm i Stubbergård Sø lå i middelalderen Stubberkloster. Det var et nonnekloster, formentlig af benediktinerordenen. Stubberkloster omtales første gang som Stubthorp i 1268, og navnets torp-endelse tyder på, at nonnerne overtog en eksisterende landsby. Klosteret regnes dog traditionelt for op mod 100 år ældre. Nonnerne synes overvejende at have været adelige enker og døtre fra omegnen, som søstrene Inger og Elle Nielsdatter af Handbjerg Hovgård, der i 1430’erne indtrådte i klosteret i en ganske voksen alder og med sig bragte en del jordegods. Ved middelalderens slutning ejede klosteret 146 fæstegårde beliggende i 34 sogne, hvortil kom fire møller og tre-fire sognekirker, bl.a. den lokale sognekirke i Sevel.

Ved Reformationen blev klosteret i 1538 forlenet og i 1547 solgt til Iver Kjeldsen Juel, der omdannede det til herregården Stubbergård.

Klosteret lå smukt og afsondret på en naturlig banke ud i Stubbergård Sø og var kun forbundet med fastlandet af en kunstig vejdæmning, som også i dag fører besøgende ud til klostertomten. Da kirken ikke havde tilknyttet sognefunktion, har Stubberkloster i fuldt mål levet op til klostrenes ideal om afsondrethed fra omverdenen.

Kirken var viet til Vor Frue og dannede sydfløj i anlægget. Hertil sluttede sig en vestfløj og en nordfløj, mens det ikke vides, om en østfløj spærrede for udsigten over søen.

Af selve klosteret er i dag kun bevaret kælderetagen af den nordlige del af vestfløjen, som er opført helt af tegl. I den bevarede bygning, som synes at være opført i første halvdel af 1400-tallet, findes mod nord en hvælvet sal med fire krydshvælv båret af en lav, rund midtersøjle, og syd herfor er spor af en række forskellige kælderrum, hvoraf ét synes at have fungeret som hypokaust (varmluftanlæg). Den bevarede bygning må være kælderen under antagelig to nedrevne stokværk, hvor det første kan have rummet kapitelsalen og det øvre sandsynligvis sovesalen, dormitoriet, med adgang til kirken. Andre bygningsrester kendes fra Nationalmuseets udgravning i 1917.

En ladegård er afbildet på det ældste matrikelkort og genspejler formentlig placeringen af nonnernes ladegård.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre