Stubbumgårdvej 23
.

Stubbumgårdvej 23 ligger på Stubbumgårdvej 023 i Kolding Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bygningen rummer fortsat mange interessante detaljer og spor. Den oprindelige ildstedhammer findes fortsat, men er nedtaget ved ildstedets nedlæggelse. I den er indskrevet årstallet 1688 og navnet Diensen. Ejendommen er stadig i denne families eje. Til ejendommen hører ligeledes en ældre ladebygning, der fremstår noget skæmmet af et senere tilført portparti. Bygningen rummer en gammel tømmerkonstruktion af genbrugstømmer. Denne bygning er den sidste af det lukkede gårdsanlæg, der blev fjernet i 1910. Ejendommen er beliggende i en åben lavning i terrænet og kan betragtes fra de højere beliggende veje på begge sider af ejendommen.

Beskrivelse

Bygningen udgør stuehuset til en mindre gård eller husmandssted, hvor der i dag kun er en ladebygning tilbage, ligesom jorden er solgt fra. Bygningen er et tidligere bulhus, hvor stolperne stadig står i sydsiden af huset, med de karakteristiske brede stolpefag. Stolperne er af svært egetømmer på ca. 10", de har været sortsværtede, men står nu overkalkede.

Vinduerne, der stammer fra midten af 1800-tallet med nirudede rammer spænder ud mellem stolperne. De har formodentligt erstattet det typiske vindue af samme format men med blysprosser. Mod nord er facaden omsat i grundmur undtagen de fire østligste fag, der også har de gamle bulstolper bevaret. Mod nord findes ligeledes et udskud over trefag med frontispice, der dateres til anden halvdel af 1800-tallet. De tre vinduer i udskuddet er erstattet med opsprodsede thermovinduer. De to hoveddøre er ligeledes fornyet. Gavlene er fjællegavle, mod vest findes fortsat ligdøren. Gavltrekanten hælder svagt udad foroven og er beklædt med bulbrædder. Taget er af strå med den for Sønderjylland karakteristiske høje rejsning på det originale tagværk. I det indre er der fjernet et skillerum mellem "æ døns" og "æ stow", ligesom ligdøren er blændet indefra. Der er indrettet et lille toilet og bad, hvor den tidligere køkkenskorsten stod. I det såkaldte "bagehus" findes fortsat bageovnene og det bagvedliggende pigekammer, hvor der er spor af en alkove. Dørene i huset er for en dels vedkommende fra husets oprindelse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links