Studiestræde 17 og 17 B ligger på Studiestræde 17 og 17 B i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Efter Københavns brand i 1795 stod grunden ubebygget i otte år, førend den nuværende tre fags gård i fire etager blev opført i 1803 for enkefrue Marthe Kirstine Obel, vildthandlerske på Højbro Plads. Facaden var oprindelig dekoreret med en à la grecque-bort i blændingsfeltet mellem første og anden sal. Da den store kvist blev bygget i 1857, fjernede man dekorationen. Omkring 1851 stod facaden oliemalet, oprindelig med brun farve op til første sal og med gult opefter. Ved at gå ind i huset kan man stadig mærke, at det står på opfyldt grund, men baghuset med kunstgalleriet, der hviler på ikke mindre end tre murede kældre ovenpå hinanden i ti meters dybde (helt enestående!) står ret som en tinsoldat. Temperaturen i den midterste kælder er konstant 10 grader året rundt og kældrene har været brugt til opbevaring af smør, ost og isblokke. Der går historier om at der her fra var udgravet en hemmelig underjordisk gang til byens tredje rådhus mellem Gammel Torv og Nytorv, ad hvilken de dødsdømte førtes ud til Studiestræde for at blive henrettet. Hvor længe huset har heddet og hvorfor det hedder Krebsegaarden fortaber sig i historiens mørke. Mest sandsynlig er nok det tyske efternavn Krebs tilhørende en eller anden ejer i 1600-tallet eller før. I 1902-1903 boede den helt unge kunstner og student Hugo Albert Matthiessen, malermestersøn fra Fredericia, på fjerde sal. Han blev en anset akademisk medarbejder på Nationalmuseet og kvittede kunstmalerjobbet til fordel for arkitekturfotografi, som han blev en sand mester i. I løbet af 1970'erne blev tredje og fjerde sal lagt sammen til én lejlighed og hovedtrappen mellem de to etager blev nedlagt. Baghuset var for det meste forbeholdt erhverv. De dybe kældre blev brugt til lagring af smør og ost indtil 1930'erne. Midt i det årti arbejdede her to snedkerbrødre på hver sin etage og fra 1938 til 1965 lå et bogtrykkeri her. I baghuset var der selvfølgelig også plads til en bolig og andre erhverv. Fra 1970 var der keramikerværksted og senere kunstgalleri, som i dag.

Beskrivelse

Ejendommen består af et forhus med sidehus og et baghus. Der er en blanding af beboelse og erhverv i både for- og baghus. Gården er omgivet af kalkede mure og brolagt med chaussésten. Studiestræde 17 og 17B er beliggende i Københavns Nørre Kvarter med forhuset som et integreret led i gaden husrække. For- og sidehus er tre fag bredt og fire etager højt med udnyttet tagetage. Baghuset er tre etager højt med udnyttet tagetage over en kælder, der er tre etager dyb. For- og sidehus er grundmuret, filtset og kalket med jernvitriol. Over stueetagen er en kraftig, hvidkalket kordongesims og mellem første og anden sal er et tilbageliggende, hvidkalket blændingsfelt. Mellem anden og tredje sal er et tilsvarende, men let fremhævet felt, der også er kalket hvidt. Muren afsluttes mod taget af en hvidkalket, klassisk sparrenkopgesims. Heltaget har røde vingetegl og har en pudset, blokformet skorstenspibe i rygningen. I tagfladen mod gaden er en nyere tømmerkvist med fladbuet tag og en stor atelierkvist i glas. I tagfladen mod gården er en nyere hejsekvist med udliggerbom og flunker, der er beklædt med zink. Der er et stålværn foran kvistens glasdøre. Mellem for- og sidehus er mod gården en adskillelse på ét fag, herefter er sidehuset ét bredt fag og et almindeligt fag. Sidehusets bagvæg ligger op mod naboens sidehus. Det frie hjørne i gavlen mod baghuset er skråt afskåret og forsynet med en afvisersten. I gavlen er der ét fag vindue på hver etage. Murene afsluttes med en enkel, toledet gesims. Taget har ensidig taghældning med røde vingetegl og en stor køkkenskorstenspibe ved bagvæggen. Der er en stor taskekvist med zinkinddækkede flunker i tagfladen. I forhuset er der mod gaden i gadeniveau en portåbning med lige overligger, heri er en ældre og antagelig oprindelig, tofløjet revleport med gratede og profilerede revler og håndsmedede hængsler og lukkebeslag fra perioden. Porten er beklædt med ti kvadratiske fyldinger i hver fløj. I portåbningens hjørner står to afvisersten af granit. I midterfaget er en nyere butiksdør med et stort rudeparti med en granitrappe på tre stigninger foran. I faget til højre er et helrudet butiksvindue med et lavt, fast kældervindue med tre ruder under. Vinduerne er korspostvinduer uden opdeling af det nedre ramme (men der har været en sprosse, som nu er fjernet), på tredje sal er vinduerne dog torammede. Alt træværket er malet mørkegrønt. På gårdsiden er vinduerne overvejende med små ruder, fire i de øverste rammer og henholdsvis otte og seks i de underste rammer. En udgang fra køkkentrappen bagest i sidehuset er en ældre, genanvendt ældre, fyldingsdør med to fyldinger, hvor der er isat glas for oven. Herover er et ældre, enrammet overvindue med fire ruder. I gavlen er en kældernedgang, lukket med en skrålem. Der er tillige en kældernedgang med nyere, støbte cementtrin i hjørnet mellem forhus og sidehus. Sidehuset er trukket ét fag tilbage ved sammenføjningen med forhuset for at skaffe plads til trappefagets vinduer. Tagfladerne på sidehus og forhus er trukket ud over dette indhak, således at sammenskæringen af de to tagflader kan mødes i en almindelig skotrende. I det indre er forhuset indrettet således, at der fra porten er adgang til den gårdvendte hovedtrappe, som giver adgang til samtlige etager. Der er indrettet en lejlighed på hver etage, dog går lejligheden i stuen ned til kælderen ad en nyere, men traditionelt udført ligeløbstrappe af træ. På hver hovedrepos er der adgang til henholdsvis en forstue og til et kammer mod gården. Fra forstuen er der dels adgang til to stuer mod gaden, den ene på to fag, den anden på ét fag, dels adgang til køkkenet, der ligger i sidehuset. Fra køkkenet er der i det sidste fag af sidehuset en lille bagtrappe og et kammer, der i dag er indrettet til bad og toilet. Portrummet har et plankegulv og vægge, der er beklædt med ældre perlestafbrædder halvvejs op, herover er der pudset. Loftet er pudset. Adgangen sker ad en antagelig oprindelig tofløjet fyldingsdør med to fyldinger med spejle – den øverste fylding har isat en rude samt to slaglister. Hængsling og greb er fornyede. Der er et overvindue med jernsprosser og små hjørneruder, antagelig fra midt i 1800-tallet. Interiørerne er på alle normaletager, her er kælderen samt etagen i taget undtaget, med snedkeraptering fra opførelsen. Det drejer sig om ældre gulve, der dog enkelte steder er fornyede, lysningspaneler med riflinger og kantstillede romber, selv i køkkenet. I forhuset er der på alle etager ovnpilastre med riflinger og bosse foroven, og vægpaneler med profilering og spejl fra perioden med tilhørende feltopdelte overvægge. Der er helpanelering mod ydervæggene, også i det lille kammer mod gården. Pudsede lofter med stukkatur og gesimser, selv i køkkenet Næsten alle døre er enfløjede fyldingsdøre med to fyldinger, den største øverst, med tilhørende indstukne hængsler, samt indfatninger med Harsdorff-profil. Greb og låse er dog fornyede. Kun i stueetagen og på første sal er der fra trappen en tofløjet fyldingsdør med to slaglister og med indfatninger som de øvrige; også denne dør er fra opførelsen. Vinduerne har alle lodposte med riflinger, mens karmene har et lille kvartstafprofil, rammerne er fornyede og med forsynet med optoglas. Tagetagen har en stort set åben plan igennem for- og sidehuset og afsluttes med et baderum. Heroppe er ældre gulve og en enkelt dør, men også blotlagt bindingsværk og tagkonstruktion, samt en stigetrappe op til hanebåndsniveau, hvor der er indrettet en hems og det store ateliervinduesparti. Der er isoleret mellem spærene med gips. Kælderen under forhuset er indrettet til restaurant med nyere klinkegulve, berappede vægge og frilagte etagebjælker. Der ses meget store syldsten ved gulvet. En anden del af kælderen har gulv af flensborgsten, lagt på kant. Hovedtrappen er en toløbstrappe med indstemte trin, vanger med trekvartstafprofil på kanten og udskårne felter på siden mod durchsichten samt kvadratiske balustre med et retkantprofil på hjørnet. Hovedstykkerne har riflinger og håndlisten er let asymmetrisk og ender i en snirkel. Trappen er fra opførelsen. Bagtrappen eller køkkentrappen er en trekvartsvingstrappe med indstemte trin, pudsede løb og en stolpeformet mægler, kvadratiske balustre og asymmetrisk håndliste. Væggene er pudsede, men også med blotlagt bindingsværk. Trappen er oprindelig. Under trappens nederste løb er indbygget et toiletrum.

Baghuset er grundmuret på alle sider og har tre brede fag over en høj kælder, hvortil der er nedgang i midten ad en fladbuet muråbning. Nedgangen går ude fra gården ad en granittrappe. Øverst er en hejsekvist med heltag. I hejsekvisten er en udliggerbom og vinde. I tagfladen på bagsiden er der et bånd af ovenlysvinduer til atelierbelysning. Baghusets mure er også filtsede og kalket med jernvitriol. Murene afsluttes foroven med en udkraget gesims, herover er et heltag med røde vingetegl. Vinduerne sidder i fladbuede murhuller. Det er ældre vinduer med seks rammer, dog har midterfagene og hejsekvisten tofløjede døre med jernsprosser og ruder samt værn foran, da det er hejseluger. Døren til baghuset ligger syv trin oppe ad en nyere ståltrappe. I det indre er baghuset indrettet således: den øverste kælder har et støbt gulv og et stort muret tøndehvælv. Muringen er foretaget med smalle sten af flensborgformat. I bagvæggen er en tilmuret udgang. Fra denne etage er der nedgang til den mellemste kælder, som har monierhvælv, der midtpå er understøttet af en jerndrager og en støbejernssøjle. Den nederste kælder har jordgulv og har også monierhvælv i loftet. Døren til den øverste kælder er en ældre revledør, der sidder indvendigt i muren. Fra den udvendige trappe op til den høje stueetage er der fra en nyere, bred, fyldingsdør med glas øverst, adgang til en gennemgående forstue, der giver adgang til etagens rum. Bagest i forstuegangen er en traditionel trekvartsvingstrappe op til de øvre etager og en nyere fyldingsdør med glas, som giver adgang til en meget smal lysgård. I falsen sidder der gamle stabler på bagvæggen. Der må med andre ord have været en revledør her tidligere. Stueetagen er et stort rum med et lille aflukke i det ene hjørne og således er etagerne i hovedtræk indrettet. Gulvene er ældre, væggene berappede, loftsbjælkerne og den tværgående drager med tilhørende stolpe og skråstivere er synlige. Der er glatte lysningspaneler og indfatninger her og vinduerne er ældre, måske fra omkring 1900-tallet og nu forsynet med optoglas.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til Krebsegaardens beliggenhed i Teglgårdsstræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og er med til at definere den ældre gadestruktur. Husene har stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus og baghus omkring et gårdrum, hvortil der kun er adgang gennem portgennemkørslen i forhuset. Denne tætte struktur er karakteristisk for de historiske kvarterer, og Teglgårdsstræde 17 er således til at opretholde et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø. Brostensbelægningen er tillige med til at understøtte gårdrummenes autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Teglgårdsstræde 17 knytter sig til det samlede bygningsanlæg, der er et velbevaret og unikt eksempel på, hvordan de Københavnske grunde var bebygget i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet. Forhuset fremtræder repræsentativt for perioden med sine klassicistiske træk, der i dag præger store dele af det indre København. Baghuset, der er opført som et pakhus er traditionelt og alligevel usædvanligt med de tre kældre under hinanden. Derved får baghuset en særlig værdifuld kulturhistorisk karakter.Den nedtonede klassicisme, der er kendetegnende for Københavns indre by, ses blandt andet af den enkle facade med pudset og kalket murværk, den enkel kordongesims mellem stueetagen og første sal, og de to vandrette felter, der betoner facadens midte og deler etagerne mellem første og anden sal og mellem anden og tredje sal. Endelig afslutter hovedgesimsen med de markante sparrenkopper facaden. Vinduerne er udført som korspostvinduer med store ruder, og de har tidligere haft opdelte nedre rammer, hvilket var kendetegnende for periodens bygninger. På bagsiden sidder de billigere og mere almindelige rudetyper – den småsprossede vinduesramme. I facaden kan det kan ses på vinduernes størrelse, at der er forskel på etagernes højde, den fine etage, beletagen, ligger på første sal og er højest, og herefter mindskes etagerne opefter. Da forhuset blev opført i 1803, og er placeret i et fattigt kvarter i byen, bærer facaden lidt mere tilbageholdte klassicistiske træk, som præger mange af byens huse efter branden i 1795. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den særdeles velbevarede del af den oprindelige grundplan i både for-, side og baghus. Her ses den originale opdeling med lejligheder på hver etage med det gårdvendte trapperum. Forhuset har en hovedtrappe og en køkkentrappe, som det netop blev krævet efter branden i 1795, hvor det kun var de meget smalle forhuse, som kunne få dispensation herfra. Hertil kommer lejlighedernes indretning med en forstue, som giver adgang til de to stuer mod gaden og til køkkenet i sidehuset. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, fordi de fortæller om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med alle detaljer og bagtrappen samt i lejlighederne bræddegulve, de helpanelerede vægge med feltinddelte overvægge, væg- og lysningspaneler med riflinger og rombe i midten, de to- og enfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede indfatninger af Harsdorff-typen, vinduernes bevarede karme og lodposter med riflinger, hvilket er et sjældent træk og vinduernes ældre stormkroge og anverfere samt ovnpilastrene, og sidst, de pudsede lofter med loftsgesimser, der er bevaret på alle normaletager. Dette fine rumudstyr viser, at bygningen er opført af en velhavende bygherre. I baghuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af rumstrukturen med de åbne rum med drager og stolper, trappen i hjørnet af bygningen og tagværket med udliggerbom. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, der for en stor del stammer den begyndende industrialisering inden for byggeriet fra slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig om hejselugerne med stålsprosser i vinduerne og i de to nederste kældre om den tværgående jerndrager og støbejernssøjlen, der sammen bærer etagedækkenes stærke Monierhvælv. Monierhvælv var en type flade hvælv, båret af I-jern, som blev meget populære fra midten af 1800-tallet. Hvælvene kunne tåle store belastninger og blev betragtet som en vis sikkerhed imod brand, så de blev anvendt i stalde, i arkivbygninger og på biblioteker. Navnet kommer af den franske opfinder af jernbeton, Joseph Monier. Hans beton var en cementmørtel armeret med jerntråde, som gik under navnet Systéme Monier. Baghuset er i kraft af disse interiører med åbne rum på hver etage med til at tegne et billede af, at de gennem mange år har huset forskellige erhverv og værksteder. Dette ses også af brede portrummets bredde og den skrå afskæring af sidehusets hjørne ind mod gården. Det er gjort for at lette fragt af varer til og fra gården.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Studiestræde 17 ligger i forhusets klassicistiske signaler med de hvidkalkede kordonbånd, vandrette felter mellem etagerne samt sparrenkopgesims, som opvejer murplanets usædvanlige bredde i forhold til vinduernes størrelse. Farveholdningen er med til at understrege og holde sammen på facaden og de mørke partier med port, butiksvindue og –dør er med til at danne base for huset. Gårdsidens enkelhed understreges af de overvejende småsprossede vinduer, der er anbragt her.Baghusets arkitektoniske værdi ligger i det høje, funktionelle og industrielle udtryk med det betonede midterfelt med hejsekvisten og alle hejselugerne neden under. De store vinduer giver en fin udnyttelse af dagslyset, som virksomheder og udstillinger kan nyde godt af. Kældrene, der forbavsende ligger i tre etager og går 10 meter ned og holder en temperatur på 10 grader året rundt har arkitektonisk værdi med deres enkle og funktionelle konstruktioner: det murede tøndehvælv øverst og de to monier-konstruktioner med støbejernssøjler i de to nederste kældre. Den arkitektoniske værdi for forhusets gårdside skal ses i sammenhæng med baghuset, da de visuelt bindes sammen af den ensartede farveholdning med jernvitriol og mørkegrønt træværk. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved de mange oprindelige vinduer og takten af de småtopsprossede ruder på sidehuset og de klassicistiske korspostvinduer med en enkelt vandret sprosse på forhuset. I det indre ligger den arkitektoniske værdi for forhuset i de gennemførte snedkerinteriører og den harmoniske hovedtrappe. Den udførende tømrermester har været en dygtig og opmærksom elev af C.F. Harsdorff, der gav timer om aftenen på Kunstakademiet til de håndværksmestre, der havde tid og lyst. Lofternes stukgesimser er også udført meget fint. I baghuset knytter den arkitektoniske værdi sig til rummenes enkle harmoni og tydelige funktionalitet, den ensidige og gode belysning og rumlighed. Endelig er det en arkitektonisk kvalitet, at kælderrummene kan holde de lave temperaturer alene på grund af konstruktionen. Det tøndehvælvede rum er i sig selv en flot form.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links