Suhrs Pakhus ligger på Nyhavn 71, hj. af Kvæsthusgade i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Suhrs Pakhus, København
Bygningshistorie
Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Pakhuset blev opført i slutningen af den florissante handelsperiode, i 1805, for grossererne O. B. Suhr og Kaptajn Just Ludvigsen. Familien Suhr ejede Suhrs Pakhus frem til 1970. Her blev det solgt til Alf Arp-Hansen, som ved arkitekterne Flemming Hertz og O. Ramsgaard Thomsen fik pakhuset restaureret og ombygget til Hotel Nyhavn 71, som åbnede i 1971. Det er angiveligvis fra denne ombygning, at den murede trappe på bygningens nordlige langside stammer. Nyhavn 71 er netop blevet restaureret ved arkitekt Bente Lange.
Beskrivelse
Suhrs Pakhus er beliggende for enden af Nyhavn i København, hvor den i stueetagen ved en gang er bygget sammen med nabopakhuset mod nord, kaldet Puggaards Pakhus. Det grundmurede pakhus er 14 fag langt med sortglaseret, teglhængt heltag. Pakhuset er fire etager højt og har en høj kælder samt en udnyttet tagetage. Bygningen har på begge langsider to hejsekviste med pakhusåbninger under. Kvistene har ligeledes sortglaserede, teglhængte heltage. Pakhuset står i rød blank mur over en sokkel beklædt med sandsten. I begge gavle er i midten en lodfuge, ved siden heraf er pakhusåbninger, og i gavltrekanten er to mindre luger. Under taget er en muret, profileret hovedgesims. Alle muråbninger står med fladbuede helstensstik, og her er oprindelige stabler. Under hejsekvistenes bevarede bomme er indmuret hængsler til ruller. I kvistfagene er brede muråbninger, ligesom i gavlene. Der er mod Nyhavn fire symmetrisk placerede dobbeltdøre til kælderen, mens hovedindgangen er i en nyere konstruktion i passagen mellem de to pakhuse. Vinduer og døre er nye og udformet med helruder. De er trukket tilbage fra murflugten og har hvidmalet fals. Mange vinduer har oprindelige, grønmalede revleskodder. Vinduerne på hovedetagerne har kobbersålbænke. I kælderetagen er vinduerne små og har oprindelige tremmer foran, og her er sålbænkene af træ eller støbt. Tagfladerne har to rækker af nyere, traditionelt udførte støbejernstagvinduer. Suhrs Pakhus er i dag transformeret til hotel. I det indre er pakhuset indrettet med 9 til 13 værelser per etage, og hovedtrappen ligger midt for bygningens nordside. Planløsningen med værelser stammer fra hotelindretningen fra 1970'erne. Indretningen lader pakhusets stort dimensionerede, bærende trækonstruktion urørt. Suhrs Pakhus er et såkaldt dobbeltpakhus, hvor de tykke facademure bærer de kraftige bjælkelag, der hviler af på en muret midtskillevæg. Den oprindelige tømmerkonstruktion er på etagerne velbevaret med stolper, skråstivere, bjælker og dragere Tømmerkonstruktionen er nogle steder forstærket og repareret med nyere træværk og samlinger. Midtskillevæggen danner sammen med en nyere, let skillevæg en korridorgang med værelser til begge sider. Værelserne er inddelt med nyere, lette skillevægge. Gulvene har nye egebrædder og -lister. Værelsernes aptering er ny med pudsede vægge og lofter og generelt reversible løsninger. Der er ved vinduerne en del steder indre, nyere revleskodder. De indvendige døre er pladedøre med kobberbeklædning mod gangen. Kælderetagen er indrettet til restaurant, og her er ølandsflisegulv og nyere aptering. Hovedtrappen er en lukket, muret toløbstrappe, som har trin med ølandsfliser og en enkel håndliste i form af et børstet stålrør.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Suhrs Pakhus knytter sig til bygningens størrelse og dets beliggenhed ved for enden af Nyhavn ud mod havneløbet. Med sin markante bygningskrop står Suhrs Pakhus ud i forhold til de resterende bygninger i Nyhavn, da disse primært er ældre boligbebyggelser eventuelt med baggårdserhverv. Pakhusets placering ved kanalens munding er samtidig med til at markere det som en særdeles fremtrædende bygning i kvarteret, der med sin typologi og udtryk står som en karakterfuld del af kvarterets bebyggelse. Suhrs Pakhus i Nyhavn 71 er således med til at fastholde den miljømæssige, historiske stemning og understreger samtidig fortællingen om, at den florissante handelsperiode satte sine tydelige præg i bybilledet, og at der her tidligere var industrihavn.
Kulturhistorisk værdi
til ejendommen som et eksempel på et pakhus fra slutningen af den florissante periode i begyndelsen af 1800-tallet. I det ydre er den kulturhistoriske værdi relateret til pakhusets oprindelige funktion opbevaring, hvilket kan aflæses i facadens mange pakhusåbninger, herunder de relativt store muråbninger i hejsekvistene, der har været anvendt til at løfte tunge og store mængder af varer ind på etagerne. Der knytter sig endvidere værdi til pakhuset som et eksempel på et dobbeltpakhus, hvor der i kraft af byggetekniske fremskridt skete en overgang fra enkeltpakhuse til dobbeltpakhuse. Dermed begyndte man at placere pakhusene parallelt med anløbspladsen i stedet for vinkelret. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi i facadens udformning, der er et kompromis imellem tidens arkitektoniske, klassicistiske idealer og pakhusets funktionalitet som økonomibygning. Med Suhrs Pakhus har man tilpasset tidens formsprog til pakhusbrug i en balancegang mellem taktfasthed, proportionering, rene linjer og geometrisk forenkling, som i dette tilfælde forstærker bygningens enkle pondus. Den sparsomme facadedekoration understreger, at pakhuset udelukkende er en funktionsbygning. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede bygningsdetaljer, herunder den murede midtskillevæg og den imponerende, synlige tømmerkonstruktion, der til stadighed giver indtryk af bygningens oprindelige funktion som et pakhus med store, åbne etagedæk, hvor en stærk trækonstruktion var nødvendig for at kunne bære større mængder af varer.
Arkitektonisk værdi
Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til bygningens store, sluttede form med de markante langsider i 14 fag, heltag og høje gavle og den knappe udsmykning. Dette underbygges af den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og døre, der giver rytme og balance. Der er ligeledes arkitektonisk værdi ved de storrudede vinduer og døre samt farveforskellen mellem murværket, vinduesfalsene og skodderne, der understøtter udtrykket af døre og vinduers funktion som åbninger i facaden. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbninger, hejsekviste og oprindelige stabler bidrager endvidere med en finesse til facader og tag og understøtter opfattelsen af en yderst velproportioneret og funktionsbestemt bygning. Hertil kommer det gedigne håndværk og de bygningsmæssige materialer af høj kvalitet, herunder sandstenssoklen og den imponerende tømmerkonstruktion med store bjælker, stolper og dragere.
