Sundevedsgade 4, København

Området Hvide Hest, der ligger mellem Enghavevej og Vester Fælledvej, er opkaldt efter gæstgiveriet af samme navn, som blev etableret omkring 1775, men først under navnet Callundborg Herberg. Området blev udmatrikuleret kort efter 1811 og blev frasolgt løbende. Gartner J.C. Hansen grundlagde i midten af 1850erne vejen, i dag Sundevedsgade, fra Vesterbrogade og tværs gennem sin del af Hvide Hestvænget. Arealet vest for den nye gade blev udmatrikuleret, hvoraf jernstøber Fryd købte parcel nr. 43 H og opførte den nuværende bygning, Sundevedsgade 4, med et tilhørende baghus af bindingsværk. Bygmester var Murermester J.P. Ahrens. Det var jernstøber Fryd, der gav navn til gadens første navn Frydsvej. Gadenavnet blev ændret til Sundevedsgade i 1891, da gaden overgik fra privat eje til Københavns Kommune. Flere gader i området er opkaldt efter Sønderjyske lokaliteter. På halvøen Sundeved mellem Aabenraa og Flensborg stod afgørende slag mellem danske og tyske tropper både i 1849 og 1864. Bygningen havde tidligere flammerede døre på gårdsiden ind til trapperne. Der blev indlagt vandskyllende toiletter i ejendommen i 1904. De erstattede de oprindelige latriner, der var placeret på køkkentrappen. Tagetagens lejlighed blev indrettet i 1978-1979, hvor ejendommen også fik indrettet badeværelser i de tidligere pigekamre. Pigekamrene var placeret bag køkkentrappen og havde et lille vindue ud til trappen. Sundevedgade 4 blev gennemgribende restaureret i midten af 1990'erne i forbindelse med et omfattende byfornyelsesprojekt, der omfattede hele Tøndergadekarréen. Baghuset, der ikke var omfattet af fredningen, blev nedrevet omkring 2009, da det bagvedliggende gårdrum blev nyindrettet.

Sundevedsgade 4 er syv fag bredt og fem etager højt. I det nordre yderfag fag er indgangspartiet hævet over gadeniveau med to trin. Stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager og tagetagen er boliger. Facaden er grundmuret og pudset. Over en lav sokkel er underetagen refendfuget op til en pudset, glat båndgesims, herover er muren glatpudset. Gesimsen under taget er en glat, retkantet gesims med et større og to mindre led. Farveholdningen er grå kalk på murfladerne og hvidkalkede gesimser. Underfacaden er varm grå i en mørkere nuance end det glatpudsede murværk. Omkring alle vinduer fra første til tredje sal er der smalle, pudsede, profilerede indfatninger. Cordongesimsen fungerer som første etages sålbænksgesims, ligesom fjerde sals vinduer også er forsynet med en gennemgående, pudset sålbænksgesims. De øvrige vinduer har separate, pudsede sålbænke. Vinduerne er overvejende ældre, firerammede med to ruder i de nederste rammer, mens erhvervslokalerne i stueetagen har nyere helrudevinduer med en integreret dør. Mod gården er muren gulkalket og gesimsen består af to enkle, retkantede led. Der er en dør fra den gennemgående forstuegang. To andre døre fører ind til henholdsvis køkkentrappen og erhvervslokalerne. Alle dørene mod gården er nyere, grønmalede fyldingsdøre med tre fyldinger, hvoraf to fyldinger på den ene dør er erstattet af ruder. Vinduerne er primært trefagsvinduer med seks rammer på nær dem i midterfaget, der er lig vinduerne mod gaden. Vinduerne mod gaden har oprindelige karme, hvoraf nogle har nye, traditionelt udførte rammer. Vinduerne mod gården primært nyere og traditionelt udførte. Vinduerne er mørkegrønne mod gaden og grøn umbra mod gården. Indgangsdøren sidder i facadens yderste fag og er en nyere enfløjet fyldingsdør med otte fyldinger. Døren er malet mørkegrøn Taget er et heltag med skifer. I rygningen er to skorstenspiber, hvoraf den ene er en køkkenskorsten. I tagfladen mod gaden sidder fem traditionelle kviste med nyere, torammede vinduer, mens der mod gården ses to lignende kviste. I stueetagen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken med ildstedskapper, badeværelse eller bryggers og to til tre kamre samt køkkentrappe mod gården. I tilknytning til hoveddøren er en lille fordelingsentré og et lille toilet, og mod gaden er der midtfor en trefagsstue, som på begge sider har et kabinet på to fag. Det ældre spidsloft anvendes til opbevaring. Taget har et nyere fast undertag og de ældre spær er forstærkede med nyt tømmer. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en håndliste af teak. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen. Over hoveddørene ses felter, der synes at være blændede overvinduer. Ved siden af hoveddørene ses tillige blændede lysåbninger ind til lejlighedernes små toiletter. Forstuegangen har et ældre terrazzogulv og trapperummets pudsede vægge har en profileret liste i brystningshøjde, hvorunder væggen er blåmalet, og over listen er væggene malet i lys hvidgylden nuance. Trin og reposer er belagt med vinyl. Køkkentrappen er en spindeltrappe med indstemte trin i træstolpe og vange uden nogen dekoration, men med firkantede balustre og en malet håndliste. På alle hovedetager er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er fodpaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og tapetserede. Lofterne er pudsede og har rosetter samt stukgesimser. Vinduerne, som er oprindelige, har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende ældre anverfere og stormkroge. Vinduerne er forsynet med forsatsruder. De enfløjede døre, som overvejende er fra opførelsen har tre fyldinger over hinanden, hvoraf den midterste er den største. Hængslerne har rund knop og låsene har aflangt låseskilt og krykgreb af messing eller messing og sandsynligvis ibenholt. Mellem stuerne er der tofløjede døre med tre fyldinger og dobbelte slaglister. Der er primært i tagetagen nyere døre fra perioden omkring 1900 med fire fyldinger. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret flere ældre bræddegulve med synlig sømning.

Den miljømæssige værdi ved Sundevedsgade 4 knytter sig til bygningens placering helt ud til gadelinjen, hvorved forhuset er med til at opretholde områdets ældre og traditionelle gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Sundevedsgade 4 knytter sig i det ydre til forhuset som et repræsentativt eksempel på Københavns tidlige boligbebyggelse uden for det gamle voldanlæg. Bygningen i enkel senklassisk stil, opført i hele fem etager, skiller sig ud fra Vesterbros tidligste boligbyggeri, der var karakteriseret ved blot at være to etager højt og herved fremstår med et købstadsagtigt præg. De fem etager i Sundevedsgade 4 viser således frem mod det senere boligbyggeri udenfor voldene, hvor fire til fem etager blev den fremherskende højde. De fem etager er tillige betegnende for den stærkt stigende befolkningstæthed, hvor husene blev tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag. Dette afspejler sig også i facadens enkle og ensartede formsprog med senklassicistiske træk i form af den refendfugede underetage, det glatpudsede murplan, de smalle pudsede vinduesindfatninger og de enkle gesimser. Ingen af facadens fag eller etager står særligt fremhævet, som i det tidlige 1800-tals klassicisme, hvilket synes at afspejle det enhedspræg, der også karakteriserer lejlighederne i det indre. I kontrast til den repræsentative facade står den enkle gårdside, hvor den eneste dekoration udgøres af den enkle, trukne hovedgesims, hvorved gårdsidens funktionsbetingede oprindelse står frem. Kontrasten med den mere dekorerede facade og den enkle gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved tre stuer mod gaden, intern fordelingsgang og toilet samt trapperum, køkkener med ilstedskapper, kamre, bad og køkkentrappe mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det tidlige boligbyggeri uden for det nedlagte voldanlæg. Lejlighedernes indretning i Sundevedsgade 4 kan betegnes som bedre middelklasseboliger i midten af 1800-tallet, idet de rummede hele tre stuer, to værelser og køkken med pigekammer, hvoraf det sidste lå i umiddelbar tilknytning til køkkentrappen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor trapper, døre, indfatninger og panelering er veludførte og gedigne, og hvor udformningen ligeledes afspejler bygningen som en bedre forstadsbebyggelse til Københavns ældste bykerne.

Den arkitektoniske værdi ved Sundevedsgade 4 knytter sig i det ydre til facadens enkle og klare komposition med vinduernes regelmæssige takt, der giver bygningen et behersket og smagfuldt udtryk. Det nedtonede og rolige udtryk understreges af den lidt sarte farveholdning på murværk og murdetaljer, der får karakter af vinduernes mørkegrønne farve, hvorved bygningens taktfaste udtryk understreges. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighedernes rummelige stuer, der sammen med den høje håndværksmæssige kvalitet i døre, panelering og stukkatur giver interiøret et stemningsfuldt og elegant udtryk.

Læs videre om

• Admiral Geddes Gård, København
• Kanslergården, København
• Lægeforeningens Boliger (Brumleby), København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen