Befolkningens sundhedstilstand spiller en afgørende rolle for befolkningsudviklingen. Den spiller også en vigtig rolle for velfærdsstatens indsats på sundhedsområdet.
Er befolkningen sund og lever op til de råd om sund livsstil, der er samlet i de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion, benævnt således efter en undersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed 2007‑08), vil der være færre personer med livsstilssygdomme, der kræver behandling i sundhedssystemet.
I relation til KRAM-faktorerne går udviklingen i den rigtige retning på flere områder. Det gælder dog ikke på kostområdet, hvis man tager udviklingen i andelen af svært overvægtige med et BMI på over 30 som en indikator på dette område. Her er andelen steget fra 15 % af befolkningen i 2010 til 19 % i 2017, med lidt flere (19,4 %) svært overvægtige mænd end kvinder (18,4 %). Som på andre områder, når det gælder sundhed, er der her en tydelig social skævhed i forekomsten af svær overvægt. Således var 27,2 % af de mænd, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse i 2017, svært overvægtige, mens det kun gjaldt for 12,2 % af de mænd, der havde en videregående uddannelse. Blandt kvinderne er forskellen lidt mindre, idet 22,6 % af kvinderne med grundskolen som højest fuldførte uddannelse var svært overvægtige, mens det gjaldt for 13,6 % af dem med en videregående uddannelse.
Til gengæld er andelen af daglige rygere blandt befolkningen over 30 år faldet fra 21,7 % i 2010 til 17,1 % i 2017. Der var lidt flere mænd (18,6 %) end kvinder (15,7 %), der var daglige rygere i 2017, og også her er der en tydelig social skævhed, hvor yderpunkterne er 27 % daglige rygere blandt mænd med grundskolen som højest fuldførte uddannelse og 9,4 % blandt kvinder med en videregående uddannelse.
Alkoholforbruget er også faldende i den danske befolkning. Andelen af befolkningen over 30 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, er således faldet fra 9 % i 2010 til 6,2 % i 2017. På dette område er der især en kønsforskel, idet 8,2 % af de over 30-årige mænd overskred grænsen i 2017, mens det kun var tilfældet for 4,3 % af kvinderne over 30 år. I modsætning til andre forhold på sundhedsområdet er der her ikke den store sociale forskel med hensyn til overskridelsen af de fastsatte højrisikogrænser.
Det er der til gengæld, når der ses på andelen, der inden for en måned ved samme lejlighed indtager fem genstande eller flere – såkaldt binge drinking. På dette område er der ikke den samme nedadgående trend, som når det gælder overholdelsen af højrisikogrænserne. Det er således omkring en femtedel af befolkningen over 30 år, der mindst én gang i løbet af en måned har drukket fem genstande eller flere, både i 2010 (22,1 %) og i 2017 (21,5 %). Her udviser den sociale skævhed den modsatte tendens af, hvad der ellers normalt er tilfældet på sundhedsområdet. Yderpunkterne er nemlig her mænd med en videregående uddannelse, hvor 35,4 % foretog »binge drinking« i 2017, og kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, hvor andelen kun var på 9,4 %.
Når det gælder KRAM-faktorernes sidste element – motion – er der også plads til forbedring. Det er således næsten en tredjedel af befolkningen over 30 år (31,1 %), der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. På dette område er der ingen kønsforskel, men en tydelig social forskel. Yderpunkterne er kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, hvor 38,1 % ikke opfylder minimumsanbefalingerne, og mænd med en videregående uddannelse, hvor kun 25 % ikke opfylder dem.
Alt i alt er der altså fremskridt i relation til rygning og det generelle alkoholforbrug med hensyn til danskernes sundhedsadfærd, men samtidig en stigning i andelen af svært overvægtige, samtidig med at en tredjedel af befolkningen ikke lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet.