En læge og en sygeplejerske tilser en patient på Gentofte Hospital. Varetagelsen af sundhedsvæsenet er regionernes vigtigste opgave.
.
Solgaven i Vejle Kommune er et bo- og aktivitetscenter for blinde og svagsynede personer. Sådanne institutioner er en vigtig del af det danske velfærdssamfund.
.

Befolkningens sundhedstilstand spiller en afgørende rolle for befolkningsudviklingen. Den spiller også en vigtig rolle for velfærdsstatens indsats på sundhedsområdet.

Er befolkningen sund og lever op til de råd om sund livsstil, der er samlet i de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion, benævnt således efter en undersøgelse gennemført af Statens Institut for Folkesundhed 2007‑08), vil der være færre personer med livsstilssygdomme, der kræver behandling i sundhedssystemet.

I relation til KRAM-faktorerne går udviklingen i den rigtige retning på flere områder. Det gælder dog ikke på kostområdet, hvis man tager udviklingen i andelen af svært overvægtige med et BMI på over 30 som en indikator på dette område. Her er andelen steget fra 15 % af befolkningen i 2010 til 19 % i 2017, med lidt flere (19,4 %) svært overvægtige mænd end kvinder (18,4 %). Som på andre områder, når det gælder sundhed, er der her en tydelig social skævhed i forekomsten af svær overvægt. Således var 27,2 % af de mænd, der havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse i 2017, svært overvægtige, mens det kun gjaldt for 12,2 % af de mænd, der havde en videregående uddannelse. Blandt kvinderne er forskellen lidt mindre, idet 22,6 % af kvinderne med grundskolen som højest fuldførte uddannelse var svært overvægtige, mens det gjaldt for 13,6 % af dem med en videregående uddannelse.

Til gengæld er andelen af daglige rygere blandt befolkningen over 30 år faldet fra 21,7 % i 2010 til 17,1 % i 2017. Der var lidt flere mænd (18,6 %) end kvinder (15,7 %), der var daglige rygere i 2017, og også her er der en tydelig social skævhed, hvor yderpunkterne er 27 % daglige rygere blandt mænd med grundskolen som højest fuldførte uddannelse og 9,4 % blandt kvinder med en videregående uddannelse.

Alkoholforbruget er også faldende i den danske befolkning. Andelen af befolkningen over 30 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, er således faldet fra 9 % i 2010 til 6,2 % i 2017. På dette område er der især en kønsforskel, idet 8,2 % af de over 30-årige mænd overskred grænsen i 2017, mens det kun var tilfældet for 4,3 % af kvinderne over 30 år. I modsætning til andre forhold på sundhedsområdet er der her ikke den store sociale forskel med hensyn til overskridelsen af de fastsatte højrisikogrænser.

Det er der til gengæld, når der ses på andelen, der inden for en måned ved samme lejlighed indtager fem genstande eller flere – såkaldt binge drinking. På dette område er der ikke den samme nedadgående trend, som når det gælder overholdelsen af højrisikogrænserne. Det er således omkring en femtedel af befolkningen over 30 år, der mindst én gang i løbet af en måned har drukket fem genstande eller flere, både i 2010 (22,1 %) og i 2017 (21,5 %). Her udviser den sociale skævhed den modsatte tendens af, hvad der ellers normalt er tilfældet på sundhedsområdet. Yderpunkterne er nemlig her mænd med en videregående uddannelse, hvor 35,4 % foretog »binge drinking« i 2017, og kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, hvor andelen kun var på 9,4 %.

Når det gælder KRAM-faktorernes sidste element – motion – er der også plads til forbedring. Det er således næsten en tredjedel af befolkningen over 30 år (31,1 %), der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. På dette område er der ingen kønsforskel, men en tydelig social forskel. Yderpunkterne er kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, hvor 38,1 % ikke opfylder minimumsanbefalingerne, og mænd med en videregående uddannelse, hvor kun 25 % ikke opfylder dem.

Alt i alt er der altså fremskridt i relation til rygning og det generelle alkoholforbrug med hensyn til danskernes sundhedsadfærd, men samtidig en stigning i andelen af svært overvægtige, samtidig med at en tredjedel af befolkningen ikke lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet.

Social ulighed i sundhed

Den betydelige sociale skævhed inden for sundhedsområdet i relation til KRAM-faktorerne kommer også til at gøre sig gældende på stort set samtlige andre sundhedsrelaterede områder. Og det begynder tidligt i livet. Allerede i forbindelse med fødsler er der tydelige sociale forskelle. Antallet af dødfødsler i Danmark var i 2017 3,9 pr. 1.000 fødsler; for mødre med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse var tallet 6,8 pr. 1.000 fødsler, mens det var 3,0 for mødre med en videregående uddannelse.

Det samme mønster viser sig, hvis man ser på antallet af dødsfald blandt børn under fem år pr. 1.000 levendefødte børn. For børn født i 2012 var der gennemsnitligt tale om 3,3 dødsfald pr. 1.000 levendefødte. Men tallet var 5,4 for børn af mødre med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse, mens det var på 2,3 for børn af mødre med en videregående uddannelse.

Der findes ligeledes en social forskel i andelen af børn, der fødes tidligt, dvs. før 37. svangerskabsuge. For alle graviditeter gælder det 4,8 % af fødslerne, men for mødre med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse er det tilfældet for 5,9 % af fødslerne, mens det for mødre med en videregående uddannelse gælder for 4,5 %. Omkring 10 % af alle børn fødes små i forhold til deres gestationsalder, dvs. fosterets alder efter graviditetens begyndelse, men igen er der en større andel blandt mødre med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse (13 %) end blandt mødre med en videregående uddannelse (9,5 %).

Disse forskelle fortsætter så at sige gennem resten af livet.

Ser man på somatiske sygdomme som fx diabetes, hjertesygdomme og KOL, er der også en tydelig forskel på forekomsten i befolkningen fordelt på uddannelsesbaggrund. De kortuddannede har i langt højere grad end dem med en længerevarende uddannelse disse og andre sygdomme.

Ud over at være et problem for den enkelte, der rammes af sygdom, er det også en udfordring for velfærdssamfundet. Og det er ikke alene omkostningerne i forbindelse med behandlingen af sygdommen og den efterfølgende pleje af patienterne. Det gælder også den dødelighed og de tabte aktive år på arbejdsmarkedet, som er et resultat af sygdommen. Blandt personer med hjertesygdomme dør 24,2 % inden for fem år, efter at de har fået stillet diagnosen, og 11,4 % mister deres job, mens de tilsvarende tal for folk med KOL er 47,7 %, som dør inden for fem år, og 23,2 %, der mister deres job. Og igen er der en betydelig social forskel. For KOL-patienterne er det 53,5 % af mænd med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, der dør inden for fem år, og 28,5 %, der mister deres arbejde, mens det for kvindelige KOL-patienter med en videregående uddannelse er 32,8 %, der dør inden for fem år, og 16,5 %, der mister deres arbejde.

Mental sundhed

Det psykiatriske sygehus Psykiatrisk Center Sct. Hans ved Roskilde har sin oprindelse i en fattiggård ved København, som flyttede til Roskilde, hvor den blev indviet i 1816. I 1850’erne blev der bygget nye bygninger efter tegninger af Gottlieb Bindesbøll. Hospitalet var det første behandlingssted for sindssyge patienter i Danmark.
.

Et af de sygdomsområder, hvor der har været tale om en stigning, er inden for det mentale helbred. Andelen af voksne danskere over 30 år med et dårligt mentalt helbred er steget fra 9,4 % i 2010 til 11,8 % i 2017. De sociale forskelle på dette område er mindre end på andre af de sygdomsområder, der er nævnt her; til gengæld er der en vis kønsforskel. Således var andelen af kvinder over 30 år med dårligt mentalt helbred i 2017 13,5 %, mens den for mændenes vedkommende var 10,1 %.

En del af det mentale helbred handler om stress, der til tider omtales som en ny folkesygdom, hvilket forekommer berettiget, når man ser på tallene.

Andelen af befolkningen over 30 år med et højt stressniveau er steget fra 20,7 % i 2013 til 23,4 % i 2017. Det er således omkring en fjerdedel af den voksne danske befolkning, der har et højt stressniveau. Stress forbindes til tider med højt placerede ansvarsfulde jobs, hvor der skal træffes store beslutninger med vidtrækkende konsekvenser. Det understøttes dog ikke af den sociale fordeling af udbredelsen af stress, der er betydelig højere blandt personer med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse (33,1 % for kvinder og 26,5 % for mænd) sammenlignet med personer med en videregående uddannelse (20,5 % for kvinder og 14,5 % for mænd). Stress ser således ud til oftere at være forbundet med begrænsede muligheder for at træffe beslutninger både på ens arbejde, hvis man har et, og i forhold til ens livssituation generelt, herunder den økonomiske situation.

Depression, muligvis som følge af stress, er også et område, der er stort fokus på i relation til befolkningens mentale helbred. På det område kan der konstateres en positiv udvikling, idet antallet af nye diagnoser af depression pr. 100.000 borgere er mere end halveret fra 1.847 i 2010 til 811 i 2017. Der er en vis kønsmæssig forskel på området, idet antallet af nye tilfælde pr. 100.000 var 936 for kvinder i 2017 og 694 for mænd. Og så er der en tydelig social forskel med den største forekomst af nye tilfælde blandt kvinder med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse på 1.406 pr. 100.000 indbyggere og den laveste blandt mænd med en videregående uddannelse på 482.

En ofte anvendt indikator på samfundets mentale helbredstilstand, også internationalt og historisk, er antallet af selvmord. Selvmordsraten pr. 100.000 indbyggere har ligget relativt konstant i Danmark omkring 10 i de sidste mange år, med lidt flere i begyndelsen af perioden – 11,3 i 2009 – og lidt færre på det seneste (9,9 hvert år fra 2015 til 2017). Selvmordsraten for den voksne befolkning over 30 år er højere for mænd (19,7 pr. 100.000 indbyggere i 2017) end blandt kvinder, hvor den var på 7,5. Den højeste selvmordsrate fandt man med 28,5 i 2017 blandt mænd med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse.

Ensomhed – det at være uønsket alene – er også et element i befolkningens mentale sundhed. På det område er der ikke den store ændring over tid. Det er både i 2010 og i 2017 omkring 5 % af befolkningen, der giver udtryk for, at de ofte er uønsket alene. På det område er der ingen forskel mellem mænd og kvinder, men som på andre områder en social forskel, således at flere med en kort uddannelse (fx 8 % af kvinderne med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse i 2017) end med en videregående uddannelse (3,6 % for både mænd og kvinder i 2017) giver udtryk for at være uønsket alene.

Kampagner

Som led i en rygestopkampagne kan man rekvirere postkort fra Kræftens Bekæmpelse, hvormed man kan udfordre en ven til en sundere livsstil, først og fremmest til at holde op med at ryge.
.

En måde at forsøge at ændre befolkningens sundhedsadfærd på er kampagner, som typisk rettes mod bestemte målgrupper. Det erklærede formål med Sundhedsstyrelsens kampagner er at forebygge sygdom og tidlig død. Der har gennem tiden været en række kampagner rettet mod adfærd i relation til KRAM-faktorerne som fx kampagner for at forebygge, at unge begynder at ryge, som er brede kampagner, og mere snævre kampagner rettet mod unges misbrug af stoffer. »Hvid januar« er en kampagne med fokus på befolkningens alkoholforbrug, mens »Godt spottet« er en kampagne, der skal klæde såkaldte frontlinjemedarbejdere i forskellige dele af sundhedssektoren (hjemmeplejen, psykiatrien mv.) på til at opspore type 2-diabetes. Kampagnerne har således fokus dels på en tidlig indsats primært rettet mod de unge, dels på de områder, hvor der kan være behov for særlig opmærksomhed i relation til borgernes sundhedsadfærd, fx i relation til alkoholforbrug, og områder med en særlig bekymrende udvikling, fx i relation til diabetes.

Mens man relativt nemt kan måle en sundhedskampagnes udbredelse blandt befolkningen i form af målinger af klik på kampagnehjemmesider og interaktioner på sociale medier, så er det mere tvivlsomt, i hvilken udstrækning kampagnerne fører til en faktisk adfærdsændring blandt borgerne. Trods mange års kampagner og det objektivt sundhedsskadelige i at ryge er det som nævnt stadig 17 % af befolkningen over 30 år, der er daglige rygere, samtidig med at KOL er en af de diagnoser, der har den højeste dødelighed og den største andel med tab af job.

Kontakt med sundhedsvæsenet

Langt størstedelen af fødslerne i Danmark finder sted på hospitalernes fødeafdelinger. En nyfødt baby holdes for første gang af sin mor umiddelbart efter fødslen på Rigshospitalet.
.

For at få det forventede udbytte af sundhedsvæsenet – diagnose og behandling – er det nødvendigt, at borgerne tager kontakt til sundhedsvæsenet, når der er behov for det.

Ser man nærmere på, hvor mange der tager kontakt til deres privatpraktiserende læge ud fra en vurdering baseret på borgernes selvrapporterede helbred, begrænsninger i lettere fysisk aktivitet og langvarig sygdom, så viser det sig, at 90 % af kvinder og 80 % af mænd med behov for lægekontakt rent faktisk tager kontakt til deres læge. Selv om der er tale om høje andele, så er det med andre ord 10 % af kvinderne og 20 % af mændene med behov for lægehjælp, der ikke tager kontakt til deres læge.

Det billede bliver ikke bedre, når man ser på, hvor stor en andel der deltager i de screeninger for kræft, der inden for de seneste årtier er blevet en del af den forebyggende sundhedsindsats. 64,5 % af målgruppen af kvinder og 56,8 % af målgruppen af mænd deltager, når de bliver inviteret til en screening for tyk- og endetarmskræft. Det er lidt bedre, når det gælder kvinders deltagelse i screening for brystkræft, hvor 83,1 % deltager, mens det kun er 66,4 %, der deltager i screening for livmoderhalskræft.

Der er således en del at vinde rent sundhedsmæssigt, hvis flere af de borgere, der objektivt set har brug for det, henvendte sig til deres privatpraktiserende læger, og hvis alle, der blev inviteret til en gratis screening for kræft, valgte at deltage.

Sundhedsvæsenets organisering

Sundhedsvæsenet udgør sammen med uddannelsessystemet de ældste dele af den danske velfærdsstat. Ligesom på det sociale område, hvor organiseringen af den tidligste sociale sikring (sygdom og alderdom) blev foretaget af organisationer på arbejdsmarkedet (lavene), så var organiseringen af sundhedsvæsenet heller ikke oprindelig en statslig opgave. Før Reformationen tog kirken sig af sundhedsvæsenet. Med Reformationen blev det en opgave for staten, dvs. kongen. De første statslige sygehuse blev oprettet i midten af 1700-tallet, og med dem kom også etableringen af de uddannelser (medicin, kirurgi, sygepleje og jordemoder), der skulle til for at drive sundhedsvæsenet. Med tiden blev der etableret sygehuse i de fleste danske købstæder, ligesom antallet af praktiserende læger og også privatpraktiserende jordemødre steg. På det mere specialiserede område som psykiatrien oprettede staten fire store hospitaler rundtom i landet, bl.a. Sankt Hans Hospital ved Roskilde. Sygekasserne, der blev lovfæstet i 1892 og dermed modtog statsstøtte, blev den enkelte borgers adgang til sundhedsvæsenets ydelser.

I nyere tid er der sket både en decentralisering og en centralisering af driften af sygehusvæsenet. En decentralisering i den forstand, at de statslige funktioner på sygehusområdet blev overdraget til decentrale regionale enheder, i første omgang amterne og senere regionerne, og en centralisering, i og med at Strukturreformen i 2007 reducerede antallet af regionale enheder fra 14 amter til fem regioner.

Centraliseringen er også et led i den stigende specialisering, der historisk har kendetegnet udviklingen inden for sundhedsvæsenet. De sygehuse, der med opbygningen af sundhedsvæsenet blev etableret i de danske købstæder, var almene i den forstand, at de ikke havde specialer eller specialafdelinger. Det kom med tiden, og med Strukturreformen i 2007 kom også idéen og beslutningen om at oprette seks supersygehuse i Danmark: i Aalborg, Aarhus, Odense og Køge – som alle får status af universitetshospitaler – og i Herning og Hillerød, der får status af regionale supersygehuse. Hertil kommer Rigshospitalet i København, der også efter reformerne har en særlig placering som højt specialiseret hospital.

Det korte af det lange i udviklingen af organiseringen af sundhedsvæsenet er, at den stigende specialisering, der er drevet af et behov for at have store og højt specialiserede enheder, betyder, at der for mange borgere alt andet lige bliver længere til det hospital, hvor de skal behandles. Dermed bliver der også længere for de pårørende, der skal besøge de indlagte.

Denne udvikling kommer oven i en udvikling, hvor det primære sundhedsvæsen, hvilket for de fleste borgere er lig med deres egen privatpraktiserende læge, også er under pres. Det har vist sig vanskeligt at få bemandet lægepraksisser i landets mere tyndt befolkede egne såvel som i de større byer.

En del af disse udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for, forsøger man at løse ved etablering af digitale løsninger, der betyder, at borgerne i langt højere grad end tidligere kan udføre selvbetjening, fx med hensyn til tilbagemeldinger på test og prøver, som man har fået foretaget i det primære sundhedsvæsen hos egen læge eller i det sekundære sundhedsvæsen hos en speciallæge eller på et hospital.

Det er svært at forestille sig, at den centralisering og specialisering, der har fundet sted i sundhedsvæsenet i årtier, ikke vil fortsætte kombineret med en øget digitalisering, der betyder, at borgerne kan selvbetjene eller betjenes digitalt, uafhængigt af afstanden mellem patient og behandler. Det borgernære sundhedsvæsen, som der til tider tales om i den sundhedspolitiske debat, vil med stor sandsynlighed blive – og er allerede på vej til at blive – et digitaliseret borgernært sundhedsvæsen, hvor man møder sin behandler virtuelt i stedet for i lægehuset eller på hospitalet.

Videre læsning

Læs mere om Læs mere om Danmarks samfund og befolkning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om uddannelse, sundhed og omsorg