Der er stor interesse for at sejle i kano på Suså. Derfor kan man leje kanoer og sejle ned ad åen, noget, mange skoler benytter sig af. Det er også muligt at sejle i egen kano eller kajak. Alle både skal være forsynede med en nummerplade, og der må højst være 220 udlejede kanoer i åsystemet på én gang. Det har været nødvendigt at lave disse og andre restriktioner om fx landgang, for at naturen ikke skal forstyrres for meget. Når det årlige Susåløbet afholdes, sejler folk i kanoer og kajakker ned ad åen dels for konkurrencens skyld, dels for oplevelsens skyld.
.
Suså er Danmarks femtestørste å. Samtidig udgør den Sjællands mest vandrige system af åer og bække. Indtrykket af åen kan være vidt forskelligt på de forskellige strækninger. Her virker åen fredelig, men man skal måske ikke mange kilometer væk, før indtrykket er et helt andet. Det gælder fx åens løb i Næstved, hvor åen løber gennem byens centrum, ved større vejkryds dog igennem rør.
.

Suså er Sjællands største vandløb og udspringer i skoven Tingerup Tykke syd for Rønnede i Faxe Kommune. Den lille bæk bliver på den ca. 83 km lange vej til havet til et bredt vandløb.

Åen løber først mod vest, så mod nord, indtil den syd for Ringsted modtager Ringsted Å. Derpå løber den mod syd gennem Tystrup-Bavelse Søerne og videre gennem Næstved til Karrebæk Fjord. Fra Ringsted Å kommer vand fra Gyrstinge og Haraldsted Søer, og ved Tystrup Sø kommer også vand fra Sorøsøerne. Oplandet er i alt 835 km2.

Reguleringer af Suså

I 1812 blev Den Danneskioldske Kanal indviet for at transportere træ fra skovene omkring Tystrup-Bavelse Søerne til København. Kanalen forbandt Bavelse Sø med Næstved, og fire sluser undervejs gjorde det muligt at hæve og sænke vandstanden med 7 m. Efter omlastning til større pramme gik turen videre til Karrebæksminde, hvorfra skibe bragte træet til København. Conrad Danneskiold-Samsøe fortsatte med at regulere åen. Ved landsbyen Torpe løb et vandløb mod vest og et mod øst. Ved at grave gennem en bakke, der dannede vandskel, forbandt han de to vandløb, vendte vandet og fik derved delt Suså, så en del løber direkte til Bavelse Sø via Torpe Kanal.

Susås dyre- og planteliv

Flere steder har naturgenopretningsprojekter ført Suså tilbage til sit oprindelige forløb, fx ved Rødebro, hvor åen er blevet genslynget, og gennem Næstved er hovedparten af åens løb blevet frilagt. Sluserne ved Holløse Mølle og Rådmandshaven i Næstved dæmmer fortsat vandet op, men måske vil spærringerne blive fjernet i fremtiden.

Regulering og forurening har reduceret plante- og dyrelivet i Suså. I 1896 var der 17 arter af vandaks i åen. I dag er der kun seks arter tilbage. Den hvidfinnede ferskvandsulk uddøde, men et stort naturgenopretningsprojekt skal hjælpe den tilbage.

Ligesom i andre store vandløb med søer er der mange fiskearter. I år 2000 blev der registreret 21 fiskearter: aborre, brasen, bæklampret, elritse, flire, gedde, grundling, helt, hork, karusse, knude, løje, nipigget hundestejle, pigsmerling, rimte, rudskalle, skalle, suder, trepigget hundestejle, ørred og ål. Der findes seks arter af store ferskvandsmuslinger: tykskallet, ægte og tilspidset malermusling, stor og alm. dammusling samt den invasive art vandremusling. Der er mange fugle langs åen, som hver vinter besøges af vandstær, og bjergvipstjert og isfugl yngler.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Næstved Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande