De mange gamle rådne træstubbe, stammer og grene i Suserup Skov er levested for billen bøghjort. Æg, larver og pupper findes også i råddent ved. Det voksne insekt æder plantesaft, svampe og måske også blade. Bøghjorten er ret almindelig i gamle løvskove i det østlige Danmark.
.
I Suserup Skov får træerne lov til at stå, indtil de dør. Man fjerner ikke de døde træer, og der genplantes ikke. Resultatet er, at skoven får det urskovslignende præg, som den bl.a. er kendt for.
.

Suserup Skov omfatter 19 ha naturskov på skrænterne ned mod Tystrup Sø. I 1923 blev Suserup Skov beskyttet ved en privat fredning af stiftelsen Sorø Akademi. Fredningen har siden 1967 været del af landskabsfredningerne omkring Tystrup-Bavelse Søerne. Pollenanalyser viser, at der har vokset skov på stedet i mindst 6.000 år. Suserup Skov er dermed en af Danmarks ældste og mest oprindelige skove. Skoven har været meget lidt påvirket af mennesker, og der vokser mange gamle træer, hvoraf nogle er mere end 400 år gamle.

I Suserup Skov vokser overvejende bøg, men også stilkeg og storbladet lind. I de fugtigere dele ned mod søen findes rødel og ask. Variationen i træer af forskellig art og alder, som får lov at stå til at dø og nedbrydes, giver levemuligheder for en lang række organismer, som er sjældne andre steder. Der findes en rig flora af træboende svampe, hvoraf adskillige arter er sjældne og truede. I de døde træer lever også en lang række vedboende insekter, fx bøghjort. Der er observeret omkring 135 arter af fugle, heraf flere hulrugende som natugle, huldue og broget fluesnapper. Den sjældne lille flagspætte er også truffet enkelte gange. Blandt de mere usædvanlige planter i skoven er orkidéerne glat hullæbe og ægbladet fliglæbe samt planten snylterod, der ernærer sig af rådnende organisk materiale. Suserup Skov giver enestående muligheder for at studere de dynamikker, der udspiller sig mellem arterne i urørt skov på vore breddegrader.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Sorø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove