Svaneapoteket, Randers - Randers Kommune

Svaneapoteket
.

Svaneapoteket ligger på Middelgade 2 i Randers Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Svaneapotekets forhus blev opført i 1802 og var tegnet af arkitekt Mathias Poulsen. Det østlige sidehus blev opført omkring 1700 og forhøjet i 1850. Baghuset blev opført i 1850erne og forhøjet med en etage i 1916.

Den tidligere gård på grunden Middelgade 2, husede Randers første apotek, Elefantapoteket, fra 1682 til 1800, hvor det blev flyttet til Torvegade 12 og fik navnet Løveapotek. Se evt. kilder.

Beskrivelse

Svaneapoteket ligger i den ældste del af Randers ud til Middelgade, der er en af de gamle hovedfærdselsårer gennem byen. Forhuset, der ligger ud til gaden er på bagsiden mod vest sammenbygget med et sidehus, et hermed sammenbygget baghus, der igen er sammenbygget med sidehus mod øst.

Forhuset er en syv fag lang, toetagers bygning med et portfag mod øst ligeledes i to etager. Bygningen bærer et midlertidigt tag af tagpap og har to skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Facaden er hvidpudset over en gråmalet sokkel og murværket afsluttes under tagudhænget af en hovedgesims med tandsnit. De tre midterste fag er fremhævet med gråmalede pilastre og under yderfagenes vinduer ses glatpudsede etagebånd med to årstalstavler. Portåbningen i portfaget er fremhævet med en refendfuget indramning. Porten er en ældre, tofløjet fyldingsport med en ganglåge og et fladbuet, radiært opsprosset overvindue. I facadens midterfag ses indgangspartiet, der indrammes af en gråmalet indfatning med en konsolbåren fordakning. Herover ses et relief af en gylden svane. Foran indgangspartiet er muret toløbstrappe med granittrin og et forsiret og meget dekorativt smedejernsgelænder. Døren er nyere med helruder, og nogle af vinduerne er ældre korspostvinduer med opdelte underrammer, andre vinduer består af ældre karme med nyere rammer med termoglas. Portrummet er flisebelagt og har pudset loft og pudsede vægge. Mod gården står forhusets murværk i gul, blank mur uden dekoration over en pudset sokkel. Her sidder to helrudevinduer samt et blyopsprosset vindue, de øvrige vinduer er lig dem på facaden.

I stueetagens indre er der indrettet butikslokaler i stueetagen, her ses nyere gulvoverflader, pudsede vægge og et ældre glasloft med profilerede lister. Der er adgang til førstesalen gennem en tofløjet fyldingsdør i portrummet, hvor der via hovedtrappen er adgang til førstesalen, Hovedtrappen er en bred toløbstrappe, hvor gelænderet har drejede balustre og mahognihåndliste. På førstesalen er en delvis bevaret ældre planløsning med tre store stuer en suite mod gaden og en fordelingsgang i midten af bygningen, der giver adgang til en stue i vestgavlen og mindre værelser mod gården. Interiøret på førstesalen er præget af en traditionel materialeholdning med ældre bræddegulve, fod- og brystningspaneler, pudsede lofter med stukkatur, heraf nogle med elektriske fatninger, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. Tagetagen og spidsloftet er uudnyttet, her ses den ældre tagkonstruktion, undersiden af det ældre nu tildækkede skifertag, gulve af ubehandlede brædder og de fritstående skorstenskerner. Fra hovedtrappen er der nedgang til kælderen, hvor rummene ligeledes har en traditionel materialeholdning, herunder støbte gulve, glatpudsede eller flisebeklædte vægge og pudsede lofter, Der er endvidere bevaret ældre gerichter omkring nogle døråbninger.

På gårdsiden er der mellem forhus og det vestre sidehus en enetages, etfagsbygning med pudset murværk. Her er en trappe og en ældre bagindgang til butikslokalerne. Oven på den lille hjørnebygning er indrettet en terrasse.

Det vestre sidehus er otte fag lang og to etager høj. Den er opført i pudset murværk uden synlig sokkel. Den bærer et heltag af samme type som forhuset. Der indgang til kælderen under sidehuset gennem to ældre, tofløjede døre med ruder i øverste del. Begge døre er grønmalede. I smigfaget mellem side og baghus er en blændet dør, bag hvilken der er en sekundær trappe mellem de to bygninger. Vinduerne er ældre korspost- eller trefagsvinduer med opdelte underrammer.

I det indre er vestre sidehus stueetage præget af flere gennemlyste rum, hvor afstivningen i midten af bygningen bæres af bjælker understøttet af stolper. På førstesalen er dele af en ældre planløsning bevaret med en fordelingsgang langs den vestre ydervæg, der giver adgang til mindre rum mod gården og til den sekundære trappe. Interiøret i vestre sidehus er præget af delvis bevarede ældre bræddegulve og ældre lofter og vægge med delvis bevaret ældre glatpudsning. Der ses nyere overflader i form af kork- og vinylbeklædte gulve og gipspladebeklædte vægge. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge, hvoraf nogle vinduer er forsynet med forsatsruder.

Baghuset er en to etager høj, fire fag lang bygning opført i pudset og hvidmalet grundmur med en sortmalet sokkel. Bygningen bærer et afvalmet heltag, delvis belagt med skifer og delvist med tagpap. Siden mod gården har fire brede, fladbuede blændinger, hvor der sidder en ældre, grønmalet tofløjet, revleport i den ene. I det øvrige ses vinduer samt en en- og tofløjet, fyldingsdør, der giver adgang til bygningen. I førstesals niveau ses en række ældre, smalle etfagsvinduer, alle med to ruder i hver ramme.

I det indre er der indrettet flere depotrum på begge etager og en ældre hovedtrappe, der ligger mod bygningens bagvæg ind mod det østre sidehus. Interiøret er præget af en materialeholdning, som også ses i det vestre sidehus.

Det østre sidehus er et smalt syv fag langt hus i to etager, opført i bindingsværk, dog er stueetagen overpudset mod gaden. Bygningen bærer et midlertidigt tag af tagpap lig på anlæggets øvrige bygninger. Bindingsværket er sort opstolpet, tavlene er hvidkalkede mod gården og rødkalkede på gavlen samt mod gaden. Bygningen har et bislag med et tresidet tegltag mod gården, og der er indgang til bygningen gennem en pladebeklædt dør. Vinduerne i stueetagen er ældre, enrammede, opsprossede vinduer uden hængsler, mens førstesalens vinduer er ældre, torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. Mod gaden er vinduerne blændet med plader.

I det indre er den østre sidehus indrettet med skillevægge, der giver flere mindre rum på hver etage. Fra førstesalen er der udgang til hovedtrappen i baghuset. Der findes en sekundær trappe langs den nordøstre gavl. I interiøret ses en ældre materialeholdning med pudsede lofter og vægge, bræddelofter med synligt bjælkelag og bræddegulve samt fyldingsdøre. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Svaneapoteket knytter sig til bygningens beliggenhed ud til Middelgade for enden af Torvegade, hvor den velproportionerede facade gør bygningen til et markant og iøjefaldende indslag i gadebilledet, hvor facaden ses for enden af Torvegade fra byens fineste plads, Rådhustorvet. Hertil kommer hele bygningsanlæggets placering på grunden, der er med til at opretholde og definere Randers middelalderlige bystruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med forhus og sekundære side- og baghuse, der vidner bygningens fortid som amtmandsbolig og apotek med herskabslejlighed og butik i forhuset og sekundære funktioner i de øvrige længer, herunder laboratorium i den østre sidelænge og vognport i baghuset.

I forhusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den klassicistiske facade med alle detaljer, karakteriseret ved den symmetriske opbygning omkring det fremhævede midterparti samt de dekorative antikke stilelementer, herunder pilastre, tandsnitgesims, refendfugning og etagebånd. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til indgangspartier, der krones af en svane, der refererer til det tidligere apoteks navn. Det stærkt detaljerede gelænder har også flere symbolske motiver, hvor man udover svanemotivet, også ser to asklepiosstave med omslyngede slanger, der er lægestandens symbol. I kontrast til den dekorative facade står forhusets gårdside, bag- og sidehusene med enkle og uudsmykkede sider, der underordner sig forhuset og vidner om en underordnet placering i bygningsanlæggets hierarki samt deres funktionsbetingede oprindelse. Den dekorative facade vidner endvidere om vigtigheden af at fremstå repræsentativ i datidens samfund, hvorigennem bygningen også manifesterede ejerens position i samfundet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig særligt til forhusets herskabslejlighed med store stuer en suite mod gaden og fordelingsgang samt mindre værelser mod gården. Hertil kommer alle de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, panelering og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, der alle vidner om datidens levevis og stilidealer på opførelsestidspunktet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det østre sidehus, hvor særligt den nederste etage med enkelt og udekoreret bindingsværk fra 1700-tallet vidner om den bebyggelse, der har ligget på grunden før det nuværende anlæg blev opført.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Svaneapoteket knytter sig til forhusets klassicistiske facade med port, hvor den symmetriske hovedfacade får et afbalanceret udtryk gennem den horisontale og vertikale linjeføring i facadens elementer, med fokus på det fremhævede midterparti omkring hovedindgangen. Bygningens fornemme og velproportionerede udtryk understreges endvidere af den konsekvente anvendelse af få dekorative elementer, som eksempelvis pilastre, tandsnitgesims og etagebånd samt portfagets karakteristiske refendfugning omkring portåbningen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de store stuer mod gaden i forhusets lejlighed. De en suite forbundne rum giver et imponerede kig gennem hele bygningens længde. Hertil kommer panelering, fyldingsdørenes samt stukkaturens detaljerigdom og høje håndværksmæssige kvalitet, der giver disse rum et herskabeligt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links