Svanemøllen, Kerteminde

Svanemøllen er den sidste af de i alt tre vindmøller, der i 1600- og 1700-tallet fandtes på Møllebakken. Den eksisterende mølle er en gallerihollænder, opført i 1853, efter at den gamle stubmølle var brændt året før. Møllen var oprindelig kornmølle, men anvendes i dag som museumsmølle. Det vides ikke præcist hvornår Svanemøllens funktion som kornmølle ophørte. Af ældre fotos ses det, at møllen endnu var i funktion i 1948 og på daværende tidspunkt var monteret med La Cour vinger og vindrose til selvkrøjning. Møllehatten var dette tidspunkt også spåndækket ligesom møllekroppen. Mølleren boede oprindeligt i den lille bindingsværkslænge ved siden af møllen, men i forbindelse med Johannes Larsens køb af ejendommen 1901, blev en ny bolig til mølleren opført. Bindingsværkslængen er i dag indrettet til spisestue for besøgende på museet, mens det nyere grundmurede hus, virker som gæstebolig for besøgende kunstnere og efterkommere af Johannes Larsen. Idet Svanemøllen var en del af Johannes Larsens ejendom, fungerede mølledriften som en biindtægt til Johannes Larsens virke som kunstner.

Svanemøllen er senest restaureret i det ydre omkring 2008.

Svanemøllen ligger på Møllebakken i Kertemindes nordlige udkant ved siden af Johannes Larsen Museet, som møllen er en del af. Lige ved siden af møllen ligger to huse, hvoraf det nærmeste er den ældste møllerbolig og det andet er en nyere møllerbolig. Svanemøllen er en gallerihollænder opført med en ottekantet, grundmuret enetages undermølle med vogngennemkørsel, der i begge sider lukkes af ældre, tofløjede revleporte. Undermøllen er pudset og hvidkalket. Galleriet ud for broloftet understøttes af skråstivere, der hviler på marksten indmuret i murværket. Møllekroppens øverste del er ligeledes ottekantet og er udfor broloftet beklædt med lodretstillede brædder med profilerede lister over samlingerne. Resten af overmøllen er spånklædt. I overgangen mellem de to typer træbeklædning ses en profileret, hvidmalet trægesims. Møllen bærer en tilspidset og delvis bådformet hat, der er stråtækt og forsynet med et manuelt krøjeværk med svans. Øverst på hatten er en vindfløj i form af en svane. Bag vingerne, hvor mølleakslen kommer ud igennem, er en bræddebeklædt flade, der har en tungeformet underkant. To revledøre i møllekroppen giver adgang til galleriet. På galleriet er svansen monteret med et ældre spil til krøjning af hatten. Vingerne er sejlførende. Vinduerne i undermøllen er ældre, tofløjede vinduer, der har fladbuede overvinduer med dekorativt udskåret sprosseværk. Overmøllens enrammede vinduer med seks ruder er nyere og traditionelt udførte. I undermøllen er vinduer og porte rødmalede, mens galleriets rækværk og vinduer er hvidmalede. Møllens øvrige træværk er behandlet med trætjære.

I det indre er møllens vogngennemkørsel pigstensbelagt, skillevæggene er af overkalket bindingsværk mens loftet er et bræddeloft med synligt bjælkelag. I de to rum på hver side af gennemkørslen er gulvene støbte og væggene er ligeledes pudsede og kalkede. I det søndre rum er der via en ældre ligeløbstrappe opgang til broloftet. Over broloftet har møllen yderligere tre lofter: kværnloft, lorrisloft og hatloft. Lofterne forbindes af ældre eller nyere, traditionelt udførte ligeløbstrapper. Der er både nyere og ældre bræddegulve, hvori der er luger til hejseværket. Væggene udgøres af møllekroppens bærende konstruktion af blandt andet højben og skråstivere samt den bræddebeklædning, der er underlag for den ydre spånbeklædning. Lofternes bjælkelag er ligeledes synlige. Der er bevaret en del mølleinventar, herunder kværne, tromlesigte, stjernehjul, stokkedrev, gangværk, hathjul, perse (bremse), vingeaksel og sækkehejs, ligesom møllerens pult også er bevaret.

Den miljømæssige værdi ved Svanemøllen knytter sig til møllens høje beliggenhed på Møllebakken i den nordlige del af Kerteminde, hvor den er synlig på lang afstand blandt andet fra Klinten på den modsatte side af Kerteminde Bugt. Hertil kommer møllens enkle materialeholdning bestående af kalket murværk og tjæret samt malet træværk, der stemmer overens med ejendommens øvrige bygninger af bindingsværk og hvidkalket grundmur. Dette gør at det samlede anlæg fremstår meget homogent. Herved udgør Svanemøllen en markant og vigtig del af det unikke og helstøbte kulturmiljø som Johannes Larsen Museet udgør.

Den kulturhistoriske værdi ved Svanemøllen knytter sig i det ydre til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og svans fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til møllens høje beliggenhed i landskabet, hvor vingerne let har kunnet fange vinden og drive mølleværket. Hertil kommer vindfløjen udformet som en svane, efter hvilken møllen har fået sit navn. I Svanemøllens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til portgennemkørslen, de fire lofter og det bevarede mølleri, herunder kværne, sigter, hejseværk og gangværk, der i fysisk form ligesom det ydre fortæller historien om det lokalt orienterede, førindustrielle danske landbrug. Den enkle og slidstærke materialeholdning i det indre vidner tillige om møllens oprindelse som funktionsbygning.

Den arkitektoniske værdi ved Svanemøllen knytter sig til møllens funktionsbetingede og skulpturelle form. Størstedelen af møllens æstetiske træk er integrerede dele af formgivningen og det enkle materialevalg. Dette ses blandt andet ses i møllekroppens let svajede, ottekantede grundform og hattens form. Ydermere er der arkitektonisk værdi i anvendelsen af spån og strå, der giver møllen en særegen stoflighed. Møllen få dekorative elementer begrænser sig til vindfløjen, møllekroppens profilerede trægesims, den tungeformede underkant på hattens bræddebeklædning og ikke mindst de fint udskårne overvinduer, der sidder i undermøllen, hvor disse bygningsdele giver en diskret elegance i møllebygningens små detaljer. Hertil kommer den enkle, men markante farveholdning har ligeledes har stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Kerteminde Museum
• Mesinge Kirkelade
• Rønningesøgård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen