Nordøst for Hesselager ligger Danmarks største sten, Dammestenen, som er en 10 m høj granitblok med en vægt på ca. 1.000 tons. Stenen er en vandreblok, som Bælthav isen formentlig slæbte med fra Sverige på sin vej vestover i sidste istid. Et sagn fortæller, at en troldkvinde blev så træt af klokkernes ringen fra Hesselager Kirke, at hun kastede stenen efter kirken. Eftersom hun ikke ramte kirken, vender hun tilbage hver julenat, og den, som vover at se hende sidde på den store sten, vil selv blive forvandlet til sten.
.

Geologisk tidslinje for Svendborg Kommune.

.

Kort over de overfladenære jordarter i Svendborg Kommune. Størstedelen af kommunen dækkes af moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel. Flere steder findes der extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen. Mod nordvest ligger der desuden et stort område med smeltevandsler, der blev afsat i den tidligere Stenstrup Issø. I ådalene findes der ferskvandsaflejringer, som er afsat siden sidste istid, og flere steder langs kysterne, især på øerne, ses nutidige havaflejringer.

.

De prækvartære aflejringer, dvs. de lag, som blev afsat før istiderne, består i øst af bryozokalk fra Danien, som ligger i 25‑35 m’s dybde og dækkes af istidsaflejringer. I resten af kommunen udgøres de af Kerteminde Mergel, som er fedt, kalkholdigt ler, der blev aflejret i havet i Paleocæn. Mergellagene ligger under 30‑50 m tykke istidsaflejringer.

Flere steder kan man også finde aflejringer fra istiden Saale. Disse gamle istidslag er overlejret af det marine Cyprina Ler fra mellemistiden Eem. Ved Lundeborg findes desuden diatomitégytje, også kaldet kiselgur, som også blev aflejret i Eem. Gytjen er dannet af ler og kiselalger, som blev aflejret i ferskvand.

I den østlige og sydlige del af kommunen ligger »det hvide sand«, der blev aflejret i søer og som flyvesand i sidste istid, Weichsel. Sandet indvindes på Tåsinge og Thurø. De øverste jordlag består overvejende af moræneler, som blev aflejret under flere isfremstød under sidste istid. Ved Stenstrup er der endvidere en stor forekomst af stenfrit issøler, som også indvindes kommercielt.

Enkelte steder langs kysterne findes havaflejringer, mens der langs vandløb og i moser er ferskvandsaflejringer, som er afsat i tiden efter sidste istid. Der indvindes grundvand fra bryozokalken og »det hvide sand« samt fra istidslagene af smeltevandssand og -grus.

Gudbjerg lergrav

Mellem Gudme og Gudbjerg ligger en tidligere teglværksgrav med ler fra den ældste kendte danske mellemistid, Cromer. Da der kun findes få lokaliteter med aflejringer fra Cromer i Danmark, er lergraven af stor forskningsmæssig værdi.

Det gråblå og stenfrie lerlag er mindst 9,5 m tykt og indeholder kulstumper, øresten fra fisk samt snegle og muslingeskaller. I leret har man bl.a. fundet repræsentanter fra snegleslægten Nematurella, som i dag er uddød i Europa, men stadig findes i Asien. Fossilerne afslører, at leret blev aflejret i en sø.

Lergraven tilhørte Gudbjerg Teglværk, der kendes fra slutningen af 1800-tallet. Teglværket brændte i 1968, hvilket blev afslutningen på indvindingen. I dag er området dækket af skov, men det er stadig muligt at grave sig ned til lerlagene.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Svendborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi