Toget nordfra på banen Hjørring-Løkken-Aabybro kører ind på Pandrup Station. Banen åbnede i 1913, og Sylvius Knutzen tegnede stationsbygningen. Foto fra 1915.
.
I 1873 blev der indført daglig postgang fra Fjerritslev. Byens gamle posthus lå i Østergade, oprindelig lidt tilbagetrukket. Foran posthuset står postbude og hestekøretøjer. På pælen i midten er der opsat stærekasser. Foto fra ca. 1912.
.

I perioden oplevede Jammerbugt Kommune en befolkningstilvækst, fortrinsvis i Brovst. Den forbedrede infrastruktur med åbningen af tre jernbaner i hhv. 1897, 1904 og 1913 fik stor betydning for udviklingen, først og fremmest i stationsbyerne.

Landbrug og fiskeri var fortsat de vigtigste erhverv. Fra 1840’erne gik skudehandelen tilbage og ophørte helt i 1884. Industrien, der især havde lokale råstoffer som grundlag, kom først sent, omkring år 1900, til kommunen. De største industrivirksomheder lå i Brovst.

Administrativ inddeling

Da der i 1842 blev oprettet lokale selvadministrationer over hele landet, kom der ikke færre end 17 sognekommuner inden for det område, der i dag udgør Jammerbugt Kommune. Sognekommunerne blev dannet ud fra de middelalderlige sogne, idet de som oftest bestod af et, to eller i sjældne tilfælde tre sogne. Denne struktur fortsatte stort set uændret frem til 1966/1970. Den eneste større ændring var, at Vedsted Sognekommune i 1929 blev udskilt som en selvstændig kommune fra Aaby-Biersted Sognekommune, så antallet af lokale kommuner nu var oppe på 18.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudviklingen

I 1850 havde den nuværende Jammerbugt Kommune 17.445 indbyggere. Alle sogne oplevede en jævn befolkningstilvækst, og i 1901 var indbyggertallet vokset til 25.963. Brovst oplevede den største befolkningstilvækst på knap 90 % fra 1.374 indbyggere i 1850 til 2.585 i 1901.

I de sidste årtier af 1800-tallet udvandrede flere personer end landsgennemsnittet fra Nordjylland til udlandet, især USA. I perioden 1868-1909 foregik udvandringen fra kommunen primært fra store sogne som Brovst og Jetsmark.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Udbygningen af infrastrukturen fik stor betydning for udviklingen i kommunen, og jernbanen betød øget befolkningstilvækst i de byer, der kom til at ligge langs banen.

Hovedfærdselsåren var landevejen igennem Fjerritslev, Brovst og Aabybro. Jernbanen Nørresundby-Fjerritslev åbnede i 1897. I Brovst blev jernbanen lagt forbi herregården Bratskov, og Brovst Stationsby opstod. I Fjerritslev kom jernbanen til at ligge parallelt med hovedvejen lidt syd for byen, mens jernbanen løb på tværs af landevejsbyen i Aabybro. Thisted-Fjerritslev Jernbane åbnede i 1904, og Hjørring-Løkken-Aabybro i 1913.

Søvejene udgik fra Jammerbugten og anløbspladser langs Limfjorden, bl.a. Gjøl Havn (anlagt 1895) og Brovst Havn, der var virksom i perioden 1845-1920. I 1872 åbnede dampskibsruten Nibe-Brovst-Attrup-Aggersund-Løgstør.

Bygholm Vejle blev inddæmmet i årene 1866-77 for at etablere en dæmningsvej mellem Øsløs og Klim Fjordholme. Den 3 km lange Øland-Gjøldæmning blev anlagt i årene 1914-21 for at beskytte de lavtliggende områder. Da Øland-Attrup-dæmningen stod færdig i 1920, lukkede dette sejlrenden ind til Brovst. Fra 1872 blev store klitplantager anlagt for at hindre flyvesand, bl.a. Svinkløv i 1884, Blokhus i 1895 og Fosdal i 1902.

Sylvius Knutzens stationsbygninger i Vendsyssel

Ryås stationsbygning er tegnet af Sylvius Knutzen og har stadig de karakteristiske gesimser og hvidkalket hjørnekvadring. På sidebygningen sidder stationsskiltet. Bygningen er en af de mindste stationer, Knutzen tegnede, og trods ombygningen fornemmer man stadig de fine proportioner.

.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Vendsyssel fysisk knyttet sammen, da der fra Hirtshals i nord helt ned til Aabybro blev anlagt flere privatbaner. Banerne Hjørring-Løkken-Aabybro samt Hjørring-Hørby åbnede i 1913, og banen Hjørring-Hirtshals åbnede i 1925.

Arkitekten Sylvius Knutzen (1870-1939), der var uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1899, fik til opgave at tegne stationsbygningerne på de tre nævnte privatbaner. Alle stationsbygninger fremtræder med passende monumentalitet og de samme karakteristiske træk. Det er enkle, harmoniske bygninger opført i rødt murværk, med hvidkalkede gesimser og hjørnekvadring under valmede tage. Stationsbygningerne bærer tydeligt præg af lokal byggeskik og repræsenterer Bedre Byggeskik-stilen, som den så ud i Vendsyssel.

I 1963 blev Hjørring-Løkken-Aabybro-banen nedlagt og stationsbygningerne solgt. I dag bliver nogle af dem blandt andet brugt til beboelse, mens andre er revet ned. Af de tilbageværende bygninger er nogle få ombygget med en vis forståelse for den originale formgivning. I Jammerbugt Kommune er der eksempelvis ret velbevarede stationsbygninger i Vester Hjermitslev, Saltum og Ryå.

Bebyggelse og erhverv

Hovederhvervene var landbrug og fiskeri. Landsbyerne i Hvetbo Herred havde helt eller delvis alsædebrug og mest i de områder, der lå op til Store Vildmoses græsningsarealer. I Øster og Vester Hanherreder havde landsbyerne på den hævede havbund også alsædebrug, mens landsbyerne på morænen i stedet havde græsmarksbrug. Limfjorden, hvor der var rige forekomster af sild, østers og muslinger, samt Jammerbugten var udgangspunktet for fiskeriet.

Fra 1840’erne var skudehandelen med Norge for nedadgående. Efter Næringsloven af 1857 og den medfølgende frie handel svandt kundegrundlaget yderligere. I 1860’erne blev markedet dog udvidet til engelske og nordtyske havne. Herfra kom der luksusvarer som sukker, kaffe, stentøj og farvestoffer. Den sidste skude sejlede fra Blokhus i 1884.

Fra 1880’erne kom andelsbevægelsen til kommunen. I årene 1887-1920 blev der oprettet 22 andelsmejerier i 18 sogne. Desuden var der en andelsmaskinstation i Biersted og et andelsvaskeri i Halvrimmen samt et andelsslagteri ved Slettestrand.

Industriudviklingen tog først fart fra ca. år 1900 og hovedsagelig, hvor der var lokale forekomster af råstoffer, bl.a. cementvarefabrikker i Aaby og Brovst samt udvinding af grus ved Klim. Tørvemoserne gjorde Pindstrup Mosebrug (grundlagt 1905) til en af verdens førende sphagnumproducenter. Der var flere øl- og sodavandsbryggerier, bl.a. i Fjerritslev (1885-1968) og Aabybro (1904-70). De øvrige industrier var maskinfabrikker eller større håndværksvirksomheder. I Fjerritslev åbnede et jernstøberi i 1916, men ellers var det først og fremmest Brovst, der fik større industrivirksomheder, bl.a. C.O. Jensens Maskinfabrik (grundlagt 1895), Brovst Blikvarefabrik (grundlagt 1902), Brovst Dampteglværk (1906-84) og Brovst Cementstøberi (1910-69). De øvrige industrier var maskinfabrikker eller større håndværksvirksomheder.

Badeturismen opstod sidst i 1800-tallet og blev til gavn for økonomien i området. Efter at skudehandelen var stoppet i 1884, blev flere af kystens købmandsgårde til badehoteller. Blokhus havde allerede i 1859 et gæstgiveri, og i 1910 var Slettestrand blevet udflugtsmål. Folk boede privat eller på gæstgiverier.

Socialforsorgen bestod af fattiggårde samt enkelte private initiativer som Øland Syge- og Hjælpeforening (stiftet 1884). Der kom amtssygehuse i Brovst i 1892 og i Fjerritslev i 1894.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Religion

Religiøse bevægelser fik stor lokal betydning. Sidst i 1840’erne kom baptistbevægelsen til området og fik menigheder i Biersted, Brovst, Ingstrup, Pandrup, Birkelse og Aaby. Fra 1860’-erne kom Indre Mission til at stå stærkt med missionshuse i ca. ¾ af sognene, og nogle sogne havde mere end ét, fx Torslev Sogn med Torslev og Attrup, oprettet i hhv. 1898 og 1899. Som en modvægt opstod enkelte grundtvigianske frimenigheder, bl.a. i Klim i 1883. Også afholdsbevægelsen stod stærkt i kommunen.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Jammerbugt Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links