Herregården Tårupgård ligger ned til Hjarbæk Fjord, omgivet af voldgrave og en stor have. Den middelalderlige Tårup Kirke ligger på en bakke ganske tæt på herregården, hvilket tyder på, at her tidligere lå en nu forsvundet landsby. Oprindelig opført i ca. 1580 blev Tårupgård kraftigt ombygget af N.H. Riemann omkring 1747 og står nu som et harmonisk trefløjet anlæg i én etage. Hovedfløjen er i røde teglsten med kamtakkede gavle; mod vest er den sammenbygget med en kort sidefløj. Vestfløjen er forlænget i bindingsværk med halvvalmede gavle. Ligeledes er østfløjen i bindingsværk og genopført i 1920’erne.
Herregården var i senmiddelalderen ejet af slægten Kaas, som i 1500-tallet oplevede en storhedstid, da Niels Kaas opnåede høje embeder ved hoffet som kansler under Frederik 2. og formynder for den senere Christian 4. Kaas døde barnløs, men herregården blomstrede under de efterfølgende ejere, Anne Kaas og datteren Vibeke Bild, hvis efterkommere oprettede Den Taarupgaardske Stiftelse i 1698 for slægterne Juul og Friis. Tårupgård blev drevet af forpagtere og stod delvis ubeboet, indtil herregården blev solgt og herefter udstykket i 1806. I begyndelsen af 1900-tallet forfaldt herregården, mens den blev drevet af skiftende ejere, og i 1941 overtog staten Tårupgård og gjorde stedet til en skole for unge arbejdsløse. I 1948 blev herregården indrettet som en ungdomsskole, der bestod indtil 2005.
Tårupgård er i dag i privat eje med offentlig adgang gennem den store portbygning, hvor avlsbygningerne og den tidligere forpagterbolig er indrettet til erhvervslejemål og boliger.
