På Tåsinge foretog Valdemars Slot to betydelige inddæmninger i 1700-tallet. Baggrunden var forskellig, men for begges vedkommende var slutresultatet utilfredsstillende, og de er siden genskabt som store naturområder.
Indtil 1708 lå Valdemars Slot ud til Lunkebugten på den yderste del af Troense Odde. Den daværende ejer, Knud Juel, ønskede dog en vejforbindelse langs kysten mellem slottet og Pederskov, og han inddæmmede derfor vigen vest for slottet, som blev til en ferskvandssø. En senere ejer, Frederik Juel, forsøgte omkring år 1800 at tørlægge søen, men uden held. Først med økonomisk støtte fra Statens Landvindingsudvalg gennemførtes en total afvanding og dræning af søen 1941-42. Afvandingen var dog ikke langtidsholdbar, og nogle årtier senere lå arealet hen som sump.
I et samarbejde mellem residerende godsejer baronesse Caroline Fleming, Skov- og Naturstyrelsen og det daværende Fyns Amt blev søen genetableret i 2005. Lidt jord, som skulle graves væk foran slottet for at bevare et frit udsyn over den åbne vandflade, blev benyttet til at anlægge to fugleøer i den nye sø.
Muligvis inspireret af faren Knud Juels inddæmning af vigen ved Valdemars Slot inddæmmede Niels Juel i 1765 Vejlen og Noret ved Vornæs Skov for lettere at komme over til skoven for at hente træ samt for at kunne drive jagt. Dæmningen blev gennembrudt under stormfloder i både 1872 og 1905, men begge gange reetableret. Gentagne forslag om total tørlægning fra Hedeselskabet og lokale lodsejere blev aldrig realiseret, og i stedet blev Vejlen naturfredet i 1941. Fredningen betød, at Vejlen fremover kun måtte benyttes til rørskær og græsning samt til jagt.
I 1982 solgte Valdemars Slot Vejlen til Codan Forsikring A/S, hvis jagtglade direktør Peter Zobel på det tidspunkt opkøbte betydelige jagtarealer rundtom i landet. Den omfattende jagt blev dog bragt til ophør i 1997, da det daværende Fyns Amt købte såvel Vejlen som Noret. Efter Strukturreformen i 2007 blev området overtaget af Miljøministeriet.
