Tønders gamle gavlhuse var indrettet med en bred og dyb diele (forstue) samt ved siden af mod gaden dørns (stue). Bagved lå køkken og kamre samt bagest piselen, den fine stue; dertil kom evt. en sal i overetagen. Derudover fandtes en række mindre gavlhuse, side‑ og baggader samt lejeboder på 3‑4 fag, som stadig ses i Nørregade og Spikergade. Tønder fik tidligt grundmurede huse. Ældst er gavlhuset Torvet 11 (ca. 1550). Med sine sengotiske blændinger i facaden, der krones af buefriser, er det i familie med lignende huse i Husum og Flensborg. Husrækken på Kirkepladsen 7‑9 er fra 1646 (ombygget i 1750) og er sammenbygget med den forhenværende Latinskole fra 1612, og har sokkel af kvadre fra den nedlagte Sankt Laurentius Kirke. Mod Torvet ligger det gamle rådhus, som blev bygget med renæssancegavle 1643‑47, men ombygget med pudset facade i 1867. Senere slog barokken igennem, fx i Drøhses Hus (Storegade 14, 1672) og Østergade 1 (to sammenbyggede gavl‑ huse fra ca. 1670), begge med overdådige sandstensportaler med snoede søjler og barokke frontispicer m.m. Rækker af enetages gavlhuse findes bl.a. i Smedegade, Søndergade og Uldgade samt i den østlige ende af Østergade.
Tønders arkitektur
1700-1800-tallets arkitektur
I 1700‑tallet introduceredes langhusene i Tønder, og blandt disse kan kvisthusene Frigrunden 2 (fra sidst i 1700‑tallet, ombygget i 1828) og nr. 7 med to karnapper (1742) nævnes. Af markante langhuse ses desuden købmand Carsten Richtsens hus i Vestergade 9. Det er fra 1777 og er opført i to etager med mansardtag med kvist, to karnapper, sandstensportal i rokoko og dør med sprosset ovenlys. Amtmandsboligen, som blev opført 1767‑68 på Jomfrustien 6, er et palæ i en etage med mansardtag og kvist. Arkitekterne bag var Gottfried Rosenberg sammen med Nicolas‑Henri Jardin, som stod for den klassicistiske facadedekoration.
På digerne omkring byen anlagdes fra 1768 offentlige promenader, her ses lysthuset, i dag kaldet Liebestempel, med søjler og kuppel (ca. 1800). Overalt i byen ses fornemt snedkerarbejde i døre med ovenlys og i de karakteristiske Tønderkarnapper, der er helt af træ i modsætning til karnapperne i Aabenraa.
Tønder Slotsvandmølle ligger ved Vidå og har været tilknyttet Tønderhus. En mølle omtales allerede i 1436, men den nuværende bygning i to etager er fra 1598. Det var oprindelig en kornmølle med salg af korn og senere også foderstoffer. I 1799 blev møllen købt af familien Bachmann, der ejede den frem til ca. 1980. Den er derfor også blevet kaldt Bachmanns Vandmølle. I 1974 dannede den ramme om en tredages musikfestival, som senere udviklede sig til Tønder Festival. Møllen, som derfor også er blevet omtalt som Visemøllen, er nu fredet. Kun selve møllehuset med årstallet for opførelsen i 1598 på nordgavlen står tilbage, de øvrige bygninger blev revet ned i 1970’erne. Møllebygningens kampestensfundament stammer fra det nedbrudte franciskanerkloster.
Hjemstavnsstilen
En ny epoke indledtes med amtshuset på Jomfrustien 8, tegnet af Paulus, Dinklage & Lilloe efter en konkurrence i 1904 og opført i 1907. I 1908 stiftede landråd Friedrich Wilhelm Rogge sammen med arkitekter og andre foreningen Baupflege Kreis Tondern (Bygningspleje Tønder), som med kurser, tegninger og bygningscensur kom til at forme hjemstavnsstilen i store dele af Slesvig‑Holsten.
Den lokale udøver blev stadsarkitekt Lauritz Thaysen, hvis første værk, den store Statsskole, endnu var præget af jugendstilens frie former. Thaysens bygninger er karakteriseret ved høj kvalitet, fine detaljer og forståelse for den regionale byggeskik. Typiske eksempler er den forhenværende landbrugsskole (Ribelandevej 30, 1912, fredet), en række ejendomme på hovedgaden (fx Vestergade 38, 1909), villaer i de nye kvarterer (fx Ribelandevej 37) samt en række små dobbelthuse i Strucksallé‑kvarteret.
Den fredede villa Allegade 24 fra 1910 af Deutscher Werkbund‑ kunstneren Anton Huber viser både hjemstavnsstil og moderne detaljer. Efter 1920 blev den regionale tradition videreført, både af Thaysens medarbejdere, fx plejecenteret på Leosallé fra 1939 af Iver Lassen i nybarok stil, og udefrakommende som fx den fhv. Tønder Kaserne fra 1935‑36 af Georg Pfaff i nyklassicisme. På Jomfrustien ligger Hotel Tønderhus fra 1943, som er tegnet af Kaj Gottlob og opført som en firlænget gård med røde tage og mure, sprosse vinduer, karnapper mv.
Nyere arkitektur
På den tidligere slotsbanke blev Tønder Museum opført 1972‑75 som en udvidelse af det gamle museum i slottets bevarede portbygning med hvide mure og røde tegltage. Ligeledes på slotsbanken finder man både Sønderjyllands Kunstmuseum, opført 1994‑99 af Niels Frithiof Truelsen, hvori indgår vandtårnet fra 1902, og det nye rådhus fra 1981. Arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen stod bag byggeriet, som trods størrelsen og betonkonstruktionerne er tilpasset stedet med lave længer, rødt murværk og store tegltage. I 2013 udvidede SLETH A/S rådhuset med en lav, pavillonagtig bygning med facader af lodrette aluminiumselementer. Vest for byen opførte virksomheden ECCO i år 2000 ECCO Futura Center, tegnet af Arkitektfirmaet Rudolf Lolk som skiferklædte kuber. Ved siden af ligger ECCO Conference Centre fra 2013 af Dissing+Weitling A/S med en cirkulær, træklædt hovedbygning.
Parker og anlæg
Centrum af Tønder har nærhed og udsyn til marsken mod sydvest og ligger let hævet omgivet af vandløb. De grønne områder er i nord og vest den træplantede strækning langs Laurentiusstrømmen og parken ved Tønder Gymnasium, kaldet Gymparken, og mod sydøst de grønne områder langs Vidå. Blandt disse er Amtmandens Have, også kaldet Skulpturhaven, bag Amtmands boligen. En anden er den landskabelige park Anlægget, som blev anlagt på foranledning af stationsforstander Fritz Locht. Han stiftede i 1882 en forskønnelses forening, og med økonomisk bistand fra Tønder Sparekasse påbegyndtes inddigning og beplantning af den sumpede holm.
