Frådstenskirken i Tamdrup, der er opført i ca. 1125, ligger højt og frit i det åbne landbrugslandskab og kunne tidligere ses helt fra Horsens Fjord. Kirken var oprindelig udformet som en treskibet og fladloftet basilika med apsider, men efter en senmiddelalderlig ombygning er kirken nu overhvælvet og har med sine tre lige høje skibe med fælles tag karakter af hallekirke. Trods fornyelserne, der desuden omfattede tilføjelse af et tårn og et våbenhus, fremstår bygningen som en af landets bedst bevarede ældste stenkirker. Anlæggets vigtighed bestyrkes af kirkens 29 forgyldte kobberplader fra et såkaldt gyldent alter fremstillet omkring 1200. Pladerne, der nu er udstillet på Nationalmuseet, viser bl.a. enestående motiver af præsten Poppos jernbyrd og Kong Harald Blåtands dåb. Gengivelsen af disse begivenheder, der kendes fra omtrent samtidige skriftlige kilder, antyder, at Tamdrup var et fikspunkt i perioden omkring overgangen fra hedenskab til kristendom. Dette bekræftes af talrige arkæologiske fund af genstande og bygningsrester i kirkens nærhed.
I Tamdrup Kirke findes fine eksempler på døbefonte med de i Østjylland hyppigt forekommende løverelieffer.
