Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket lidt vest for Bjerringbro dækkede mere end 20 % af det jyske elforbrug, da det blev sat i gang i 1921 efter mere end ti års planlægning. Det hele begyndte med de nye jernbaner, der fra anden halvdel af 1800-tallet udkonkurrerede pramfarten på Gudenå og gjorde det urentabelt at vedligeholde trækstien mellem Silkeborg og Randers. I stedet overvejede man et kanalprojekt, der kunne udnytte åens vand til overrisling af de omkringliggende marker. Det ville skabe en højdeforskel ved Tange, som kunne udnyttes til elproduktion.
Vandingsprojektet kunne ikke betale sig, men det mente man, at vandkraftværket ville kunne. I første omgang betød de lave priser på kul og diesel dog, at interessen for projektet var begrænset. Men under 1. Verdenskrig, da den uindskrænkede ubådskrig fra 1917 fik brændstofpriserne til at stige, steg interessen for alternative energikilder. En ny lov blev hastet igennem i 1918 med henvisning til energisituationen og arbejdsløsheden. Derefter begyndte byggeriet af den 800 m lange dæmning, der spærrer for Gudenå og danner Tange Sø. Mere end 20 gårde og huse måtte rives ned for at skabe plads til den største kunstige sø i Danmark, der herefter kunne forsyne værkets turbiner.
I dag svarer værkets produktion til mindre end 1 promille af Danmarks elforbrug. Værket er dog stadig Danmarks største vandkraftværk, og den store maskinhal indgår i Energimuseets formidling.
