Med nybyggede landeveje og Næringsloven i 1857 var der skabt muligheder for byer uden for de gamle købstæder. Mellem de middelalderlige købstæder Varde og Ringkøbing opstod både Tarm i syd og Skjern i nord. Med blot ca. 5 km’s afstand udviklede de to byer sig med oplande nord og syd for åen og dens brede enge. Tarm har altid været et vigtigt punkt for landevejstrafikken, og i 1850’erne blev den nye ingeniørbyggede vej Varde-Ringkøbing ført midt gennem den lille samling af gårde. De første bymæssige funktioner dukkede snart op: en gæstgivergård, en farver og – noget, man først fik en menneskealder senere i den større by Skjern – et apotek i 1852. I 1875 fik Tarm Station på den nye Vestjyske Længdebane, og i 1913 blev privatbanen Varde-Nørre Nebel forlænget til Tarm. I Tarm som så mange andre steder gik det hurtigt i årtierne omkring år 1900. Den støvede landevej blev forvandlet til en hovedgade med et rigt udbud af handlende og håndværkere. I 1887 fik byen realskole.
Tarm Sygehus blev oprettet af byens apoteker i 1886. Få år senere blev det overtaget af Ringkøbing Amt, og efter flere udvidelser var sygehuset i 1921 både udstyret med operationsstue, røntgenafdeling og eget vaskeri. I 1912 indviedes Tarm Kirke; byen hørte dog fortsat under Egvad Sogn.
I 1921 var der 1.263 indbyggere, og dette tal var i 1950 vokset til 1.865. I mellemkrigstiden fik Tarm endnu en vigtig institution. I 1928 etablerede byens private realskole studenterkursus, og i 1931 fik skolen statsanerkendelse. I 1953 blev Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT, overtaget af staten, og mange unge mennesker fra et stort område søgte til byen for at tage deres uddannelse. Privatbanen til Nørre Nebel blev nedlagt i 1940, men da var jernbanens betydning for den voksende vestjyske industri allerede vigende. Etablering af flere fabrikker sikrede fortsat udvikling: Virksomheden H. Sønderby & Co, grundlagt i 1904, producerede kornkværne og senere landbrugsvognen Solus. Tarm Stole- og Møbelfabrik, grundlagt i 1896, voksede ud af det lokale håndværksmiljø, men i 1947 blev fabrikken overtaget af FDB, der producerede arkitekttegnede stole på den stadig større fabrik nordvest for banegård og centrum. I årene frem mod 1970 voksede Tarm med nye parcelhusudstykninger rundt om stationsbyen.
Med oprettelsen af Egvad Kommune i 1966 blev Tarm administrativt center i den nye kommune frem til Strukturreformen i 2007. Perioden var karakteriseret ved store forandringer: Befolkningstallet nåede i 1970 op på 3.150 og lå i 2006 på 3.964. Parcelhuskvarterer skød op øst og syd for byen, mens erhvervsudstykninger kom til mod nordøst. Den historiske forbindelse mellem landevej og erhvervsliv blev brudt, men til gengæld fik de handlende fred for den stadig tungere trafik, da omfartsvejen vest om Tarm blev taget i brug i 1970’erne.
Industrien spiller stadig en stor rolle. Tankbilfabrikken VM Tarm A/S (Vestjysk Mejeriservice), stiftet i 1962, voksede sig efterhånden stor, bl.a. med produktion af gylletankvogne siden 1997.
