I 1940’erne medførte Hedeselskabets mere effektive tørlægning, at den afvandede Tastum Sø nu kunne udnyttes som agerjord. På fotoet fra sommeren 1963 er seks mejetærskere i gang med at høste på den gamle søbund.
.

I jagten på ny, dyrkbar landbrugsjord blev en lang række søer afvandet i sidste halvdel af 1800-tallet. Den mest markante var Tastum Sø, som med sine 750 ha udgjorde et af Jyllands største ferske vandområder og lå idyllisk omgivet af lyngheder og skrænter. Søen, der tidligere var kendt som Dommerby Sø, var i stenalderen en fjordarm i bunden af Limfjorden. Den stadige landhævning, som er foregået siden sidste istid, afsnørede dog med tiden den lavvandede og fiskerige sø fra fjorden. Under ledelse af den københavnske entreprenørsøn Jørgen Wendelboe Larsen blev søen udtørret 1869‑72. I begyndelsen foregik udtørringen med vindmølle og dampmaskine og siden 1911 med oliemotor. Afvandingen var dog utilfredsstillende, og ved udgangen af 1930’erne stod der stadig blankt vand på flere marker i det tidlige efterår. Med statsstøtte fra Landvindingsloven renoverede Hedeselskabet derfor det gamle anlæg, og i 1950 var projektet gennemført til en samlet udgift på 1,12 mio. kr. (20,6 mio. kr. i 2018-værdi). Det afvandede søareal ejes i dag af aktieselskabet Søvang Gods A/S, som driver moderne svineproduktion. Siden 1995 har bl.a. Danmarks Naturfredningsforening foreslået at genskabe Tastum Sø, men idéen har indtil videre ikke vundet genhør.

Videre læsning

Se alle artikler om Kulturlandskaber