Siden 1997 er prisen Teaterflisen blevet uddelt til en dansk revy- eller teaterskuespiller. Prismodtageren får bl.a. sit portræt på en flise, der nedlægges på Frederiksberg Allé. Et mål er at markere Frederiksberg som teaterby og skabe en »Walk of Fame«. Her ses flisen for skuespilleren og danseren Silas Holst, der fik prisen i 2017.
.

Det er ikke uden grund, at Frederiksberg Allé ofte bliver omtalt som Forlystelsernes Allé. Fra Frederik 4. i begyndelsen af 1700-tallet anlagde Frederiksberg Slot og Have, bl.a. med et udendørs teater, med tilhørende indhegnet allé, som kun han og hans hoffolk havde nøgle til, har københavnerne valfartet dertil for at komme væk fra de snævre gyder inden for voldene. Der var langt derud, så når tørsten og sulten meldte sig, var der rige muligheder for at fouragere i de mange små værtshuse, som skød op mellem borgerskabets sommervillaer på begge sider af Alléen. De lå som perler på en snor, helt nede fra Værnedamsvej, hvor porten til Frederiksberg Allé var sat op. Her fandt man dansesalonen Colossæum og Rosenlund med et slet rygte, og som modtræk til det lette liv, der udfoldede sig dér, åbnede den schweiziske konditor Giovanni Monigatti en pavillon på Sankt Thomas Plads med tyrolersangere, hvor der, efter kongens udtrykkelige ønske, ikke måtte være adgang for »den lavere klasse«.

På højre side af Alléen lå en stribe forlystelseshaver; mellem de nuværende Hauchsvej og Alhambravej lå Georg Carstensens forunderlige eksotiske forlystelsespalads Alhambra, mens Alléenberg lå mellem det nuværende Madvigs Allé og Dr. Priemes Vej, og oppe ved Frederiksberg Runddel lå Sommerlyst. På den anden side af Alléen kunne man bl.a. finde musik- og ølhallen Odéon. Også de tværgående gader Allégade og Pile Allé var spækket med sangerindeknejper, øltelte og spisesteder, hvoraf mange endnu eksisterer, fx Josty, der åbnedes som konditori i 1823 af Anton Josty, og en enkelt som teater, Riddersalen. Senere er andre teatre kommet til som Rialto, Edison og Falkoner Scenen.

Odéon, Aveny, ABC og Riddersalen

Riddersalens foyer står stadig, som den så ud i 1914.

.

De fleste forlystelser lå på nordsiden af Frederiksberg Allé, men på sydsiden lå Odéon, som fra 1857 kunne divertere københavnerne med alt lige fra bajersk øl til bugtaleri. Stedet lever i dag videre som Betty Nansen Teatret.

Få forlystelsessteder har gennemgået så mange forandringer som Aveny (nuværende Aveny-T) og naboen, det nu hedengangne ABC Teatret. I 1784 åbnede det som et noget broget traktørsted under navnet Ratzenborg. Først med åbningen af Sommerlyst i 1850, af hvilket Frederiksberg Teater senere opstod, kunne pæne folk komme til. Teatrenes storhedstid som lystspilscener kom med Stig Lommer, som dels byggede et nyt teater, ABC Teatret, i 1949, dels overtog Frederiksberg Teater i 1957 og omdøbte det Aveny Teatret. ABC Teatret overlevede til 1995 og blev revet ned i 1997, mens Aveny-T stadig eksisterer som teater.

Allégade lod ikke Frederiksberg Allé meget efter, hvad værtshuse og sangerindeknejper angik, og to af de kendteste lå i nr. 7 og nr. 9, hvor den nuværende Riddersalen ligger.

Fra biograf over teater til pub

Rialto Teatret åbnede som biograf i 1924 bag Møstings Hus, som dengang lå i Smallegade over for Frederiksberg Rådhus. Møstings Hus blev revet ned i 1965, og i stedet blev det nye Rialto Teatret bygget af Svenn Eske Kristensen og åbnet i 1966. Men trods en massiv succes med filmen Dr. Zivago, som spillede sammenlagt 28 måneder, måtte biografen lukke i 1980. Året efter åbnede Ebbe Langberg stedet som teater, som siden levede en omtumlet tilværelse under skiftende chefer, indtil det endegyldigt lukkede i 2017 for derefter at genåbne som irsk pub.

Det moderniserede teater

Falkoner Centret åbnede i 1959 efter amerikansk forbillede, hvor alle funktioner samledes i ét kompleks

De Små Haver – familiernes mødested

Der er øl i glasset, klassisk dansk mad på tallerkenen, rødternede duge og kulørte lamper i De Små Haver på Pile Allé. Her er det i Krøgers Have, som åbnede i 1864.

.

De Små Haver er betegnelsen på tre udskænkningssteder, som Frederiksberg Slots ansatte åbnede i deres embedsboliger ud til Pile Allé. Hansens Gamle Familiehave fra 1850 er den ældste. M.G. Petersens Familiehave åbnede i 1858, da slotsvægteren fik tilladelse til at sælge kogende vand, mælk, fløde, kaffe og afskåret brød. Senere fik de tilladelse til at sælge øl. Krøgers Have åbnede som den sidste i 1864. Det var kvinderne, der drev haverne, som især blev udflugtssteder for almuen. Gæsterne kunne selv medbringe kaffe og te til det kogende vand, der blev serveret i kobbersamovarer.

I dag bliver haverne fastholdt som et sted, hvor familier kan mødes og få et klassisk dansk måltid og slukket tørsten ved de rødternede duge efter en gåtur. I M.G. Petersens Familiehave og Krøgers Have er der levende musik.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Frederiksberg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film