I 1954 blev Hamlet spillet på Kronborg med slottets bygninger som baggrund. I en opsætning fra The Old Vic i London ses Richard Burton som Hamlet og Claire Bloom som Ofelia. Øverst på trappen står dronning Gertrude og Claudius, spillet af hhv. Fay Compton og Laurence Hardy.
.

Med Hamlet (ca. 1599‑1602) har William Shakespeare udødeliggjort Helsingør – og byen har da heller ikke holdt sig tilbage for at nære berømmelsen.

Teaterforeningen Helsingør Teater sammensætter et program, der går lige fra konventionelle turnéforestillinger til den årligt tilbagevendende gadeteaterfestival i Helsingør og Helsingborg. Spillestederne er mange i Helsingør Kommune; hovedscenen er Kulturværftet og Toldkammeret i Helsingør, men også kulturhuset Bølgen i Ålsgårde samt kommunens biblioteker bruges.

Det oprindelige Helsingør Theater blev indviet i 1817 og siden overført til Den Gamle By i Aarhus, hvor det blev indviet i 1961.

I modsætning til situationen i 1800-tallet, hvor Helsingør vrimlede med dramatiske selskaber og dilettantteater, er der i dag intet nævneværdigt amatørteater i kommunen.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Helsingør Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film