Mors’ særegne natur har givet inspiration til oprettelsen af flere friluftsteatre. I Præstbro ved Øster Jølby var et friluftsteater, som formentlig gik helt tilbage til 1876, og i Legindbjerge dannede en dyb slugt naturligt rammen om et amfiteater, som blev indviet i 1949. Begge friluftsteatre er nu ude af brug, så teater i Morsø Kommune er i dag centreret om Nykøbing M med Limfjordsteatret og Morsø Teater.

Limfjordsteatret blev oprettet i 1989 som egnsteater for Morsø Kommune og Viborg Amt og flyttede ind i en ældre gymnastiksal i Skolegade i Nykøbing M. Teateret har flere årlige egenproduktioner, gæstespil, dramaskole for 2.-7. klasse, Teatertalent Mors, SGK, for de 15-20-årige, LIMeren – et værksted for scenekunst, Fortællekredsen samt særarrangementer for de helt små.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Morsø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film

Eksterne links