Teater og film i Aarhus Kommune

UNITED CHANGE er et fireårigt projekt, der 2019‑23 udforsker, hvordan forskellige af FN’s verdensmål kan blive til engagerende scenekunst. Teatret Svalegangen står bag en vandreforestilling, der i foråret 2020 vil blive opført på teateret og i Aarhus’ gader. Her ses en forsmag på forestillingen med en kvinde på toppen af et skraldebjerg i 2019.
.
Aarhus Teater.
.

Aarhus Kommune med landets næststørste by er et arnested for scenekunst. Midt på Bispetorvet i Aarhus troner Hack Kampmanns ikoniske Aarhus Teater fra år 1900, mens man i sidegaderne finder større og mindre teatre med skuespil, performance, dans og børneteater. Mens enkelte klassiske forestillinger finder vej til det gamle Helsingør Theater fra 1817, som i 1961 blev overført til Den Gamle By, genererer byens mange uddannelsesinstitutioner et vækstlag af eksperimenterende grupper, som har stor betydning for udviklingen af det mere traditionelle teatergreb.

Der er en lang tradition for teater i Aarhus. Allerede i 1501 opførte Morten Børup, rektor for Aarhus Latinskole (den senere Katedralskole), en forestilling med sine disciple i anledning af Vor store Frue Gilde. Siden førte Aarhus også an under »den store teatergalskab« fra 1770’erne til 1820’erne; der blev spillet hjemme i folks stuer og på det stadig eksisterende Løve-Apotekets loft på Store Torv. Men ambitionerne steg, og i samarbejde med det patriotiske selskab Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab indviede man i 1816 Aarhus’ første rigtige teater i Kannikegade. Dette lille teater med plads til ca. 500 tilskuere holdt i knap 85 år, indtil det blev revet ned.

Med det imposante Aarhus Teater kunne byens publikum og hele oplandet nu præsenteres for en perlerække af klassikere; det var dengang De danske Statsbaner (DSB) indrettede køreplanerne efter teatrenes spilletider. Eksklusiviteten gav imidlertid bagslag. Ingen turnerende teatre blev lukket ind i det fine teater, og andre rimelige scener fandtes ikke i byen, så aarhusianerne måtte nøjes med det, der blev spillet på Bispetorvet. Det begyndte efterhånden at kede; ikke mindst da det nye spændende medie filmen dukkede op. Den entreprenante købmand fra Ringkøbing, Frede Skaarup, der senere skulle blive den store revykonge i København, åbnede i 1906 sammen med fotografen Thomas Sørensen Hermansen byens helt store trækplaster, biografen Fotorama – endda i teaterets sidebygning – hvor filmene blev ledsaget af klaver, hornmusik og trommer. De producerede også spillefilm, bl.a. med Asta Nielsen, og Aarhus blev kendt som stumfilmens Hollywood. Byen har siden lagt kulisser til en lang række historiske film og julefilm, bl.a. i Den Gamle By, og sædeskildringer som Nils Malmros’ erindringsfilm.

Kabareter og varietéer dukkede op på Kasino (indviet år 1900) i Rosenkrantzgade, og i pavillonen i parken Vennelyst blev der spillet sommerrevyer, indtil den blev udsat for schalburgtage i 1945. Lystigt gik det også for sig i Tivoli Friheden, hvor Restaurant Terrassen blev tilført et teater i 1927 med plads til 400 revyglade publikummer. I tidens ånd blev det revet ned i 2012 til fordel for et kulturhus med navnet Hermans, opkaldt efter Aarhus’ store kulturmæcen, Herman Salling, stifter af Salling Fondene.

I 1963 blev der taget initiativ til at etablere Svalegangen, et teater med fokus på nyskreven dansk dramatik. Initiativet er symptomatisk for den udvikling, som siden fulgte, og som skabte grundlaget for det rige scenekunstliv, der i dag findes i Aarhus. Gruppeteatrene myldrede frem i 1960’erne, og de mest sejlivede spiller stadig: Teaterhuset Filuren i Musikhuset Aarhus, Opgang2 på den tidligere Brobjergskolen samt Gruppe 38, som efter mange år i Mejlgade har fået et nyt teater i AARhus, tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. Siden er flere nye kommet til, bl.a. Von Baden, animationsteateret Teater Refleksion og Teater Katapult samt danseteatrene Don Gnu, Himherandit, Club Fisk og dadadans, der holder til på danseproduktionshuset Bora Bora.

Et frodigt vækstlag af performanceteater som Secret Hotel, Wunderland, Teater Fluks, Teater freezeProductions, Svalholm Dans og Teater og B79.2 holder til på Godsbanen. På Brobjergskolen faciliterer Performing Arts Platform de uafhængige grupper med et nationalt og internationalt netværk inden for teater og dans, mens Scenekunsthuset i det gamle amtssygehus i Tage-Hansens Gade tilbyder prøvelokaler, kontorfaciliteter og fælles rekvisitlager. Det kan derfor ikke undre, at højtprofilerede internationale teatre føler sig hjemme i Aarhus’ teatermiljø under byens to store festivaler, ILT Internationalt Levende Teater og Aarhus Festuge.

Niels Malmros

Nils Malmros instruerer Brian Theibel, der spillede Willy Bonde i filmen Kundskabens træ fra 1981. Filmen følger en mellemskoleklasse i slutningen af 1950’erne.

.

Ingen har beskrevet Aarhus så virkelighedsnært som filminstruktøren og bysbarnet Nils Malmros (f. 1944). Selvoplevede erindringer fra 1950’ernes og 1960’ernes ungdomsliv med pubertetens smertepunkter som kerne prægede de første biografiske film, fra Lars Ole, 5c fra 1973 over den berømmede Kundskabens træ fra 1981, som er filmet på åstedet, Aarhus Katedralskole, til Skønheden og udyret fra 1983. Siden bredte filmene sig til også at favne Malmros’ far i At kende sandheden fra 2002, filmet på Aarhus Kommunehospital og med Malmros’ egne hænder i operationsscenerne, og sit eget voksenliv i Sorg og glæde fra 2013, men fortsat med fokus på kærlighedens mange ansigter.

Det tog Malmros 22 år at gøre sit lægestudie færdigt, men det blev som autodidakt filminstruktør, at han fik sin karriere. Allerede som ganske ung var Malmros blevet fascineret af den franske filminstruktør François Truffauts biografiske film og grafikeren Palle Nielsens visuelle udtryk. Med sit eget liv som grundstof og Aarhusmiljøet som scene, oftest filmet på stedet, var der rigeligt materiale til den samlede produktion på 11 spillefilm – flere af dem prisbelønnede.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film