Teglindustrien ved Flensborg Fjord

Petersen Tegls vandstrøgne mursten fremstilles industrielt, men på en måde, der efterligner det uens udtryk, som ellers kendetegner håndstrøgne sten. Den senere brænding med kul giver stenenes overflade et rigt spil af nuancer i et sortiment på 39 forskellige farver. I bl.a. Sønderborg kan man se flere eksempler på, hvordan Petersens teglsten anvendes i dag.
.
Licens: Begrænset anvendelse
På Cathrinesminde Teglværk er der udstillet teglsten med stempler fra mange af områdets forskellige teglværker. Eksempelvis kan man på den midterste hylde længst til højre se en sten fra det tidligere Teglværker Tornskov, der lå ved Nybøl Nor. Cathrinesminde er et af de ganske få bevarede ringovnsteglværker. I dag er teglværket en del af Museum Sønderjylland.
.
Licens: Begrænset anvendelse

De første teglsten kendes fra Mesopotamien, hvor man for 5.000 år siden brændte sten i røde og gule farver. Farven skyldes indholdet af kalk i leret, hvor kalkrigt ler gav gule sten, mens kalkfattigt ler gav røde sten. Teglteknikken kom sandsynligvis til Danmark i 1100-tallet. Her blev stenene først brugt til kirkelige byggerier som klosteret i Esrum, men snart blev de nye vidundersten også benyttet i kongemagtens byggerier.

Mens teglværkerne i Vestjylland og Nordjylland benyttede hhv. marint ler fra Miocæn og ler fra Yoldiahavet (Ishavet) til produktionen, brugte teglværkerne ved Flensborg Fjord, herunder Nybøl Nor, samt på Sydfyn ler, der var aflejret i issøer ved afslutningen af sidste istid.

Issøen der skabte Nybøl Nor

Ved Nybøl Nor lå der i slutningen af sidste istid en stor issø, som var omgivet af smeltende dødis. Smeltevandet, som løb til søen, medbragte store mængder fint sand og ler, der blev aflejret som issøler på søbunden. Leret er inddelt i lag, såkaldte varv, der veksler mellem fint sand og fedt ler. Lagene kan blive op til 10 cm tykke og er opstået pga. årstidsvariationer i vandtilførslen. Således blev lagene af fint sand afsat om sommeren, hvor søen fik tilført meget vand og materiale, mens det fede ler blev afsat om vinteren, da tilførslen af smeltevand og materiale var betydelig mindre.

Hvor Nybøl Nor ligger i dag, lå der i istiden en stor isklump, som forhindrede, at søen blev fyldt helt op med ler. I dag ligger issøaflejringerne derfor i en ring omkring Nybøl Nor. Samtidig viser aflejringernes placering i landskabet, at issøens vandspejl har ligget ca. 25 m højere end norets nuværende vandspejl.

Teglindustrien i Danmark

I løbet af de seneste ca. 200 år har teglindustrien i Danmark gennemgået en betydelig udvikling, båret frem af en effektivisering, som først introducerede ringovnen i 1830’erne og siden tunnelovnen i 1960’erne. Resultatet var tydeligt. Mens der i 1837 var 984 teglværker i landet, var antallet i 1895 faldet til 590. I år 2000 var der blot 25 teglværker tilbage.

Historisk har der været ca. 65 teglværker i det område, som i dag udgør Sønderborg Kommune. De fleste har ligget omkring Nybøl Nor og langs nordsiden af Flensborg Fjord fra Gråsten og østpå til Iller, hvor der var let adgang til det issøler, som produktionen krævede. Produktionen af teglsten var arbejdskrævende, og omkring år 1900 var teglværkerne de dominerende arbejdspladser på egnen.

Antallet af såvel værker som medarbejdere blev dog drastisk reduceret i 1900-tallet i takt med industrialisering, masseproduktion og overgang til andre byggematerialer. Reduktionen skete ofte i forbindelse med kapitalkrævende investeringer i nye anlæg.

Da de effektive tunnelovne kom i brug i 1960’erne, faldt behovet for medarbejdere yderligere, samtidig med at produktionskapaciteten steg. I 2020 var der kun 17 producerende teglværker tilbage i Danmark, hvoraf de seks lå omkring Nybøl Nor.

Cathrinesminde Teglværk

Cathrinesminde Teglværk ved Iller Strand blev grundlagt i 1732. Det lå i tilknytning til et landbrug i Mølmark og var blot et af en lang række teglværker ved Flensborg Fjord, der udnyttede tilgængeligheden af det stenfrie issøler og muligheden for at udskibe de færdige produkter over fjorden. I 1880 delte brødrene Mathias og Andreas Hollensen ejendommen, således at Andreas overtog teglværket, der fik navn efter moderen Cathrine.

Den oprindelige kammerovn blev i 1892 afløst af en kulfyret ringovn med 18 kamre og en brændingscyklus på 14 dage. Indførelsen af tunnelovneni Danmark blev dog begyndelsen på enden. Den gamle ringovn kunne ikke holde trit med konkurrenternes nye, effektive ovne, og i 1968 måtte teglværket lukke.

I et samarbejde mellem det daværende Sønderborg Amt, tre kommuner samt flere arbejdsgiver- og arbejderforeninger blev der stiftet en selvejende institution, som i 1986 overtog teglværket, der efter restaurering kunne åbne som museum i 1993. I dag er anlægget et nationalt industriminde med både ringovn, en 37 m høj skorsten, arbejderhus og fabrikantvilla.

Nutidens teglindustri

I 2020 var de tilbageværende seks teglværker omkring Nybøl Nor fordelt på tre ejere. Vesterled Teglværk A/S er fx et af de fire teglværker, der indgår i selskabet Egernsund Wienerberger A/S. I 2019 havde Vesterled Teglværk ca. 40 ansatte og har siden år 2000 overtaget naboerne Stoffers Teglværk og Bachmanns Teglværk.

På vestsiden af noret ligger Graasten Teglværk A/S, og ved Egernsund lige syd for finder man A/S Carl Matzens Teglværker. Begge ejes af Carl Matzen Holding A/S og har tilsammen ca. 40 ansatte. De markedsfører deres produkter i et samarbejde med Egernsund Wienerberger A/S.

Ud mod noret har Petersen Tegl A/S tre produktionslinjer, som alle tidligere har været selvstændige værker. Ud over Petersen Tegl drejer det sig om de tidligere Tychsens Teglværk og Teglværket Tornskov. Petersen Tegl har sat fokus på håndværket og er især kendt for at brænde tegl med kul. Virksomheden arbejder sammen med arkitekter i hele verden, og i 2019 havde den ca. 150 ansatte.

Videre læsning

Læs mere om historie i Sønderborg Kommune

Se alle artikler om Historie