De første teglsten kendes fra Mesopotamien, hvor man for 5.000 år siden brændte sten i røde og gule farver. Farven skyldes indholdet af kalk i leret, hvor kalkrigt ler gav gule sten, mens kalkfattigt ler gav røde sten. Teglteknikken kom sandsynligvis til Danmark i 1100-tallet. Her blev stenene først brugt til kirkelige byggerier som klosteret i Esrum, men snart blev de nye vidundersten også benyttet i kongemagtens byggerier.
Mens teglværkerne i Vestjylland og Nordjylland benyttede hhv. marint ler fra Miocæn og ler fra Yoldiahavet (Ishavet) til produktionen, brugte teglværkerne ved Flensborg Fjord, herunder Nybøl Nor, samt på Sydfyn ler, der var aflejret i issøer ved afslutningen af sidste istid.