Teglmesterboligen og Teglværkshuset
.

Teglmesterboligen og Teglværkshuset ligger på Slotsvej 63 A-B i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Under Grev Knud Bille Brockenhuus-Schack, der ejede Gram Slot i årene 1847-1892, blev der anlagt et teglværk lige nord for Gram, idet undergrunden var rig på ler til teglstensproduktion. Teglværket leverede sten til hele byen, og man gravede lergrave både syd og nord for Teglmesterboligen, stalden og Teglværkshuset, der alle blev opført omkring år 1800. Lergraven mod syd var 16 meter dyb. Teglværkshuset blev opført med boliger for teglværksarbejderne. Før år 1900 rummede Teglværkshuset to lejemål. Omkring år 1900 blev den vestlige del påbygget, og herefter rummede bygningen tre lejemål. Omkring 1950-60 blev der foretaget en ombygning, blandt andet blev vinduerne udskiftet, og Teglværkshuset rummede herefter atter to lejemål. Omkring 2005 blev der lagt nyt stråtag med lyngmønning på bygningen og det oprindelige antal skorstene, tre styk, blev retableret. Endvidere blev der lagt omfangsdræn og pigsten rundt langs alle facader. Teglmesterboligen blev opført som bolig for teglmesteren. I 2004 blev der isat nyere, men traditionelt udførte vinduer, og i 2010 blev der lagt nyt stråtag på bygningen. Stalden havde oprindeligt et traditionelt stråtag med høj rejsning og halvvalm, men dette blev efter fredningen erstattet af det nuværende bølgepladetag med lav rejsning. Endvidere er der på et tidspunkt kommet en skorstenspibe til i rygningen. Gram Slot havde eget teglværk indtil 1988, hvor teglværket lukkede. I 1996 genåbnede lergravene, og i 2004 påbegyndtes opførelsen af en museumsbygning ved lergraven.

Beskrivelse

Lidt nord for Gram, i udkanten af Storskov, ligger Teglmesterboligen og en staldbygning samt Teglværkshuset. Nord og syd for bygningerne ligger et par nedlagte lergrave samt et gammelt teglværk. Teglmesterboligen ligger ud mod Slotsvej og er en grundmuret, énetages bygning med halvvalmet stråtag, lyngmønning og to kraftige skorstenspiber i rygningen. Mod gården er der en rundbuet arkengaff, mens der mod haven er en bred gavlkvist med gesimskanter. Bygningen fremtræder hvidkalket over en sorttjæret sokkel med muret gesims og sortmalede, simple murankre. Hoveddøren udgøres af en nyere, tofløjet fyldingsdør, mens havedøren er en ældre, tofløjet dør med fyldinger nederst og sprosseopdelte glasfelter øverst. Vinduerne udgøres af traditionelle, torammede og opsprossede vinduer, samt i gavlkvisten tillige etrammede vinduer og et lille rundt støbejernsvindue. Døre og vinduer er alle malet røde. Den tilbyggede halvtagsbygning, der rummer bryggers og badeværelse er ikke omfattet af fredningen. Indvendigt kendetegnes Teglmesterboligen ved en delvist, opretholdt ældre planløsning med størstedelen af hovedskillevæggen bevaret samt hovedindgang og køkken mod gårdsiden og stuer mod haven. I forstuen fører en toløbstrappe op til tagetagen, der rummer tre værelser. Det indre kendetegnes ved en blanding af nyere og ældre overflader. I stueetagen er der teglstensklinkegulve og støbte gulve med tæpper ovenpå, nyere, umalede fyldingsdøre med nyere, umalede gerichter samt messinggreb, nyere bræddelofter, pudsede lofter samt synligt bjælkelag med ældre, feltinddelte pladelofter imellem. Vinduerne er alle udført med koblede rammer. I tagetagen er der bræddegulve, ligeledes med tæpper ovenpå, forskellige ældre fyldingsdøre og gerichter, fodlister samt nyere bræddelofter, ældre flamingoplader eller ældre loftbrædder oven på synligt bjælkelag. Vest for Teglmesterboligen ligger den gamle staldbygning. Den er grundmuret og hvidkalket over en sortmalet sokkel, har lav taghældning beklædt med bølgeeternitplader, rødmalede, bræddebeklædte gavltrekanter samt en hvidkalket, kraftig skorstenspibe med sokkel og gesims i rygningen. Der er ældre støbejernsstaldvinduer, nyere revledøre samt en nyere vippeport, som alle er malet røde. Indvendigt udgøres staldbygningen af et par rum, der er karakteriseret ved støbte gulve eller teglstensgulve, kalkede ydervægge samt lette skillevægge i nyere materialer og synligt bjælkelag med brædder. Umiddelbart vest for staldbygningen ligger Teglværkshuset. Teglværkshuset er en énetages bygning opført i bindingsværk med helvalmet stråtag, lyngmønning og tre skorstenspiber med sokkel og gesims i rygningen. Soklen er grundmuret og står sorttjæret ligesom det fattige/spinkle bindingsværk uden fodrem, men med stor stolpeafstand, enkelte skråbånd, gennemstukne bjælkeender og tømmermærker. Tavlene er kalket hvide. I østgavlen er påbygget et lille, grundmuret bislag med heltag af bølgeplader. Vinduerne er nyere, torammede og tredelte, mens dørene udgøres af en nyere fyldingsdør med strukturrude øverst og af en nyere dør med strukturruder og fast sideparti. Døre og vinduer er alle malet røde. Teglværkshuset har en ældre planløsning med en langsgående hovedskillevæg og mange mindre rum, undtagen i stuen ud mod vestgavlen, hvor hovedskillevæggen er fjernet. Der er to boliger i huset, den ene har indgang fra østgavlen, mens den anden har indgang fra langsiden mod haven. Køkkener og badeværelser er placeret mod gården, mens stuer og værelser er placeret mod haven. I den vestre forstue er der via en loftlem adgang til tagrummet, der anvendes til opmagasinering. Tagrummet fremtræder uisoleret og med nyt bræddegulv, lagt oven på det gamle. Det indre kendetegnes generelt ved ældre overflader, herunder bræddegulve, tapetserede vægge og synligt bjælkelag med feltinddelte pladelofter. Dog er der enkelte steder nyere overflader, eksempelvis bræddelofter og gipspladelofter samt væg og gulvfliser i badeværelserne. Der er bevaret en række ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb og revledøre samt en støbejernsovn og et støbejernskomfur.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til Teglmesterboligen, staldbygningen og Teglværkshusets placering syd for det gamle teglværk, omgivet af gamle, dybe lergrave, som vidner om bygningernes oprindelige funktion, der var baseret på undergrundens rige indhold af ler. Dermed er landskabet en afgørende faktor for deres placering. Hertil kommer bygningernes indbyrdes placering med den prominente Teglmesterbolig ud mod vejen, og de tilbagetrukne, mere beskedne bygninger – staldbygningen og Teglværkshuset. Endelig skal nævnes, at også det lille bagehus, der ikke er omfattet af fredningen, er med til at opretholde et kulturhistorisk, landligt arbejdermiljø.

Kulturhistorisk værdi

Bygningernes kulturhistoriske værdi knytter sig til deres oprindelige funktion, der stadig afspejles dels i deres kaldenavne og dels i deres fysiske fremtoning. Hvor Teglmesterboligens prominente fremtræden som en solitært beliggende, grundmuret bygning med gavlkvist, arkengaff og markante skorstenspiber tydeligt signalerer, at den fungerede som én stor bolig for teglværkets overordnede, er staldbygningen anderledes beskeden i sit udtryk med små støbejernsvinduer og ved dens afsides placering. Teglværkshusets nedtonede ydre i fattigt bindingsværk med stor stolpeafstand, uden fodrem, men i stedet med en sokkel af gamle teglsten, beretter om at den fungerede som arbejderbolig for det nærliggende teglværks arbejdere. Det tilbageførte, oprindelige antal på tre skorstenspiber i rygningen, vidner desuden om, at denne bolig, i modsætning til Teglmesterboligen, rummede tre familier, hvor skorstenen var omdrejningspunktet for hver bolig. I Teglmesterboligens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist, opretholdte ældre planløsning med størstedelen af hovedskillevæggen bevaret samt hovedindgang og køkken mod gårdsiden og stuer mod haven. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder de synlige bjælkelag samt tagetagens bræddegulve og loftbrædder samt de ældre fyldingsdøre og gerichter, der bidrager til bygningens historiske atmosfære. I Teglværkshusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til den ældre planløsning med en langsgående hovedskillevæg og mange mindre stuer orienteret mod haven samt køkkener og badeværelser mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve og synligt bjælkelag med feltinddelte pladelofter samt fyldingsdøre, gerichter, greb, revledøre, støbejernsovn og støbejernskomfur, samt den gamle loftstige, der er bevaret i det østre køkken. Disse elementer er med til at opretholde bygningens oprindelige atmosfære.

Arkitektonisk værdi

Teglmesterboligens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til dets enkle og klart afgrænsede volumen med den markante gavlkvist, de halvvalmede gavle og de store skorstenspiber i rygningen. Det store stråtag med ubrudte tagflader og markant tagudhæng folder sig elegant om både gavlkvist og arkengaff, og giver bygningen tyngde. Udtrykket er beskedent men magtfuldt, på grund af den overordnede symmetri, der opnås ved gavlkvisten, arkengaffen og skorstenspiberne samt de centralt placerede døre og den taktfaste vinduesplacering. Hertil kommer den nedtonede detaljering, hvor kun en muret gesims, der følger tagfladerne i både gavle og gavlkvist, enkle murankre og små støbejernsvinduer i gavltrekant og gavlkvist, understreger det nedtonede, men elegante ydre. Endelig kommer de opsprossede vinduer, hvis nærmest filigranagtige udtryk, kontrasterer de djærve murflader. Teglværkshusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det langstrakte og klart afgrænsede volumen, hvis helvalmede stråtag med ubrudte tagflader og markante udhæng giver bygningen tyngde, hvilket modsvarer de høje facader godt. Udtrykket er beskedent, men facadernes repetition af simpelt, sort-hvidt bindingsværk og vinduernes taktfaste placering giver bygningen et levende udtryk, der forstærkes af farveholdningen i sort, hvid og rød. Både for Teglmesterboligen og teglværkshuset gælder det, at der er en usædvanlig stor rumhøjde, hvilket giver en behagelig rumlighed til de forholdsvis små stuer. Staldbygningens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens regulære form samt til kontrasten imellem de små vindues- og døråbninger og den store portåbning, der fortæller om bygningens oprindelige brug som stald, grundet åbningernes funktionsbestemte placeringer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links