Opførelsen af Thisted Bryghus blev påbegyndt i 1899 som Thisted Aktiebryggeri, men byggeriet blev standset af en storlockout samme år. Færdiggørelsen fandt derfor først sted i 1902 i en ny virksomhedskonstruktion under navnet A/S Thisted Bryghus. Bryggeriet blev siden udvidet, bl.a. i 1907 ved opkøbet af to mineralvandsfabrikker. Herefter fremstillede virksomheden bajersk øl og mineralvand. I dag produceres pilsnerøl, en række specialøl og sodavand. Produktionen foregår i det oprindelige treetagers bryggeri, hvortil der er udvidet med lagerhaller, lagertanke m.m. Den tidligere direktørvilla anvendes til administration.
Thisted Bryghus

Medarbejdere ved Thisted Bryghus indsamler mosepors, som skal bruges til bryggeriets fremstilling af Porse Guld, der er blevet brygget siden 1984. Hvert år i august håndplukkes moseporsen i Nationalpark Thy. Foto fra år 2000.
Videre læsning
Læs mere om Industri i Thisted Kommune
Læs videre om
- Hotel Vildsund strand
- A/S Cimbria
- Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller
- Idealcombi A/S
- Mejerigaarden A/S
- Sjørring Maskinfabrik A/S
- Tican Fresh Meat A/S
- Hanstholm Havn
Læs også om
- Politik og planer i Thisted Kommune
- Uddannelse, sundhed og omsorg i Thisted Kommune
- Befolkning og boliger i Thisted Kommune
Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked