For mange af indbyggerne langs vestkysten var fiskeri en hovednæring, der blev suppleret med landbrug. Fiskeriet foregik fra omkring år 1900 fra dæksbåde, der var lette at få på land. Der blev fanget hummer, torsk, sild, makrel, flynder og hornfisk. Torsk blev ophængt til tørring uden salt. Fiskelandingerne blev enten solgt lokalt eller i Thisted. Forårsfiskeriet faldt sammen med skudehandelen og havde størst betydning.
Inde i landet var der store eng- og kærstrækninger til kreaturerne og blandet jord til agerbruget.
Landbrug var det primære erhverv. Flere bønder supplerede agerdyrkningen med fiskeri. Sjørring Sø blev udtørret i 1860’erne, og dermed blev der indvundet næsten 662 ha. Udtørringen af Flade-Ørum Sø blev forsøgt i 1875, men måtte opgives i 1882. Blandt de større landindvindingsprojekter var det omfattende projekt med at inddæmme Vejlerne.
Mange klitplanter blev brugt som foder til dyrene, hvilket gjorde det svært at holde på sandet. Lovgivning for at forhindre denne skik var uden virkning. Der blev derfor fra slutningen af 1800-tallet anlagt flere klitplantager, bl.a. Vandet Klitplantage. Flyvesand var fortsat et stort problem for mange af sognene i den nordlige del af amtet samt langs vestkysten. Nørhå Sogn havde det største areal flyvesand med 3.403 ha, hvilket svarede til 46 % af sognets samlede areal. Store dele af området var uegnet til jordbrug. Hede udgjorde eksempelvis 18.254 ha, og flyvesand 9.432 ha af kommunens areal. I Lodbjerg Sogn var 69 % af jorden flyvesand. Derudover var der en del moser, søer, skov og tørvemoser. Havre udgjorde langt størstedelen af afgrøderne og beslaglagde 6.665 ha, efterfulgt af byg med 2.744 ha. Kartofler, der ellers trives fint i sandet jord, udgjorde blot samlet 1.828 ha. Rug dækkede 773 ha. Endelig var der blot 27 ha til hvede, og det var kun ganske få sogne, der havde denne afgrøde.
Ved siden af landbrug og fiskeri var der en del industri som teglværker, maskinfabrikker og tørveproduktion, ligesom der var en del købmandshandler fordelt i hele området. I 1902 blev Thisted Bryghus åbnet. I sognene langs Vesterhavet var der desuden ansat en række toldassistenter.
Jernbanedriften kom i 1882 til den nuværende kommune, da banen Thisted-Struer blev ført gennem området. I 1904 åbnede privatbanen Thisted-Fjerritslev. Den var allerede i 1894 godkendt til at blive opført, men det var svært at skaffe det økonomiske fundament.
Ferie- og fritidsoplevelser knyttede sig til flere steder langs vestkysten. Bulbjerg var i 1840’erne et yndet udflugtsmål for borgerskabet, og i begyndelsen af 1900-tallet blev området til et feriested, hvor der i 1907 blev bygget hotel. I perioden fra sidst i 1800- tallet til begyndelsen af 1900-tallet blev der opført forsamlingshuse, missionshuse, spare- og lånekasser og banker, ligesom andelsbevægelsen også kom til området i form af andelsmejerier. I 1866 blev Thisted Kjøbstads Arbeiderforening, Danmarks første brugsforening, oprettet.