Ting- og Arresthuset, Aalborg

Aalborg Amt havde i 1923 seks arresthuse, hvoraf kun Aalborg Arrest, den tidligere Fleskum Herred arrest, er i funktion i dag. Fleskum Herred var indtil 1921 en selvstændig retskreds, der omfattede den nordøstlige del af Himmerland.

Arresthuset på Kong Hans Gade 18 blev opført i 1918, og ud over arrest kom bygningen til at rumme tinghus med tilhørende retssal samt en bolig til arrestforvareren. Aalborg Arrest havde tidligere ligget i Gabelsgade. Ved besættelsen i 1940 blev arresthuset beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, og den danske stat besluttede derfor at udvide arresten i Kong Hans Gade, for at alle funktioner kunne samles dér. Da huset stod færdigt i 1943, beslaglagde tyskere imidlertid også denne bygning, men til gengæld rømmede de arresten i Gabelsgade, der herefter blev anvendt indtil 1947, hvorefter arresten atter flyttede til Kong Hans Gade. Arresten i Gabelsgade blev nedrevet i starten af 1970erne.

Arresten i Kong Hans Gade er tegnet af Ejnar Packness, der arbejdede som arkitekt i Aalborg fra 1909-1952 og overtog hvervet som Kgl. Bygningsinspektør efter Hack Kampmanns død. Packness har tegnet villaer i Hasseris, men også flere markante bygninger i Aalborg by, bl.a. forsikringskomplekset Fremtiden, Markuskirken og Ting- og Arresthuset. I flere år havde Packness selv tegnestue i bygningen. Udbygningen fra 1943 er tegnet i samarbejde med arkitekt Christen Borch.

De mest berømte indsatte i Arresthuset er medlemmerne af Churchill-klubben, ti skoledrenge fra Aalborg Katedralskole, der som nogle af de første i Danmark udførte sabotage mod den tyske besættelse. I maj 1942 blev alle anholdt og indsat i arresten i Kong Hans Gade, hvor de næsten fyldte hele den gamle nordøstlige cellefløj. Det lykkedes drengene at indsmugle en nedstryger, de slap derfor ud og forsatte sabotagen i 19 nætter, inden de blev afsløret.

Ved udvidelsen i 1943 blev arresthuset udvidet med flere længer samt den karakteristiske halvcirkelformede udendørsgård for de indsatte. Det er ligeledes tilfældet med den lille observationspost med udsyn over gårdene. Begge dele anvendes stadig i dag. Gården har oprindeligt været inddelt i sektioner af halv størrelse, og i dag fremgår de originale inddelinger fortsat af gårdens belægning. Udvidelsen fra 1943 rummer fem dødsceller, der formentligt først er indrettet efter 1945 til at huse personer dømt for forbrydelser under krigen. Cellerne har efter alt at dømme rummet fem dødsdømte, der afventede transport til henrettelsen i Viborg. De fem celler havde alle eget relæ, der skulle afbryde strømmen i tilfælde af, at fangen skulle forsøge at tage livet af sig.

Der er bevaret mange originale detaljer og bygningsdele i både arresthusets gamle og nyere del. Ændringen af funktionen i den gamle retssal har kun medført indretningsmæssige ændringer. Rummet fremstår med de originale dekorationer af træværket og bemaling af loftet.

Bygningerne har imidlertid gennemgået enkelte ændringer siden opførelsen blandt andet forsvandt boligfunktionen engang i 1990erne, og den gamle lejlighed er nu indrettet til kontorer med deraf følgende ændringer. Den lille indre gård i det nordøstlige hjørne var oprindeligt boligens have, men den fremstår nu som atrium uden nogen specifik funktion.

I dag er Aalborg Arrest med plads til 60 pladser og ca. 50 ansatte landets fjerde største provinsarresthus. Kriminalrettens store retssal i bygningen er nedlagt og her er nu indrettet kontorpladser for Kriminalforsorgens personale. Beskrevet af Nordjyllands Historiske Museum.

Ting- og Arrethusets bygninger og mure er sammenbygget til en lukket enhed, der ligger frit for de omkringliggende bygninger. Det samlede anlæg ligger omgivet af græsplæner i et villakvarter i Aalborg. Bygningerne er opført dels i 1918 dels i 1943. Det sammenbyggede, trefløjede bygningsanlæg består af grundmurede bygninger, hvor alle sider fremstår i blank mur af gulbrune sten med hamburgerfuger, bortset fra dele af stueetagens murværk mod gården, der har almindelige fuger. Alle bygninger har heltag.

Bygningerne fra 1918 omfatter en toetagers hovedbygning mod sydøst, vinkelret mod syd findes en bygning ligeledes i to etager. På gårdsiden ses i hjørnet mellem disse to bygninger et trappetårn med en firkantet løgkuppel. Mod øst forsætter murværket fra hovedbygningen i en enetages bygning, der drejer om hjørnet og danner en lignende nordfløj. Den senere tilbygning er opført i to etager og omfatter resten af nordfløjen samt hele vestfløjen, der tillige har to fremtrukne frontgavle. Sydsiden slutter ringen af bygninger med en høj mur, hvori en bred rundbuet port findes. De ældste bygninger står på en sokkel af granit, har sorte vingetegl på taget og murede skorstenspiber i rygningen. Mens de nyere har en støbt sokkel, røde vingetegl på taget og skorstenspiber i rygningen udført i metal. I alle tagflader findes flere mindre tagvinduer af støbejern og et par nyere, større tagvinduer mod gården.

Hovedindgangen, der findes i hovedbygningen, udgøres af en tofløjet, massiv trædør med et diagonalstillet reliefmønster. Over døren findes et rundbuet overvindue, der sammen med døren er flankeret af en kraftig muret indfatning. Over hoveddøren og i trekanterne på vestfløjens frontgavle findes våbenskjold af sandsten. De øvrige døre udgøres af et eller to fags, flammerede døre. Bygningerne har forskellige typer vinduer, herunder firerammede og torammede. I de nyere bygninger findes dels flere høje, faste vinduespartier dels ovale vinduer samt adskillige med tremmer for. Alle vinduer er ældre og malet i brune nuancer med murede stik og sålbænke af skiffer. Mange bygninger har lave kældervinduer, der er udført som enten torammede eller etrammede og flere er udført som jernluger.

Indvendigt er bygningerne indrette til arresthus med celler og kontorer. I nord- og vestfløjen findes cellerne og faciliteter for fangerne som f.eks. toiletter, baderum, fitnessrum, arbejdspladser og besøgsrum. Overfladerne her er stort set bevaret som fra henholdsvis 1918 og 1943. Hovedbygningen indeholder kontorer, der udelukkende har nye overflader som gulvtæpper, gipslofter, forhal, trapperum og retssal, der har bevaret den oprindelige skikkelse med snedker- og malerarbejder. Den lave enetages bygning mod øst indeholder faciliteter for de ansatte som fællesrum, køkken og bad. Overfladerne i denne bygning fremstår af nyere dato.

Den miljømæssige værdi for bygningerne knytter sig til deres solitære placering i bybilledet på en selvstændig grund, hvilket ophøjer bygningens funktion og fremtræden som ordensmagt. Tillige har det indre gårdrum værdi, idet de omkransende mure og anonyme facader her skaber rammerne om en lille selvstændig verden, der igen understreger funktionen af fængsel.

Ting- og Arresthusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes bevarede funktion med arresthusets celler og funktionsbestemte rum for fangerne. Hertil kommer de dele af bygningerne, der har skiftet funktion, men hvor sporene fra den tidligere funktion stadig er aflæselige. Dette gør sig gældende i den lave østfløj, der har bevaret store dele af den oprindelige grundplan fra den tidligere arrestforvalterbolig samt opdelingen i fløjene med celler. Metalkasserne til de tidligere relæer i dødscellerne ses stadig i væggen ud for hver af disse celler, men fremstår i dag overmalede. Tillige er de ældre celledøre både i den nye og den gamle del originale, ligesom gulvbelægningen, klinkegulv i den gamle cellefløj og et støbt asfatgulv i den nyere cellefløj. Hertil kommer at flere rum har bevaret de gamle plader til sengeophæng.

Den tidligere retssal er ligeledes bevaret, og interiøret med de mange detaljer understreger rummets funktion og den magt, der tidligere har udspillet sig i rummet. Tilblivelseshistorien har ligeledes værdi og det fremgår tydeligt hvilke bygninger, der blev opført under udvidelsen i 1943 ved de røde tegltage, der skiller sig ud fra de ældre bygningers sortglaserede tegltage. Ligeledes gælder dette forekomsten af detaljer og ornamenter i bygningerne fra 1918, der ikke i samme grad er gentaget i udvidelsen.

Kulturhistorisk knytter værdierne sig endvidere til arrestens tidligere beliggenhed i retskredsen Fleskum Herred, herunder området Lille Vildmose, hvor der levede vilde vildsvin frem til begyndelsen af det 19. århundrede. Dette er markeret flere steder med våbenskjold i bygningens udsmykning, blandt andet på sandstensportalen over hovedindgangen, over porten i den sydvendte mur, over en af dørene i den gamle retssal samt på trappetårnets kuppel, hvor et spir bær initialerne "FH" for Fleskum Herred.

Den arkitektoniske værdi for det samlede bygningskompleks findes særligt i bygningernes ensartede udtryk i form og materialer. Her skal fremhæves den gennemgående brug af hamburgerfuger, der giver byggeriet et filigranagtigt udtryk, som kunne lede tankerne hen på spansk/maurisk murværk. Bygningerne har tillige arkitektonisk værdi ved den historicistisk stil, der særligt ses i hovedbygningens kraftige portal, rundbuede stik og kuppel. I de nyere bygninger findes enkelte funktionalistiske detaljer, som de høje vinduespartier i den vestlige facade, men mest af alt stræber arkitekturen bagud mod historicismen. Dette bevirker at de nye bygninger tilpasses til den eksisterende bygningsmasse, hvilket giver alle bygninger den helt specielle arkitektoniske kvalitet af at være en samlet og markant helhed.

Indvendigt findes tillige arkitektoniske værdier, der afspejler historicismen. Dette ses i hovedbygningens kraftige trappe, døre og gerichter, der er udført i mørkt træ. Endvidere i den tidligere retssal, der er prydet med et detaljeret bemalet loft med en stor rosette samt kraftige gerichter, dørstykker og lysningspaneler med marmoreringer. I selve arrestdelen, med de lange cellegange, afspejler arkitekturen i de ældste celler en ligeså klar historicisme, der også her ophøjer magten, mens den nyere del afspejler en mere forenklet funktionalisme. Dette ses ved brugen af glatte overflader med store kontraster mellem mørke gulve og lyse vægge og lofter, samt med spinkle detaljer omkring gitre og gelændere.

Endeligt er gangene i arresten udsmykket med farvestrålende malerier malet direkte på murene af maleren Jørn Særker Sørensen i 2004, hvilket er et moderne element i nutidens fængsel.

Læs videre om

• Bjørumgård
• Gaarden
• Vår

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen