Tingbjerg

Placeret mellem grønne rekreative områder og med plads til at kunne lege og mødes mellem bygningerne blev Tingbjerg anlagt mellem 1950 og 1971. Byggeriet blev tegnet af Steen Eiler Rasmussen, der også var manden bag Fingerplanen.
.
Det fire etager høje nye Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus blev indviet i 2018. Byggeriet er et kulturelt samlingspunkt, der inkluderer folkebibliotek, skolebibliotek, café, værksteder, mødelokaler og koncertsal. Det nye vartegn rejser sig som en spids trekant, der har en tv-skærmlignende facade på den ene side og er beklædt med teglbaguetter på den anden.
.
Bebyggelsen ligger naturskønt ned til Utterslev Mose og afgrænses mod syd af den grønne kile Vestvolden, der fra Tingbjerg fortsætter sit løb mod sydvest.
.

Artikelstart

Efter 2. Verdenskrig blev svaret på den omfattende boligmangel i København en vision, der tilstræbte at skabe lige adgang til velfærd for alle i en åben og moderne by. Med afsæt i Lov om boligtilsyn og sanering af usunde bydele fra 1939, som var en del af den almindelige byplanlægning, satte man i midten af 1940’erne gang i den omfattende sanering af det indre København. Herved opstod et behov for genhusning.

Projektering og byggeri

Tingbjerg, omkranset af Utterslev Mose, Gyngemosen og Vestvolden, blev tænkt som en helhed udformet efter britiske new town-idealer med ca. 3.000 boliger af arkitekt Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med havearkitekt C.Th. Sørensen og med fsb og Samvirkende Boligselskaber, SAB, som bygherrer. Boligområdet blev opført over to perioder i tidsrummet 1950‑71 og er et af de første eksempler på efterkrigstidens bybygning i større skala baseret på grundige sociale studier. I sin bebyggelsesplan er det udtryk for et forsøg på at forene parkbebyggelsens grønne karakter med karrébebyggelsens præcise gaderum.

De karakteristiske gule murstenshuse med hvide skodder og sorte tagpaptage med lav hældning blev bygget op omkring 22 haverum, så alle beboere havde udsigt til grønne områder fra deres vinduer og balkoner. Der var god plads til både legepladser og fælles mødesteder. Lejlighederne havde en høj standard og fordelte sig i treetagers boligblokke, rækkehuse i én etage med tilhørende have samt Tårnhuset i 12 etager, som camouflerede den oprindelige varmecentral.

Boligområdet havde alle funktioner samlet: børneinstitutioner, kollegium, plejehjem, fritidscenter, skole med svømmehal, butikscenter og kirke. Tingbjerg Kirke fra 1983 er tegnet af Kai Lyngfeldt Larsen og adskiller sig bevidst fra teglhusene med sin kubiske form og gulkalkede ydre. Et fritstående klokketårn blev opført i 1993. Alterudsmykningen fra 2004 er et kors af arkitekt Lars Jensen foran det mørkeblå vægtæppe Himmelstigen med små, gyldne kors designet og syet af Elisabeth Hofman.

Kunsten blev også tænkt ind i området, og ved Tingbjerg Skoles boldbaner står fx Knud Nellemoses Fodboldspiller fra 1980, mens Terrasserne er udsmykket med Gunnar Westmans keramikskulptur Kalkun fra 1960. Senere kom gavlmalerier af street artkunstneren HuskMitNavn til.

Grundlæggende for projekteringen var tanken om samhørighed og naboskab med et varieret og inspirerende bebygget miljø. Steen Eiler Rasmussen mente selv, at Tingbjerg måtte betragtes som et socialt og miljømæssigt eksperiment, hvor erfaringerne kunne bruges til fremtidige arbejder.

Store dele af bebyggelsen stod færdige i 1970, og i 1996 var Utterslevhuse i det sydvestlige Tingbjerg indflytningsklar. Arkitektgruppen Aarhus, senere Arkitema Architects K/S, har tegnet det vifteformede boligområde med både familie- og ungdomsboliger. Bygningerne er opført i gule mursten for at markere en sammenhæng med den øvrige bebyggelse af Steen Eiler Rasmussen. Tingbjerg Skoles gule tilbygning, hvis eneste facade med vinduer orienterer sig mod boligområdet, er fra 2018 og tegnet af Arkitektfirmaet Cobe. Det fungerer både som skolebibliotek, folkebibliotek og kulturhus.

Beboersammensætningens forandring

Kombinationen af relativt få store familieboliger og ændringer af de økonomiske forudsætninger på boligmarkedet i slutningen af 1960’erne indledte en ændring af beboersammensætningen i Tingbjerg. Godt hjulpet på vej af inflation og skattefordele blev parcelhuse med have i forstæderne attraktive for mange danskere, og de familier, der havde råd, flyttede ud af Tingbjerg og efterlod området med tomme lejligheder.

Kritikken af de almene boligbyggeriers arkitektur styrkede den almene sektors negative image, og generelt begyndte en tid, hvor danskerne valgte de almene boliger fra. Tingbjerg og mange andre almene boligområder kom med tiden i stigende grad til at huse flygtninge, beboere på overførselsindkomst og mindrebemidlede enlige eller familier.

Fritids- og foreningslivet i Tingbjerg

Planerne for boligområdet indebar også rum til det levende forenings- og kulturliv med bl.a. idrætsfaciliteter og byggelegeplads samt en bred vifte af foreninger. Der blev fx stiftet en Tingbjerg IF i 1969, Tingbjerg Teaterforening i 1970, TV-Tingbjerg (1984‑2009) og en kunstforening i 1989. Foreningslivet udvikler sig stadigvæk, fx afholdes der fælles eid-fester på Tingbjerg Skole, og Husum Ungeforum laver events og arbejder proaktivt for at få unge til at deltage i kulturlivet og samfundsdebatten, bl.a. for at ændre Tingbjergs image. I 2010 oprettede Tingbjerg Kirke Diakoniens Hus, som står for en række arrangementer i boligområdet.

Fremtidens Tingbjerg

Boligorganisationerne og Københavns Kommune har gennem årene arbejdet med flere forskellige indsatser i området som fx boligrenovering, forebyggende arbejde og boligsociale helhedsplaner. Tingbjerg og Utterslevhuse figurerede alligevel på regeringens liste over udsatte boligområder og ghettoer i Danmark fra 2010, dog med undtagelse af 2012-13.

I 2019 bestod området af 2.429 lejemål i forskellige størrelser, hvoraf 1.349 var på 80‑99 m2. Samme år boede der 6.389 indbyggere, hvor de 0‑14-årige udgjorde 1.662, de 15‑64-årige 4.113, og 614 personer var over 65 år.

I 2015 indgik Københavns Kommune, fsb og SAB/KAB en aftale om en byudviklingsstrategi. Strategien satte fokus på Tingbjerg og Utterslevhuses potentialer og udfordringer, som både dækkede trafikale og socioøkonomiske problematikker. I marts 2018 formulerede regeringen flere initiativer, hvis formål var et ghettofrit Danmark i 2030. Dette medførte, at Københavns Kommune og boligselskaberne måtte tilpasse strategien fra 2015, så den opfyldte de nye krav. De efterfølgende udviklingsplaner indebærer nedrivning af eksisterende boliger på Langhusvej, opførelse af flere ungdoms- og ældreboliger samt fortætning i hele området med ca. 1.000 private boliger på 80-125 m2 opført af firmaet NREP. Transformationen af Tingbjerg og Utterslevhuse forventes gennemført i 2030.

Videre læsning

Læs mere om Brønshøj-Husums arkitektur

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur