Tinghuset ligger på Møllestræde 8 i Randers Kommune. Bygningen er fredet.
Tinghuset, Randers
Bygningshistorie
Tinghuset og det tilhørende arresthus blev opført i 1861-1862 og tegnet af arkitekt Ferdinand Meldahl. Ting- og arresthuset afløste den mindre arrest i Rådhuset, der endnu ligger på Torvet. Rådhuset, der var opført i 1616 og moderniseret i 1779, var blevet for trangt. Det nye Ting- og arresthus blev placeret hvor den tidligere Sct. Laurentii Kirke og tilhørende kirkegård havde ligget. Kirke og kirkegård var blevet nedlagt i forbindelse med Reformationen i 1536. Det nye tinghus rummede foyer, retslokaler og en arrestforvalterbolig i bygningens østre del. Bygningen havde endvidere indlagt moderne faciliteter som rindende vand, centralvarme og gasbelysning, hvilket var usædvanligt fremsynet for samtiden. Ting- og arresthuset var – og er stadig – direkte forbundet gennem en dør i tinghusets foyer. Det rummede 32 enkeltceller, fire fællesarrester og i tilknytning var et antal udendørs gårde, hvor de indsatte kunne trække frisk luft.
Tinghuset er stadig i funktion som tinghus.
Arresthuset brændte i 1987 og blev herefter genopbygget med et stort set intakt ydre og et moderne og tidssvarende indre.
Beskrivelse
Tinghuset ligger højt på et bakkedrag nord for Randers ældste bykerne. Tinghuset er en længebygning, hvis facade vender ud mod Tinghuspladsen. Midtfor bagsiden er en toetages fløj, der fungerer som arresthus. Arresthuset er ikke omfattet af fredningen. Øst for Tinghuset er en mindre muromkranset gård, der er opført samtidig med Tinghuset.
Tinghuset er en ti fag lang, grundmuret længebygning i to etager. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne granitsyldsten og bærer et heltag af blådæmpede tegl. I rygningen sidder seks ældre skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladerne enkelte ældre tagvinduer. Bygningen er opført i historicistisk stil i rød, blank mur med bånd og detaljer af gule tegl. Midtfor facaden er en bred gavlkvist, der ligesom gavlene er prydet med kamtakker og snoede pinakler. Vinduesfagene er i begge etager enten parvis eller enkeltvis indrammet af rundbuede blændinger med rundbuede murstik af røde og gule sten. Midterpartiet har ligeledes en bred, spidsbuet blænding, der indrammer både indgangspartiet og første etages vinduer. Indgangspartier er ligeledes rundbuet og indsat i en muret portal med lav taghældning. På hver side af midterpartiet er en muret pilaster med en støbejernsopsats øverst og hvorpå der monteret lampekupler med forsiret smedejernsophæng. Der ses tillige korte granitbænke på hver side af indgangspartiet. Murfladerne inddeles vandret af sålbænksgesimser, kordongesims og hovedgesims samt talrige bånd af gule tegl. Hertil kommer savsnitgesimser, murankre og relieffer af formsten i blændingspartierne. Gavlene er udformet med brede blændinger svarende til facadens midterparti. Hoveddøren er en oprindelig tofløjet, hvidmalet dør med intrikate fyldinger og runde ruder øverst. Herover er et rundbuet overvindue med diagonal opsprossning. Der er tillige en ældre, enfløjet fyldingsdør ud til et mindre gårdrum øst for bygningen. Vinduerne, der er rundbuede, er primært ældre, traditionelt udførte vinduer, hvoraf en del er oprindelige. Der ses dog enkelte vinduer med termoruder. Kælderens vinduer er oprindelige og udført af støbejern.
I det indre er en delvist oprindelig planløsning på begge etager. Stueetagen er indrettet med en stor foyer, hvorfra der via hovedtrappen er adgang til første etage og indgang til arresthuset. Vest for foyeren fører en gang til mindre retslokaler, Herunder venteværelser og advokatværelser, mens der mod øst er indrettet kontorer, mødelokaler og faciliteter for Tinghusets ansatte. Denne del er den gamle arrestforvarerbolig og herfra er der nedgang til kælderen. Hovedtrappen er en bred toløbstrappe, der fører op til en bred fordelingsgang, hvorfra der er adgang til større retslokaler mod gavlene og mod facaden, mens de mindre rum vender mod bagsiden. Tagetagen er uudnyttet og her er den oprindelige tagkonstruktion og skorstenene synlige. Gulvet er dækket med isolering, og undertaget er af banevarer. Kælderen har en ældre planløsning med en fordelingsgang, der giver adgang til en række opbevaringsrum. I det indre materialeholdningen en blanding af nyere og ældre materialer, herunder vinylgulve, nedsænkede lofter, akustiklofter i størstedelen af rummene. Der er også bevaret et oprindeligt klinkegulv i foyeren, ølandsfliser i kælderen samt pudsede vægge og lofter. Størstedelen af de oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og oprindelige messinggreb samt foyerens rundbuede, flammerede døre er bevaret. Hertil kommer revledøre med båndbeslag, paneler og flere oprindelige bygningsdele så som belysning, indbygget ur, kvaderfugning og dekorativ detaljering i form af friser, blændinger og forsirede bukkehornsbeslag.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Tinghuset knytter sig til dets beliggenhed ud til Tinghuspladsen, hvor det med sin symmetriske og rigt dekorerede facade er et naturligt og imposant midtpunkt i den omgivende bebyggelse. I kraft af bygningens beliggenhed på et bakkedrag nord for Randers bykerne er der vid udsigt over byen. Den højtbeliggende placering understreger også bygningens imposante karakter og dermed dens oprindelige myndighedsfunktion i lokalsamfundet.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Tinghuset knytter sig til bygningen som et godt eksempel på et ting- og arresthus fra 1800-tallets midte. I denne periode opførtes flere ting- og arresthuse samt fængsler i Danmarks større købstæder, hvilket var et udtryk for en voksende interesse i en human behandling af samfundets svageste, hvilket i kom til udtryk i Tinghusets logiske planløsning og de moderne faciliteter, herunder indlagt vand, centralvarmeanlæg og gasbelysning, som bygningen fik ved opførelsen. Bygningens fremsynede indretning blev kombineret med bygningens udformning i nygotik med inspiration fra den italienske renæssance, der var en del af den historicistiske stil. I historicismen søgte man ved at anvende formsprog og bygningsdetaljer, som i dette tilfælde var inspireret af den italienske 1400-talsrenæssance, at give bygningen et både fornemt og myndigt udtryk. Herved kom funktion og form til at gå hånd i hånd i kraft af en mere human indstilling til samfundets svageste kombineret med et myndigt stilistisk udtryk. Endelig skal nævnes bygningens placering ved en af byens pladser nær Randers ældste bykerne, som yderligere understreger bygningens oprindelige funktion og høje status i byen.
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med foyer, hovedtrappe, retssale med tilhørende vente- og advokatværelser samt den tidligere arrestforvarerlejlighed i stuetagen og på første etage: fordelingsgang og retssale med tilhørende vente- og advokatværelser. På førsteetagen har retssalen beliggende midtfor facaden endvidere en særegen udformning med en bred niche med rundede vægge. I stueetagens arrestforvalterlejlighed, er de ældre funktioner endnu aflæselige i planløsningen med en central fordelingsgang, der opdeler lejligheden i stuer mod gaden, og køkken, bad, kamre, soveværelser samt nedgang til kælderen mod gården og langs østgavlen. I denne gavl er der tillige udgang til en mindre, muromkranset gård, som sandsynligvis har stået til disposition for Arrestforvareren og hans familie. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til tagetagens ældre, synlige tagkonstruktion. I kælderen ligger den kulturhistoriske værdi i etagens sekundære karakter, der kommer til udtryk i de regulære rum med slidstærke overflader. Den historicistiske stil kommer også til udtryk i det indre, hvor særligt foyeren med sit mønstrede kakkelgulv, kvaderfugede piller og rundbuede bueslag ved hovedtrappen og omkring de rundbuede, flammerede døre, danner en repræsentativ indgang i bygningen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer, herunder klinke- og ølandsflisegulve, pudsede vægge og lofter med stukkanter, trapper, revledøre med båndbeslag, rundbuede, flammerede døre og fyldingsdøre med gerichter, greb og beslagværk samt panelering, idet samtlige dele vidner om bygningens alder og oprindelse.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Tinghuset knytter sig i det ydre til bygningens repræsentative facade og gavle mod Tinghuspladsen og Møllestræde, hvor udformningen i nygotisk stil med kamtakkede gavle giver bygningen et myndigt og imposant udtryk. Dog bliver det myndige udtryk formildet af den effektfulde kombination af gule og røde mursten og de rundbuede blændinger, der tilmed forlener facaden og gavlene med et levende og let festligt præg. Hertil kommer de mange forskelligartede dekorative dele i form af murbånd og savsnitgesimser, der dels giver bygningen et oplevelsesrigt udtryk, men som holdes i ave og samles af facadens og gavlenes strengt symmetriske opbygning. Opadtil får facade og gavle en rolig afslutning af tagets store, ubrudte tagflader.
I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til foyerens logiske indretning i kombination med det oprindelige, historicistiske interiør, der særlig kommer til udtryk i det tofarvede, mønsterlagte klinkegulv, de kvaderfugede bueslag og murpiller samt de dekorative friser og murblændinger. Hertil kommer hovedtrappen med den elegant rundede repos, det kraftige gelænders detaljerede balustre og ikke mindst den store lampe, der formentlig har været til gas, der gør, at disse rum fremstår med en gennemarbejdet detaljering, der giver dem en pondus, der understreger bygningens officielle og vigtige funktion.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
