Ved Vonge og Thyregod i den nordvestlige del af Vejle Kommune ligger Danmarks formentlig største område med krat og skov af alm. eg og vintereg. Det kuperede landskab var tidligere dækket af hede og spredte, lave egekrat, som blev drevet med græsning og stævning. I dag veksler området mellem nåletræsplantager, egekrat, egeskov og en lille smule hede. Tinnet og Kollemorten Krat er begge såkaldte kontinuitetskrat, hvis forekomst muligvis strækker sig helt tilbage til de oprindelige jyske egekrat. Andre af områdets krat er derimod opstået langt senere som tilgroningsskov på hederne samt på arealer, der er blevet ryddet for yngre bevoksninger af rødgran. I Kollemorten Krat brydes krattet flere steder af hede samt af et kreaturgræsset overdrev og et lille område med sø og mose, mens Tinnet Krat især præges af de kilder og væld, som bl.a. danner Gudenås og Skjern Ås udspring, samt en del hede og overdrev.
Både Tinnet og Kollemorten Krat er statsskove. Mens det meste af Tinnet Krat er udlagt som stævningsskov, er Kollemorten Krat opdelt i fire delområder, hvoraf de tre drives som hhv. urørt skov, græsningsskov og stævningsskov, mens det sidste er udlagt som eg med ask og avnbøg, der drives med plukhugst.
Selv om egekrattene ligger på mager morbund, har de et forholdsvis rigt planteliv, hvilket især skyldes egenes lette løvdække, som lukker ganske meget sollys ned på skovbunden. I underskoven er alm. gedeblad ret talrig, mens skovbundens planteliv præges af dværgbuske som hedelyng, tyttebær og blåbær samt urter som alm. kohvede, skovstjerne og majblomst. På hederne og overdrevene vokser desuden lav skorsoner, kratfladbælg og liden fugleklo, mens man i moserne bl.a. kan støde på majgøgeurt og tvebo baldrian.
Tinnet og Kollemorten Krat indgår i fredningen af landskabet omkring Hærvejen og Rørbæk Sø fra 1993, ligesom de er en del af habitatområdet Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat.
