Fuglene flyver lavt over Tipperne lige syd for Tipperhus, hvor der er både fuglestation, madpakkerum og udstilling. Allerede 1768‑77 overtog staten den nordlige del af Tipperhalvøen, som i dag indgår i vildtreservatet Ringkøbing Fjord. Tippernes vidtstrakte strandenge skal fremstå som lysåbne naturarealer uden trævækst, og Naturstyrelsen plejer derfor området med slåning og kvæggræsning.
.

I bunden af Ringkøbing Fjord strækker Tipperne og Værnengene sig op som en halvø mellem Falen Dyb og Nyminde Strøm. Den ca. 3.000 ha store Tipperhalvø opstod, da forbindelsen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet i 1700- og 1800-tallet rykkede ca. 15 km sydpå, så de gamle klitter blev undermineret. Den efterfølgende sandflugt opbyggede store sandflader, som efterhånden blev dækket af aflejret klæg og groede til med salttålende plantearter. I dag fremstår Tipperne og Værnengene som et fladt strandengslandskab, der gennemskæres af loer og grøfter. Området udnyttes overvejende til høslæt og græsning, men i syd findes der også opdyrkede områder. Omkring Bjålum Klit i det sydvestlige hjørne af Tipperhalvøen mødes man af et klitlandskab med grå klit og grønsværsklit samt klitheder og fugtige lavninger.

Plantelivet på Tipperhalvøen domineres de fleste steder af typiske strandengsplanter som harril, krybhvene, rød svingel, strandasters, trævlekrone, gåsepotentil, alm. salturt, kødet hindeknæ og strandgåsefod, men tæller også mere usædvanlige arter som slangetunge, plettet gøgeurt, majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt.

Tipperne og Værnengene er især kendt for deres rige fugleliv, som er blevet optalt og registreret hvert år siden 1928. Eksempelvis er Tipperne et af de vigtigste danske yngleområder for brushane og engryle. Blandt områdets mange andre ynglefugle er knarand, skeand, spidsand, atlingand, klyde, strandskade, vibe, rødben, storspove og stor kobbersneppe. I rørskoven yngler desuden både rørhøg og rørdrum, hvis karakteristiske pauken kan høres om foråret.

I træktiden om foråret og efteråret raster store fugleflokke på fjorden og strandengene. Blandt de talrigeste trækgæster er svømmeænder som pibeand, krikand, gråand, spidsand og gravand, men også vadefugle som hjejle, klyde, vibe, alm. ryle, rødben, hvidklire, dobbeltbekkasin, lille og stor kobbersneppe, strandskade, stor præstekrave og storspove besøger Tipperhalvøen i titusindvis. I det tidlige forår og sidst på året optræder store flokke af bramgæs på Tipperne og især Værnengene sammen med bl.a. kortnæbbet gås og grågås. I jagttiden ses de største flokke af rastende ænder og gæs på Tipperne, hvor der i modsætning til Værnengene ikke foregår jagt.

Tipperne, Klægbanke og Nyminde Strøm er en del af vildtreservatet Ringkøbing Fjord, og i 2004 blev Værnengene og Bjålum Klit fredet. Derudover indgår såvel Tipperne som Værnengene i habitatområdet Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen samt i fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet Ringkøbing Fjord.

Når brushanen danser

Med rejste fjertoppe og udspilet fjerkrave er en brushane klar til at danse for hunnernes gunst. Dansene og territoriekampene med de andre hanner kan dog være ret voldsomme. Visse mere udspekulerede hanner udnytter derfor tiden, hvor opmærksomheden er på de dansende og kæmpende »bruskokke«, til i al ubemærkethed at parre sig med de hunner, som kigger på fra sidelinjen.

.

»Man fristes næsten til at spørge, om ikke Bruskokken blev til i et af Skaberens lune Øjeblikke. Lod han ikke sit Vid spille, da han stykkede denne forbavsende Fugl sammen af lige Dele Livsglæde og Mystik?« Således forundres Thorvald Kjær og Ib Paulsen over brushanen i Hvor Storspoven fløjter fra 1941. Den lille vadefugl tiltrækker sig da også både forundring og opmærksomhed, når hannerne i yngletiden iklæder sig deres store fjerkraver, små fjertoppe og gule, vortede ansigter.

Brushanerne ankommer til Danmark i marts-maj. Mange af dem fortsætter hastigt nordpå, men nogle få bliver her i landet for at yngle. På små forhøjninger på strandengene udfører hannerne deres imponerende parringsspil, hvor de med rejste fjertoppe og udspilede fjerkraver danser for at vinde hunnernes gunst. Efter parringen anlægger hunnen sin rede godt skjult i vegetationen. Her lægger hun fire æg, som klækker efter 20‑23 dage. Hunnen er alene om at udruge æggene og opfostre ungerne, som er flyvefærdige i en alder af 25‑28 dage.

Tidligere var brushanen en almindelig dansk ynglefugl, og helt op i 1970’erne ynglede den mange steder langs den jyske vestkyst. Dræning, opdyrkning og en intensiveret landbrugsdrift har dog medført, at den danske ynglebestand er gået voldsomt tilbage. I dag er Tipperne landets vigtigste ynglelokalitet, om end antallet af ynglefugle har været lavt i en årrække. I 2018 blev der således kun set 19 ynglende hunner og 9 dansende hanner. Til gengæld var 2012 og 2013 gode år for Tippernes brushaner med hhv. 42 og 53 ynglende hunner. I begge år klækkede der dog kun æg i 30 af rederne.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster