Tisvilde Hegn er både Danmarks første og Øernes største klit- og sandflugtsplantage. Den dækker i dag ca. 2.000 ha, hvoraf de 1.365 ha ligger i Gribskov Kommune.
Fra 1500-tallet til ind i 1700-tallet rasede en voldsom sandflugt i Nordsjælland. Det gjaldt navnlig området nord for Arresø, hvor op mod 3.000 ha blev berørt. Sandet dækkede marker og lagde landsbyer øde. Kampen mod sandet blev indledt i 1720, og i 1738 var sandflugten blevet dæmpet ved hjælp af risgærder, pålæg af tang og plantning af sandhjælme og marehalm. Herefter fulgte først såning af gran, fyr, birk og derefter egentlige plantninger, hvilket fortsatte til omkring år 1900. Således opstod Tisvilde Hegn.
Plantagens terræn er bakket, hvilket dels skyldes flyvesandsklitter, dels det underliggende morænelandskab. Sandlagets tykkelse varierer fra få centimeter til mere end 10 m. Hvor det er tyndt, kan træernes rødder nå ned i leret. Derfor spænder skoven fra krat af bjergfyr og fattig skov af skovfyr og rødgran over varieret blandskov til bøge- og egeskov. Skovfyr og rødgran dominerer, men mod øst findes også ca. 100 ha bøgeskov, som blev plantet 1860‑90.
Tisvilde Hegn fungerer som springbræt for en række nordiske nåleskovsarter af urter, svampe og insekter, som især opnår fodfæste i de gamle fyrrebevoksninger. Det gælder fx linnæa, som blev fundet her i 1879, samt syv arter af vintergrøn og orkideerne knærod og koralrod. Blandt skovens mere almindelige plantearter er hedelyng, tyttebær, blåbær, revling, sandstar og bølget bunke.
De gamle træer betyder, at Tisvilde Hegn huser mange hulrugende fugle som huldue, natugle og sortspætte samt stor og lille flagspætte. Dertil kommer skovsneppe, skovhornugle og natravn samt lidt sjældnere spurvefugle som hedelærke, korttået træløber, rødrygget tornskade, lille gråsisken, lille korsnæb og kernebider.
Tisvilde Hegn er sammen med Tibirke Bakker, Melby Overdrev samt Liseleje og Asserbo Plantager udpeget som habitatområde.
