Herregården Tjele ligger nordøst for Viborg og syd for Tjele Langsø. Nær herregården ligger Tjele Kirke som et vidnesbyrd om den landsby, den i middelalderen var en del af. Hovedbygningens hovedhus er opført af Jørgen Skram Fasti som et hvidkalket vinkelhus i to etager med en øst- og nordfløj i forlængelse af den ældre og lavere østfløj. Over nordfløjens hvælvede port er en stentavle, der daterer opførelsen af vinkelbygningen til 1585.
Tjeles ældste bygning, Danmarks ældste stenhus under tag, Sønderhus, er fra omkring år 1500. Det er et typisk senmiddelalderligt stenhus med kampestensmure, der dog ikke længe efter opførelsen blev moderniseret med større vinduer. På samme tid blev en østlig fløj opført. Den var oprindelig i bindingsværk, som kan ses i seks fag på østsiden. Siden er alt andet omsat til grundmur. De historiske avlsgårde brændte i 1926, hvorefter nye blev opført i 1928. En staldbygning i stråtækt bindingsværk fra 1600-tallet kan ses i tilknytning hertil. Hele anlægget er fredet ikke mindst pga. miljøet med de sammenhængende firfløjede bygninger omkring gårdspladsen og parken med lindealléer og lysthus.
Fra slutningen af 1300-tallet var Tjele i adelsslægten Basses besiddelse og nedarvedes gennem 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet i slægterne Basse og Løvenbalk. Tilhørsforholdet skiftede, da Erik Skram Fasti på baggrund af en arvestrid blev ejer i 1536. Hans søn Jørgen Skram Fasti overtog i 1568 og kom til at præge gård og gods, da han samlede og forøgede Tjeles godsbeholdning, fornyede bygningsanlægget og blev lensmand og rigsråd.
I 1635 blev Tjele købt af Erik Lauridsen Grubbe, far til Marie Grubbe. Herregården var i 1737 nær fallit, og Christian Ditlev Lüttichau købte den på auktion. Derefter har gården været i slægtens eje i knap 300 år og ti generationer. I 1759 oprettedes stamhuset Tjele, hvilket var blevet muligt efter Christian 5.s Danske Lov i 1683, der gav skatteprivilegier og samtidig krævede, at huset ikke måtte deles, skulle arves af den ældste søn og ikke måtte sælges. Med Grundloven i 1849 ophævedes retten til nye stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt.
Familien Lüttichau hørte til blandt sin samtids elite, og Christian Lüttichau, der overtog godset i 1857, var medlem af Folketinget for partiet Højre og finansminister 1894-97. 1800-tallet var på Tjele, som på mange danske godser, præget af frasalg af fæstegods og opbygning af stordrift. Også her blev der satset på store plantagearealer.
Efter Lensafløsningsloven i 1919 blev stamhuset ophævet i 1930. Tjele overgik til fri ejendom, og der blev udstykket jord til 15 husmandsbrug. Tjele ejes i dag af Christian Ditlev von Lüttichau, og de 3.081 ha drives med landbrug, skovdrift, fiskeri og boligudlejning.