Toldbodgade 5, København

Forhuset blev opført eller omsat i grundmur til facaden mellem 1716 og 1733, antagelig for købmand Peder Aarøe. Forhuset stod da som en to etages bygning på fem fag over en høj kælder og med en gavlkvist på tre fag både mod gade og gård, hvor bagsiden af forhuset samt sidehus og baghus stod i bindingsværk. Skorsten og hoveddør samt nedgang til kælderen var placeret ganske som i dag. På dette tidspunkt var der indrettet en lejlighed i forhuset med køkken i hjørnefaget mod sidehuset, men der var også en lejlighed mere i resten af sidehuset og baghuset. Trappen til denne lejlighed lå i første fag i sidehuset. Men i 1793 blev det hele ombygget i grundmur, forsynet med skråfag i hjørnerne og forhøjet til det nuværende udseende. På dette tidspunkt blev køkkenerne i forhuset nedlagt, fordi lejlighederne blev sammenlagt til én i hver etage. Men skorstensløbene op gennem huset samt kælderens ildsted blev bevaret. Skillevæggenes placering mod gaden i kælder, stuen og første sal forblev den samme som tidligere. Side- og baghus blev stort set nyopført, men med samme omrids som før, bortset fra smigfagene. Køkkenildstederne blev placeret op ad den gamle skorsten. Samtidig må både hovedtrappen og køkkentrappen være kommet til. Fra 1802 omtale en kordongesims samt en fordybning på tre fag over anden etages vinduer, men den er blevet fjernet i 1900-tallet. Allerede på dette tidspunkt er der en høkerbutik i kælderen under forstuegangen, men den var allerede ved midten af 1800-årene blevet arealmæssigt dobbelt så stor. Omkring 1951 indrettes der på første og tredje sal toilet og køkken i stuen mod gaden bag hovedtrappen. Der var muligvis tale om, at de pågældende etager havde to lejligheder på hver etage, en i forhuset og en i baghuset på dette tidspunkt. I løbet af 1900'erne er huset blevet nænsomt istandsat med fjernelse af de sekundære køkkener i forhuset. Dog er der fornyet vinduer mod gadesiden, ligesom visse af vinduerne i forhusets smigfag mod gården og kælderadgangen fra gaden.

Der er både beboelse og erhverv i ejendommen. Toldbodgade 5 indgår i den meget gamle husrække i Toldbodgades vestside, som stadig har enkelte byhuse i bindingsværk bevaret, men som også udgøres af huse, der er blevet omsat i grundmur og forhøjet gennem tiderne. Forhus, sidehus og baghus er fire etager høje over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Mellem forhus og sidehus og mellem sidehus og baghus er der smigfag. Alle bygningerne er grundmurede, gavlene i forhuset er dog fortsat i bindingsværk, mens baghusets frie gavl er overpudset. Forhuset er fem fag bredt, glatpudset og malet med jernvitriol, dog er en glat kordongesims mellem stuen og første sal hvidkalket. Under taget er en gesims med sparrenkopper, ligeledes hvidkalket. På gårdsiden står murene med tynd puds, der er kalket lys okker. Der er en hvidmalet, profileret gesims af træ under taget. Taget er et heltag, hængt med røde vingetegl, heri er en blokformet, forhøjet, pudset skorstenspibe i tagfladen mod gården. Sidehus og baghus har ensidig taghældning, hængt med røde vingetegl og i sidehuset er en blokformet køkkenskorstenspibe op mod naboen. Mod gaden er der i tagfladen tre ældre tømmerkviste kviste med zinkflunker (og en enkelt med rude) samt fladbuet zinktag. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme. Mod gården er der en taskekvist i forhuset samt fire seks- og nistens-jerntagvinduer, mens der er i sidehuset er en taskekvist samt tre jerntagvinduer. Endelig er der en taskekvist i baghuset samt et ni-stens jerntagvindue. Taskekvistene har en ramme med fire ruder. Smigfaget mellem for- og sidehus samt side- og baghus er tækket med zink. Vinduerne mod gaden er fornyede, men traditionelt udførte korspostvinduer uden opdeling af underste ramme. I stue- og kælderetagen er vinduerne dog helruder, sat i profilerede trærammer. På gårdsiden er vinduerne de oprindelige, barokke, firerammede vinduer med seks ruder i hver ramme. I smigfaget mellem for- og sidehus er vinduerne dog brede, med seks rammer med to ruder i nederste ramme på første sal, som er den højeste etage. Hoveddøren sidder fem trin over gadeniveau. Det er en dør fra 1793, udført som en beklædt revledør med håndsmedede båndhængsler. De pålagte dekorative felter på forsiden indeholder alle de stilelementer, som hører Louis Seize-stilen til: riflinger, triglyfsnit for neden, felter med hjørneknopper (de såkaldte beslagknopper, der skulle minde om de sømbeslag, der holdt bronzebeklædninger fast på antikke døre), og i midten af det store skældækkede felt en udskåren roset. Også slaglisten er riflet, og forsynet med et enkelt, skråt bånd. Overliggeren har en udskåren dekoration med usædvanlig fine planteslyng og ligeledes med en roset i midten. Overvinduet er tredelt og har i midten den typiske udskårne blomsterkrans med festoner. Den gennemgående forstuegang er ved midtskillevæggen lukket med en svingdør. Døren har asymmetriske fløje med tre fyldinger med spejle med konkave hjørner og kan være stamme fra husets tid som bindingsværkshus. Ud til gården er en ældre revledør med seks brædder og gratede revler. I døren er indsat en lille, rektangulær helrude. Døren er skåret af for at gå fri af det første trappeløb og har bevaret et håndlavet klinkefald.

Fra Toldbodgade er døren til butikken i kælderen en nyere tofløjet dør med vinduer øverst. Mod gården er der yderligere to kældernedgange: Den ene fra forhuset med en ældre kælderdør med fyldinger og ruder, antagelig fra omkring 1890, den anden fra sidehuset med en fyldingsdør med glatte fyldinger, som kan stamme fra perioden først i 1800-tallet. I det indre er plandispositionen så godt som intakt fra 1793 og indrettet således, at en gennemgående forstuegang fører ud til gården og til den gårdvendte hovedtrappe, som giver adgang til samtlige etager. Der er én lejlighed på hver etage. Fra trappen er der to adgange til lejlighederne: Dels ind i smigfagsstuen eller ind til en smal korridor, der er indrettet i bunden af trefags stuen mod gaden på et tidspunkt omkring 1950. Mod gaden er der to stuer på tre og to fag, sidstnævnte har adgang til smigfagsstuen, hvorfra der er adgang til et tofagsværelse i sidehuset. Herefter kommer køkkenet, der er placeret i smigfaget i baghuset. Herfra er der udgang til en køkkentrappe, som yderligere har et lille etfags kammer bagved. I det indre er der velbevarede snedkerinteriører fra slutningen af 1700-tallet med helpanelering og lysningspaneler, på første sal med cirkelmotiv i overlysningen i stuerne mod gaden, vægpaneler langs de øvrige vægge, brystningspaneler med spejl i smigfagsstue og den efterfølgende tofagsstue i sidehuset, ældre plankegulve, pudsede lofter med loftsgesimser fra samme periode, indvendige en- og tofløjede døre med fyldinger med tilhørende indfatninger og messinggreb. Både panelering og dørene er overvejende med Harsdorff-profilering, dog findes enkelte senbarokke døre med konkavt afskårne hjørner på fyldingerne genanvendt, dels i forstuegangen dels på hovedtrappen ved indgangen til taglejligheden. I køkkenerne er det store køkkenildsted med en vandret træhammer med affasning af kanten over åbningen til ildstedet, og på første og tredje sal er endda bevaret en tallerkenrække fra 1700-årenes slutning. På anden sal er der i køkkenet bevaret to 1700-tals revledøre med håndsmedede hængsler. Vinduerne er dels rundpostvinduer i sidehuset, og de stammer antagelig fra midten af 1700-årene, mens de øvrige vinduer, bortset fra gadesidens vinduer, der er fornyet i 1900-tallet, er hulpostvinduer fra slutningen af 1700-årene. Imellem stueetagen og kælderen er der indsat en nyere trætrappe som forbindelse mellem etagerne. Rummene er generelt præget af nyere overflader, men har i stueetagen bevarede vægpaneler, pillepaneler, døre og indfatninger fra slutningen af 1700-tallet, samt ældre gulve og rundpostvinduer. Der er indrettet køkkenfaciliteter til restaurant i side- og baghus. I tagetagen, som har været brændt for nylig, er der generelt en mere åben planløsning og nyere overflader, blotlagt bindingsværk mod gavlen og nye gulve, dog er alt udført med traditionelle materialer, ligesom både hoved- og køkkentrappen er ført herop allerede fra slutningen af 1700-tallet. Der er enkelte trefyldingsdøre heroppe, som antagelig stammer fra 1800-tallets midte. Hovedtrappen er en treløbstrappe med tre reposer, og den er med stor dygtighed indpasset i det relativt beskedne rum. Trappen har indstemte trin i vanger med profilering på kanten, balustrene er tremmeværk med buet sammenføjning – en efterligning af periodens populære metalbalusterværker. Hovedstykkerne har dobbelte spejle og håndlisten er asymmetrisk, som det netop var skik i rokokoperioden. Trappen har i dag med linoleum på trin og reposer, væggene er pudsede, men her og der med fremdraget bindingsværk, løbene er pudsede. Alle døre ud til trappen er fra opførelsen, enfløjede med tre fyldinger mod smigfagsrummet og tofløjede med tre fyldinger fra midten af reposen ind mod korridoren og stuen mod gaden. Indfatningerne er fra samme periode. Køkkentrappen er en simpel toløbstrappe med enkle retkantede balustre og malet håndliste. Vangens overkant har en kvartstaf. Trinene er slidte men uden beklædninger, og der er pudset under løbene, dog står væggene med blotlagt bindingsværk. Også ud til denne trappe sidder de oprindelige trefyldingsdøre med indfatninger med Harsdorff-profil, enkelte af dørene har endda bevaret de oprindelige kasselåse.

Den miljømæssige værdi ved Toldbodgade 5 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det stemningsfulde og historisk prægnante miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. I gaden udgør forhuset en integreret del af Toldbodgade, hvis husrækker til gaden primært udgøres af bygninger fra sent i 1700-tallet til 1900-tallet. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det historiske gårdmiljø bag forhuset, der sammen med sidehuset og baghuset har fastholdt sin oprindelige karakter og derfor er et meget helstøbt og indbydende anlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved Toldbodgade 5 knytter sig i det ydre til forhuset med den stringente, repræsentative facade i enkel klassicistisk stil. I Toldbodgade 5 er dette karakteriseret ved glatpudsede murflader med et glat kordonbånd, med vinduerne helt ude ved murplanet og den markante sparrenkopgesims. Gårdsiden er endnu mere enkel og med en profileret trægesims. Kontrasten mellem den repræsentative facade og den enkle gårdside er således karakteristisk for samtiden, fordi den dels af afspejler gårdsidens brugsorienterede karakter og dels viser vigtigheden af, at facaden også i datiden fremstod præsentabel i gadebilledet. Forhusets vinduer mod gaden er fornyede i 1900-tallet, men det er karakteristisk, at de småt opsprossede vinduer sidder på gårdsiden, hvor man formentlig af sparehensyn har anvendte de mindre, men også billigere ruder og de i øvrigt betydeligt ældre vinduer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, kammer, trapperum og smigfagsstue mod gården, mens køkken bad og bagtrappe er indrettet i side- og baghus. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningernes indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på døre og panelering og særligt dørene med indfatning og de panellerede stuer, fortæller om klassicismen, som håndværksmestrene blev oplært i om aftenen på kunstakademiet med C.F. Harsdorff som lærer. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trapperummet, der med sit herskabelige udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen. Den kulturhistoriske værdi ved sidehuset og baghuset, knytter sig til bygningernes beliggenhed bagest på grunden, hvor de indgår som en del af det traditionelle gårdsmiljø, hvor de sekundære, funktionsprægede rum lå, heriblandt køkkenet med den store skorsten, bagtrappen og eventuelle pigekamre. Alligevel har dørene til kammeret på køkkentrappen også fået de fine døre og indfatninger i Harsdorff-stil.

Huset fremtræder i dag særdeles velbevaret med få ændringer siden 1793, såvel i det faste rumudstyr som i det ydre. Profileringen i de oprindelige paneler og døre er gennemført i den Harsfdorffske type. Hoveddøren er en smuk repræsentant for Louis Seize stilens gadedøre. Den arkitektoniske værdi ved Toldbodgade knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, karakteriseret ved den taktfaste vinduessætning og den klassiske sparrenkopgesims. Gesimsen giver modvægt facadens vertikale accentuering, ligesom det glatte kordonbånd over stueetagens vinduer sørger for at danne en base og dele den ellers meget høje facade op. Den fornemme Louis-Seize hoveddør fungerer som en værdig velkomst og forsyner Toldbodgade 5 med et rigt, men smagfuldt udtryk, der både understøtter bygningens oprindelse som bolig for velstående borgere, men som også indgår i et godt samspil med de øvrige bygninger i gaden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuer og kabinetter, hvor de fint forarbejdede og helstøbte snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens velformede og alligevel diskrete elegance. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor trappeløbenes kunstfærdigt udførte balustre sammen med døre og indfatninger i Harsdorff-stil, får trapperummet til at fremstå særdeles smagfuldt.

Læs videre om

• Guldmagerens Hus, København
• Knabrostræde 15, København
• Sankt Peders Stræde 28, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen