Toldbodgade 7 ligger på Toldbodgade 7 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Den nordre del af Toldbodgade blev anlagt på en dæmning i havneløbet efter anlæggelse af dronning Sophie Amalies lystslot med omgivende have i 1667-1673. Denne del af gaden blev ført igennem til Nyhavn i 1689. Toldbodgade 3, 6 og 9 menes at være opført ved gadens anlæggelse. For- og sidehus i Toldbodgade 7 er opført i 1846 af Murermester Mogens Sørensen. Siden opførelsen i det væsentlige uændret, bortset fra facadens oliemaling, der omtales første gang i 1876. Baghuset opført før 1733, forhøjet 1733 og ombygget i 1846.

Beskrivelse

Forhuset er seks fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er dog i senere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I femte og sjette fag er porten, ligesom der er nedgang til en kælder i tredje fag. Kælderetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er boliger. Facaden er muret og pudset. Over en lav sokkel er kælderetagen glatpudset op til en pudset, glat sålbænksgesims under stueetagens vinduer, herover er muren ligeledes glatpudset. Gesimsen under taget er en bred, trukket gesims. Farveholdningen er grå kalk på murfladerne og en hvidkalket gesims. Under vinduerne er der pudsede sålbænksgesimser, undtagen ud for fjerde etages vinduer, hvor yderfagenes vinduer har separate sålbænke. Beletagen er fremhævet med en særlig bred sålbænksgesims. Vinduerne er korspostvinduer med to ruder i de nederste rammer. Porten er en tofløjet port med fyldinger og opsprossede glaspartier øverst. Porten har et fast overstykke med bosserede fyldinger i lavformat. Port og overstykke er gråmalet. Overporte er et vinduesparti bestående af tre enrammede vinduer med små ruder. Portrummet har et gulv med brosten og bordursten. Væggene er indklædt med glatte brædder og et lavt panel nederst. Loftet er glat og pudset. Mod gården er forhuset gennem et smigfag sammenbygget med et trefags sidehus, der er grunduret og har samme antal etager som forhuset. Murværket på for- og sidehus er let pudset og kalket med jernvitriol, og gesimsen består af to enkle, retkantede led. Portfaget er fremhævet med et kurvehanksbuet stik. Forhusets vinduer har samme opdeling som på gadesiden, mens sidehuset har korspostvinduer med henholdsvis fire og seks ruder i hver ramme. Størstedelen af vinduerne er ældre, og er alle hvidmalede. Indgangsdøren i portrummet er en ældre, gråmalet og tofløjet dør med fyldinger. Døren er fra opførelsen. I sidehusets sidste fag fører en gråmalet bræddedør ind til køkkentrappen. Forhusets tag er et heltag med røde vingetegl. Sidehusets tag har ensidig hældning og er hængt med røde vingetegl. I rygningen over forhuset er to skorstenspiber med sokkel og krave, mens der over sidehuset er en stor, ældre køkkenskorsten. I tagfladerne mod gade og gård ses en række jævnt placerede kviste, der mod gaden er metalinddækkede, mens de mod gården er teglhængte. Fra portrummet er der indgang til trappen, som ligger bagest i forhuset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har køkken i sidehuset og i bageste fag et lille, i nyere tid indrettet badeværelse samt en køkkentrappe. I køkkenerne er de oprindelige ildstedskapper bevaret. Lejlighederne har fortrinsvis tre tofags stuer mod gaden samt et værelse, entré og en stue i smigfaget, der giver adgang til sidehuset. I alle stuer er der ovnpladser til jernkakkelovne, indrammet af træpilastre med kapitæler. Det ældre hanebåndsloft og spidsloft er indrettet til beboelse i nyere tid. Taget har et nyere undertag og tagkonstruktionen er delvis synlig.

Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vangerne og med elegante og spinkle balustre og en håndliste af teak. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen. Trin og reposer er belagt med linoleum. Køkkentrappen er en halvsvingstrappe med indstemte trin, uden nogen dekoration, men med runde balustre og en malet håndliste. I køkkentrapperummet er væggene overmalede bindingsværksvægge, og gulvet i stueetagen er af ældre ølandssten. På første og tredje sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret, klassisk loftgesims. Vinduerne, som er oprindelige, har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne og tilhørende profileret tværpost, heraf en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre, som overvejende er fra opførelsen har fem rektangulære fyldinger over hinanden, mens de tofløjede døre har fem fyldinger, fordelt på tre større fyldinger, adskilte af lave, bosserede fyldinger. Hængslerne er de karakteristiske, indstukne med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Dobbeltdørene indtil stuerne har dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige og har den karakteristiske platte. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals, ligesom dørene er nyere. Gulvene i bygningen er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Bagerst på grunden ligger et tre fag bredt og tre etager højt baghus, der er grundmuret mod gården har bindingsværksgavl mod syd. Mod sydgavlen ligger en smallere tre bindingsværksfag bredt og to stokværk høj trappemellembygning. Baghusets og trappemellembygningens murværk og tavl er pudset og kalket med jernvitriol. Under tagudhænget har baghuset en retkantet gesims med tre led. Bindingsværkets tømmer er malet dodenkop. Begge huse bærer henholdsvis et heltag og et tag med ensidig hældning, begge hængt med røde vingetegl. I baghusets tagflader sidder en stor, ældre skorstenspibe, og i trappemellemhusets tag sidder en mindre skorstenspibe med sokkel. Vinduerne i begge huse er primært nyere traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Dog ses enkelte ældre småtopsprossede vinduer med tilhørende anverfere og stormkroge. Foran baghuset er der nedgang til en kælder gennem to skråtstillede revleluger. I trappemellemhuset sidder to nyere traditionelt udførte, sortmalede revledøre. I det indre er trappemellemhuset og baghus indrettet til to boliger, hvortil der er adgang til et fra et trapperum i trappemellemhuset, placeret i faget nærmest. I trappemellemhusets stueetage er der indrettet cykelstald i de søndre fag, mens første sal er indrettet til badeværelse. I det indre er baghuset præget af en åben planløsning med køkken-alrum og et mindre kammer mod bagvæggen. Den øverste etage udgøres af en separat studielejlighed. I det indre er en del af trappen ældre med indstukne trin i glatte vanger, runde balustre og en enkel profileret håndliste. Der er bevaret dele af et ældre skorstensmassiv med ildstedkapper og ældre bræddegulve. Der ses også nyere bræddegulve og brystningspaneler udført i kopi efter ældre forlæg.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Toldbodgade 9 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det stemningsfulde og historisk prægnante miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. I gaden udgør forhuset en integreret del af Toldbodgade, hvis husrækker til gaden primært udgøres af bygninger fra sent i 1700-tallet til 1900-tallet. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det meget atmosfærefyldte og historiske gårdmiljø bag forhuset, der sammen med sidehuset og baghuset har fastholdt sin oprindelige karakter som et meget helstøbt og indbydende anlæg.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Toldbodgade 7 knytter sig i det ydre til forhuset med den repræsentative facade i en enkel senklassicistisk stil. Med senklassicismen op mod 1850 forandredes facadeudformningen, idet den klare, nøgterne empire blev forladt til fordel for senklassicismen. I Toldbodgade 7 er dette karakteriseret ved glatpudsede murflader og en ensartet dekoration i form af simple sålbænkgesimser, der varierer let mellem etagerne, men hvor beletages dog fremhæves som det fineste i kraft af den brede kordongesims, der også fungerer som sålbænksgesims. Hovedgesimsen under tagudhænget er ligeledes karakteristisk for senklassicismen, der ligesom her ofte bestod af udkragede led. I kontrast til facaden står den enkle, gulkalkede gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Forhusets korspostvinduer med i alt seks ruder er også for perioden, idet det nu var muligt at fremstile større ruder. Således er det også karakteristisk de småtopsprossede vinduer sidder i sidehuset, hvor man, formentlig af sparehensyn, har anvendt de mindre men også billigere ruder. Kontrasten mellem den repræsentative facade og den enkle gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den dels af afspejler gårdsidens brugsorienterede oprindelse og dels viser vigtigheden af at bygningen også i datiden fremstod præsentabel i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, kammer, trapperum og smigfagsstue mod gården, mens køkken bad og bagtrappe er indrettet i sidehuset. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningernes indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på døre og panelering og særligt dørene med fem fyldinger afspejler senklassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trapperummet, der med sit herskabelige udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen. Den kulturhistoriske værdi ved baghuset og trappemellembygningen, knytter sig til bygningernes beliggenhed bagest på grunden, hvor de indgår som en del af det traditionelle baggårdsmiljø. Bygningernes kulturhistoriske værdi knytter sig også til deres prunkløse udtryk i kalket grundmur, bindingsværk og simple torammede vinduer, der afspejler bygningernes brugsorienterede karakter og dermed deres sekundære placering i ejendommens interne bygningshierarki, hvor det repræsentative forhus indgår som det fornemmeste. I baghusets murflade ses der mellem stue og spor efter forhøjelsen af bygningen i midten af 1800-tallet. I baghuset og trappemellembygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle materialeholdning med pudsede vægge og bræddegulve. Hertil kommer den ældre trappe og ikke mindst de bevarede dele af de ældre ildstedskapper, der vidner om, at også baghuset har fungeret som små boliger, sandsynligvis for småkårsfolk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Toldbodgade knytter sig i det ydre til facadens senklassicistiske udtryk, karakteriseret ved den taktfaste vinduessætning og de talrige gesimser. Gesimserne forankrer og giver modvægt til facadens vertikale accentuering, og den lette variation i gesimsernes udformning giver afveksling i en ellers enkel facadedekoration. Med sin senklassicistiske facade fremstår Toldbodgade 7 med et nedtonet og smagfuldt udtryk, der både understøtter bygningens oprindelse som bolig for velstående borgere, men som også indgår i et godt samspil med de øvrige bygninger i gaden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuer og kabinetter, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med senklassicismens kølige og diskrete elegance. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor trappeløbene med de spinkle og fint drejede balustre og de ens og fint udførte døre, får trapperummet til at fremstå særdeles smagfuldt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links