Toldvagten ligger på Folke Bernadottes Allé 45 i Københavns Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Toldvagten, København
Bygningshistorie
Toldvagten ligger i Frihavnen, der blev anlagt på opfyldninger af åbent vand i 1891-94. Bebyggelserne i Frihavnen fordelte sig på tre hovedgrupper: Pakhus- og industribyggeri, der hovedsageligt blev tegnet af Vilhelm Dahlerup og endelig kontor- og kontrolhuse, herunder hovedbygningen, der blev opført af Erik Schiødte. Hovedbygningen stod færdig til Frihavnens åbning i 1894. Sidelængen blev opført i 1918 af J. C. M. Agerskov, mens den treetages tilbygning blev opført i 1932 af John Dich. I nyere tid er rummet mellem hovedbygningen, sidelængen og den treetages tilbygning blevet overdækket, hvilket ligeledes gælder for de omgivende perroner med støbejernssøjler. Toldvagten har været anvendt til at fortolde varer, der blev indført i Danmark. På den vestre side via jernbane og på den østre via biltransport. Oprindeligt blev de enkelte bygninger anvendt på følgende vis: Inspektørkontor ved tårnet, ekspeditionskontor og rejsegodskontrol i forlængelse heraf i hovedbygningen og sidelængen og bag disse en stor halbygning til vejerbod (den treetages tilbygning).
Beskrivelse
Toldvagten ligger på Folke Bernadottes Allé 45 på grænsen til Københavns havn. Anlægget består af tre fredede bygninger: En hovedbygning og en sidelænge i en etage og en treetages tilbygning samt omgivende perroner. De fredede bygninger er bygget sammen med en nyere lav tilbygning, der følger bygningen rundt, denne er dog ikke omfattet af fredningen. Hovedbygningen består af en uregelmæssig bygningskrop med en udnyttet loftetage og en kælder under hovedbygningen. Bygningen med helvalmede, skiferbeklædte tage har flere tagkviste og tagvinduer. Nærmest hovedindgangen står et tårn i fem etager, herefter følger en bygningsdel i en etage med en tårnlignede kvist, derefter en del i fem fag og to etager og til sidst en del i tre fag og to etager høj. Murene står i røde, blødstrøgne sten over kalkstensbeklædte, høje sokler med et nedre granitskifte. Murværket er dekorativt bearbejdet, herunder en gennemgående hovedgesims, en kordongesims på dele af facaden og halvandensstens buestik i vinduesåbningerne samt et muret stik under vinduernes sålbænke og lige over soklen. På bagsiden ses to mindre tårne, hvoraf det ene delvist er dækket af den nyere, lav tilbygning. Facaden har tre døråbninger: Den ene har sandstensindfatninger og en fordakning, hvorunder der ses en tandsnitsgesims, den anden har et tilbagetrukket blændingsfelt, mens den sidste udgøres af en halvrund åbning med buestik og sandstensindfatning. Dørene er ældre, sortmalede fyldingsdøre med opsprossede overvinduer. Bygningen har både ældre, traditionelt udførte og nyere halvrunde, etrammede og opsprossede vinduer med undtagelse af torammede i kvistene samt ovenlysvinduer i tagfladen. Under vinduerne i stueetagen ses sålbænke af skifer. Alle vinduer er hvidmalede. I det indre er den oprindelige grundplan stort set bevaret med gennemgående gange på tværs af bygningen ved indgangsdørene og kontorlokaler i forskellige størrelse mellem disse. Trapperne er bevaret med udskårne balustre og håndliste, dog med undtagelse af trappen i tårnet, der er af nyere dato. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelt udførte og nyere, herunder bræddegulve, synlige loftsbjælker, terrazzo, pudsede vægge, gipsplader og linoleum. Flere ældre bygningsdetaljer er bevaret, herunder stukkatur, fyldingsdøre med greb og gerichter samt lysnings- og vægpaneler. Loftetagen er i nyere tid blevet indrettet til kontorer med overvejende nye overflader. I kælderen ses støbt betongulv.Sidelængen ligger skjult og indpakket mellem hovedbygningen og den treetages tilbygning samt den nyere tilbygning. Den har tag, mure og murværksdetaljer samt vinduer som hovedbygningen. I det indre er den oprindelige grundplan delvist bevaret med rum i forskellige størrelse. Overfladerne er overvejende traditionelt udførte og nyere. Få bygningsdetaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre. Den treetages tilbygning er bygget sammen med de omgivende perroner. Den består af en bred bygningskrop med mure, tag og murværksdetaljer som hovedbygningen. I toppen af taget ses flere nyere ovenlysvinduer. I det indre er den oprindelige grundplan stort set bevaret med et stort rum, hvor omkring en række mindre rum er placeret. De omgivende perroner er blevet inddækket og anvendes i dag til gang- og kontorlokaler. Støbejernssøjlerne er delvist synlige. I det store rum er loftskonstruktionen synlig, og fra sidelængen er der adgang til en balkon med udskårne balustre. Flere ældre bygningsdetaljer er bevaret, herunder en savsnitsgesims og tidligere dør- og vinduespartier med traditionelt udførte fyldingsdøre og vinduer. Overfladerne er overvejende nyere, herunder gipslofter.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Toldvagten er knyttet til anlæggets placering langs banelegemet i yderkanten af arealerne, der tidligere udgjorde Københavns Frihavn, på grænsen til selve byen. Især hovedbygningen med tårnet, der vender ud mod vejen skiller sig markant ud fra den omgivende bebyggelse, der for store deles vedkommende er af nyere dato. Toldvagten er således med til at fastholde den tidligere historiske stemning og understrege fortællingen om, at her tidligere har været industrihavn.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi i Toldvagten knytter sig i det ydre til facadens udformning, der er et eksempel på samtidens historicistiske arkitektur. Historicismen var den toneangivende stil i anden halvdel af 1800-tallet og var kendetegnet ved stilblandinger, hvor tidligere stilarter som renæssancen, gotik og barok blev imiteret og sammenstillet på nye måder. Dette kan for eksempel ses i Toldvagtens udformning i italiensk villastil med træk fra den italienske gotik, hvilket kommer til udtryk i udformningen af murværkets detaljering, de rundbuede vinduer og tårnets detaljering. Hertil kommer, at hovedbygningen tillige har træk fra den én-længede danske middelalderbog, der blev brugt som forbillede for opførelsen af 1880'ernes danske herregårdsbyggeri. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til hovedbygningens samlede udtryk, der med sit tunge og værdige udseende vidner om, at den var Toldvagtens hovedbygning og dermed toldvæsenets ansigt udadtil. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til bygningernes grundplaner, der afspejler de mange forskellige funktioner den skulle rumme, herunder administrations- og kontorbygning, fortoldning af varer fra både personer og vogne fra gaden samt tog ved perronerne på bygningernes bagside. Hertil kommer søjleperronen, der stadig er aflæselig i bygningen, hvor varerne fra havnen via tog blev fragtet til, for derefter at blive fortoldet inden de blev sendt ind i byen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til den store hal i den treetages tilbygning med en ældre trækonstruktion, hvorfra man på balkonen kunne holde øje med varer, der blev bragt ind og ud til fortoldning. Funktionerne kommer således til udtryk i de forskellige, men sammensatte bygninger. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi relateret til forskellene mellem bygningernes interiør, hvor detaljeringsgraden i form af paneler, stukkatur og fyldingsdøre viser, at hovedbygningen var den fornemmeste i modsætning til interiøret i sidelængen og tilbygningen, der er mere grov.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Toldvagten er i det ydre knyttet til anlæggets samlede fremtræden som en helhed bestående af en række individuelle bygninger, der bindes sammen af materialevalg og murværkets detaljering. Formsproget er varieret med flere tårnbygninger, rundbuede vinduer koblede i flere forskellige systemer og utallige niveauspring i den sammensatte bygningskrop. Arkitektonisk fremstår bygningskomplekset således kompakt og udtryksfuldt. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi relateret til især hovedbygningen, der fremstår tung og vægtig med en sokkel af granit og herover murstene, der synes lettere end granitten og dermed løfter bygningen. Murværkets åbninger i form af døre og vinduer markeret ved hjælp af den omkransende granit er ligeledes medvirkende til at lette den tunge bygning og skabe variation i den røde flade. Murværkets mange detaljer giver tillige liv til facaden.
