Torvet 1
.

Torvet 1 ligger på Torvet 001 i Halsnæs Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Palæet blev opført af Christian VII til brug for inspektøren for Frederiks Værk i perioden 1794-1804. Huset blev oprindeligt indrettet med 6 afdelinger i kælderen, 6 værelser med køkken og spisekammer i stueetagen, og samt 6 stuer på belle etage. Huset blev således anvendt som bolig for værkets inspektør E. P. Tscherning. Senere i 1933 blev huset indrettet som administrationsbygning for De Forenede Jernstøberier. I kælderen ses endnu en dekoreret boks der rummede støberiets lønudbetalinger. Endelig blev huset i 1963 indrettet som politi- og retsbygning. Bygningen blev fraflyttet i 2007, og har siden stået ubenyttet hen. Halsnæs Kommune har opkøbt bygningen med henblik på at drive museumsvirksomhed.

I 1756 fik Johan Frederik Classen (1725-1792) sammen med Just Fabritius (1703-66) Frederik 5.s tilladelse til at starte en produktion af krudt og kanoner ved den kanal som i 1717-19 blev gravet fra Arresø til Roskilde Fjord. Vandkraften var afgørende for placeringen. Det militære industrielle kompleks blev opkaldt efter kongen, og fik navnet Frederiksværk. Omkring værket opstod en hel by med arbejdere, håndværkere og et levende handelsliv.

Efter J.F. Classens død i 1792, fik inspektøren ved Værket overdraget det fulde ansvar for den daglige drift. I 1794 blev Værket overdraget til Prins Carl af Hessen, efter Classens testamentariske ønske. Palæet blev opført som bolig for den fungerende inspektør. Man må derfor formode, at kronen ønskede, at inspektøren ved det store militære etablissement skulle bo standsmæssigt. Den første, der kom til at bebo huset, var kaptajn ved artilleriet Eilert Peter Tscherning, som blevet udnævnt til inspektør i 1794. Han boede i Palæet sammen med sin familie. Her opvoksede også hans søn, den senere berømte krigsminister, Anton Friderich Tscherning.

Tscherning fik sin afsked fra chefstillingen i 1830 og blev efterfulgt af Carl Gunder Dahlberg, en kun 30 år gammel premiereløjtnant. Dahlberg ledede Værket med fast hånd, indtil det blev endeligt afhændet i 1858.

Palæet hører med god grund til blandt de få fredede bygninger i Frederiksværk. Huset er opført omkring år 1800 og bygget i klassicistisk stil, der er karakteriseret ved både symmetri og regelmæssighed. Flere forhold peger i retning af, at arkitekten var Andreas Johannes Kirkerup (1749-1810). Han fik blandt andet i 1794 af Fideikommiset til opgave at ombygge Vinderød kirke og opføre generalmajor Classens gravkapel. Kirkerup var med andre ord engageret i byggeri på frederiksværkegnen i denne periode.

I 1856 solgte staten metal- og jernstøberiet i Frederiksværk, og Palæet blev nogle år efter overtaget af isenkræmmer og jernstøber, Steffen Peter Anker Heegaard. I 1884 overtog sønnerne Louis og Mathias Heegaard ledelsen af virksomheden indtil deres død i henholdsvis 1910 og 1914. Herefter førtes virksomheden videre af Louis Heegaards hustru, Caroline sammen med kompagnonen, Bjørn Stephensen. Heegaardfamilien ejede huset frem til 1930, hvor ejendommen blev solgt til De Forenede Jernstøberier.

I 1927 fusionerede Heegaards fabrikker med De Forenede Jernstøberier, som under dette firmanavn brugte Palæet til administration frem til DFJs første store krise i 1960erne. I 1963 afhændedes hus og grund til De Forenede Brugsforeninger. Palæet blev dog hurtigt efter købt af staten, der fra 1964 anvendte det som rets- og politibygning. Ved politireformen i 2007 blev huset rømmet og solgt. I dag ejes Palæet af Halsnæs Kommune. Det er hensigten at indrette huset som administration, arkiv og formidlingssted for Industrimuseet Frederiks Værk.

Beskrivelse

Palæet, Torvet 1, er en ni fag lang, symmetrisk opbygget, grundmuret bygning i 2 etager med kælder. Soklen er pudset og facader står i rød blank mur med brændte fuger. Mellem stuen og beletage er en profileret kordongesims i gråmalet sandsten. Over murkronen ses ligeledes en profileret, gråmalet gesims i sandsen. På begge gavle ses strømskifter. Taget er et halvvalmet sadeltag behængt med røde vingetegl. I begge tagflader ses ni runde tagvinduer. I rygningen står to store pudsede skorstene med sokkel, bånd og krave. Begge skorstenspiber er fjernet i tagetagen. Over alle muråbninger er lige stik og på nordsiden har stikkene slutsten. Kældervinduerne er tofløjede, oprindeligt med fire ruder i hver ramme. I stueetagen ses tofløjede vinduer med otte ruder i hver. På beletagen er firfløjede vinduer med fire ruder i de øverste rammer og seks ruder i de nederste. Mod syd mangler alle vinduer, på nær et, sine sprosser. I hvert gavl ses et vindue på to fag med seks ruder i hvert ramme i loftsetagen. I vestgavlen ses to pudsede blændinger, den nederste med medaljon af messing. Midt for på facaden mod torvet, ses en toløbs granittrappe med jerngelænder, der fører op til en tofløjet lysegrå hoveddør med dekorationer på rammer og profilerede spejle. Dørbladene er udstyret med messinggreb. Over hoveddøren er holderen til en gammel lampe. På østgavlen er der over en granittrappe en sekundær indgangsdør med dekoreret ramme og profilerede spejle. Nord for denne indgang ses en kældernedgang i beton, der fører ned til en gråmalet flammeret kælderdør. på gårdsiden mod syd ses en nyere spindeltrappe, der fungerer som flugtvej fra beletagen.

Rumstrukturen er opbygget omkring et muret hovedskillerum. I de fleste rum ses nyere nedhængte lofter, linoliumsgulve, og de fleste døre er udskiftet med glatte døre. Hertil kommer en del gipsvægge af nyere dato. I bygningens foyer ses en smuk svungen trappe, der forbinder alle bygningens etager. Ved enkelte af vinduerne ses endnu profilerede gerichter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Palæet knytter sig til bygningens fornemme placering med hovedfacade mod byens torv.

Kulturhistorisk værdi

Palæet, Torvet 1 er blandt byens fornemmeste huse og bærer mange minder fra en svunden tid. Baggrunden for dets opførelse, knytter sig til byens tidlige og markante industrihistorie. Hertil kommer at bygningen har haft flere prominente beboere gennem tiden.

Arkitektonisk værdi

En velproportioneret, symmetrisk bygning med mange detaljer. Det indre er stærkt ombygget. Det vurderes dog, at mange af bygningens oprindelige detaljer helt eller delvist forsat findes i bygningen, blot er de skjult af senere tiders tilføjelser og inddækninger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links