Torvet 14, Haderslev

Bygningen blev opført efter en stor brand i Haderslev i 1627 og i 1634 nævnes bygningen som et husmandssted, ejet af Carsten Schrøder. Oprindeligt hørte nabobygningen mod syd, Lavgade 1, til forhuset Torvet 14. Kort efter år 1721 har bygningen sandsynligvis gennemgået en større ombygning. Gavlfacaden og langsiden mod Lavgade er formodentlig blevet overpudset i 1820 i forbindelse med en stor ombygning af nabobygningen, Lavgade 1. Ifølge nedenstående registrant fra 1982 beskrives bygningen som grønmalet, med markeret mørkere sokkel i samme grønne farve som facadens trukne detaljer. Tillige var der på daværende tidspunkt flere store butiksvinduer mod Lavgade og alle vinduer var malet brune. De to gårdsider i bindingsværk fremstod på daværende tidspunkt i blank mur. Bygningen har siden denne registrering gennemgået en større restaurering i det ydre og flere ændringer med nye materialer i det indre.

Bygningen ligger midt i den ældre del af Haderslev. Bygningen ligger på et hjørne, hvor gavlfacaden vender ud til Torvet, og den vestlige langside ligger langs med Lavgade. Bygningen er et gavlhus opført i bindingsværk i to etager over en høj kælder, dog fremstår den høje gavl mod torvet som tre etager. Taget er et teglhængt, rødt heltag, der mod syd er afvalmet og i rygningen ses to skorstenspiber i blank, rød mur. Gavlen mod Torvet og langsiden mod Lavgade er overpudset og malet lyserød, mens de to øvrige sider, mod gården, fremstår i sortmalet bindingsværk og gråmalede tavl. De pudsede facader bærer en del hvidmalede detaljer trukket i puds, herunder indfatninger omkring vinduer og døre, sokkelgesims, gesimsbånd der adskiller etagerne samt hovedgesims. Nordgavlen afsluttes tillige af en murkrone med enkle afrundede tinder. I stueetagen ses i gavlen mod torvet to store butiksvinduer på hver side af en ældre brunmalet, tofløjet hoveddør med overvindue. I langsiden mod Lavgade ses en lignende dør. Foran begge døre er granittrapper med smedejerns gelænder. I langsiden er tillige to nyere døre ned til den høje kælder. Bygningens vinduer mod gaderne er udført som korspostvinduer, dog er kældervinduerne ligesom gårdsidens vinduer et- eller torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede, enkelte er traditionelt udført med forsatsvinduer mens andre er udført med koplede rammer. Bygningen er i det indre indrettet med butik i kælderetagen og frisør i butikken i stueetage. På de øvrige etager er indrettet lejligheder, der alle har adgang til et trapperum, der ligger i forbindelse med hoveddøren mod Lavgade. Mange overflader er nyere, herunder gipsvægge og -lofter, terrazzogulv i trapperummet, hvor der tillige er en delvis ny hovedtrappe og nye glatte døre. I enkelte lejligheder er dog bevaret ældre trægulve, fyldingsdøre med profilerede gerichter samt synlige, knægtbårne bjælkelofter. I kælderen ses kraftige mure af munkesten og kampesten, et delvist støbt gulv, en ældre trækonstruktion med synligt bjælkelag samt spor efter hvad der sandsynligvis har været en stor bageovn.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering ved byens historiske torv, hvor den indgår i et samspil med de øvrige lignende to stokværk høje gavlhuse, der danner en helhed på Torvet. Hertil kommer det smalle gårdrum, som bygningen deler med nabobygningen Torvet 13. Gårdrummet fremstår delvist homogent grundet begge bygningers bevaret bindingsværk.

Den kulturhistoriske værdi for Torvet 14 relaterer sig til opførelsen som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk, der som bygningstype var almindelig i 1600-tallet, hvor mange danske købstader oplevede en opblomstring. Særligt gårdsidens karakteristiske og mere anonyme højstolpe-konstruktion er kendetegnende for perioden, og er tillige egnskarakteristisk for Sønderjylland. Den taktfaste og tætsiddende vinduesrække i de overpudsede facader afslører, at disse mure har et bagvedliggende bindingsværk. Hertil kommer, at det pudsede murværk med enkle detaljer, i gadebilledet, netop er kendetegnende for den klassicistiske periode, der var herskende i den periode, hvor bygningen stod for en større ombygning omkring år 1820. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til vinduespartierne skiftende størrelse og det centrerede indgangsparti fra torvet, der afspejler bygningens mangeårige opdeling med butik mod torvet og bolig herover. Dette afspejles tillige i den delvist bevarede grundplan. Hertil kommer de stilmæssige træk, der knytter sig til materialer og bygningsdetaljer, såsom de synlige bjælkelofter, der bæres af knægte, som er en traditionel bygningsdetalje, der blev anvendt i 1600-tallets bindingsværksbygninger. I kælderen knytter værdien sig tillige til de traditionelle bygningsdetaljer, herunder de kraftige mure i munke- og kampesten, den kraftige trækonstruktion og den store ovn.

Den arkitektoniske værdi ved Torvet 14 knytter sig i det ydre til bygningernes smalle volumen med det stejle tegltag. Hertil kommer de enkle klassicistiske detaljer på de murede facader, der fremhæver vindues- og dørpartier og får disse til elegant at træde frem i muren. Etageadskillelsernes opdeling af hvide, vandrette gesimsbånd, hvoraf den øverste etage mod Lavgade endda er udkraget tildeler et horisontalt snit til den ellers smalle og høje bygningskrop. Værdien knytter sig endvidere til gavlens symmetriske opbygning mod Torvet samt til de enkle ligeløbstrapper, der fremstår som solide elementer, der næsten er vokset frem af bygningen.

Læs videre om

• Catharinaheim, Haderslev
• Haderslev Slotsvandmølle
• Torvet 5, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen