Torvet 4, Haderslev

Huset blev opført kort tid efter den store brand i Haderslev i 1627, formentligt i 1630 af Jens Matzen. Gavlhuset havde oprindeligt, før portfløjen, en sidefløj mod nord, som i 1745 indeholdt en krambod. Bygningen havde tidligere to skorstenspiber. I 1834 og 1839 blev sidefløjen udvidet i dybden, karnappen tilføjet mod gaden, gadesiden blev formentlig overpudset, og der skete en større ombygning af husets interiør.

I 1962 brændte en stor del af huset, hvorefter det var nødvendigt med en gennemgribende restaurering, der blev udført af arkitekt Erik Einar Holm. I denne forbindelse blev en del af bindingsværket skiftet, facadens rosetter blev delvist genhugget og alle vinduer og døre blev udført i kopi af de tidligere. I det indre kom en delvist ny ruminddeling og tagetagen blev udnyttet.

Bygningen ligger midt i byen, syd for domkirken og ud til Haderslevs ældre torv. Bygningen er et toetagers gavlhus med høj kælder og mod nord forlænget i en kort portlænge. Bygningen er opført i rødmalet egebindingsværk med tavl i røde, blanke munkesten, der er let strøget med rødt kalkvand. Langsiderne er opført i højstolpekonstruktion med indstukne bjælker over første etage, mens østgavlens gavltrekant er beklædt med sortmalede brædder. Både gavlhuset og portlænge har teglhængte heltage med én skorstenspibe i tagryggen. I gavlen mod torvet er de to øvre etager udkraget, hvoraf førstesalen endda er knægtbåret med en række formsten imellem knægtene. Tillige ses i førsteetagens bindingsværk dobbelte skråstivere med udskårede rosetter og i overgangsfoden er rester af en inskription. Stueetagen, mod gaden, domineres af en grundmuret, høj karnap og en muret trappe med granittrin og jerngelænder op til hoveddøren, der udgøres af en nyere, dog traditionel, flammeret revledør med ældre beslag. I den nordlige langsiden ses en nyere revledør ligeledes med ældre beslag. Det gennemgående portrum udfyldes af en nyere trappe i gule teglsten og en nyere jerngitterport. Bygningens vinduer varierer i størrelse, men er alle nyere, traditionelt udført med småsprossede ruder. Alle døre og vinduer er malet lysegrå. Bygningen er i det indre indrettet til bolig, hvor stueetagen indeholder en forstue, eller en diele som man siger i Sønderjylland, med en nyere, traditionelt udført trappe, hertil en karnapstue, også lokalt kaldet dorns, et tekøkken og toilet samt mod øst en stor gennemgående stue med et ældre, åbent ildsted. På første sal er en nyere ruminddeling med værelser og badeværelse mod øst, nyere køkken i midten og en stue mod gaden samt et værelse over porten. Tagetagen er nyindrettet med gavlværelser, tekøkken og badeværelse. I stort set alle rum er nyere bræddegulve og lofter samt synlige loftbjælker og enkelte, ældre døre. I kælderen ses kraftige mure af kampesten og munkesten samt et ældre bræddeloft med synligt, ældre bjælkelag og et nyere klinkegulv.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering ved byens historiske torv, hvor den indgår i en helhed og et samspil med de øvrige lignende to stokværk høje gavlhuse.

Hertil kommer værdien af det gennemgående portrum, der giver direkte adgang til bygningens lille, lukkede gårdrum mod øst, der står i stor kontrast til det åbne torv. Belægningen med brosten omkring bygningen bidrager tillige til opfattelsen af den samlede historiske bykerne.

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til opførelsen som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk, der som bygningstype var almindelig i 1600-tallet, hvor mange danske købstader oplevede en opblomstring. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved skråbånd, udkraget knægtbåret øvre stokværk, udskårede detaljer i træværket og teglhængt, ubrudt heltage, som det netop ses på Torvet 4. Værdien knytter sig endvidere til langsidens højstolpekonstruktion, der ligeledes er karakteristisk for samme periode og for den Sønderjyske egn. Forskellen på de to konstruktioner hvor de mange udsmykninger i bindingsværket er koncentreret omkring gavlen mod gaden, mens det øvrige bindingsværk er mere simpelt afspejler en tradition, hvor bygherren ønskede at vise sin økonomiske status frem i gadebilledet. Karnappen mod gaden er tillige et statussymbol, der er egnskarakteristisk i både Haderslev og andre Sønderjyske byer. Endvidere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til inskriptionen, der ses indhugget i overgangsfoden: "IFICAT ANIMA MEA SOMINVM ET E… LTAVIT SPIRITVS MEUS IN DEO SALVTARI". Skriften afspejler den tidligere skik, hvor man prydede facaderne med latinske inskriptioner, der havde en religiøs betydning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan, med diele og dorns, hvorfra man kan følge med i gadens liv samt den store stue med åbent ildsted mod øst. Hertil kommer de historisk stilmæssige træk, der knytter sig til materialer og bygningsdetaljer og giver et helstøbt interiør, herunder synlige bjælker med knægte, trappens svungne gelænder samt fyldingsdøre, revledøre og vinduer med alle detaljer. Kælderen, der er den mest intakte del fra den oprindelige bygning, fremstår yderst autentisk med munkesten, granit og kraftigt bjælkelag, der er et tydeligt bevis på bygningens alder.

Arkitektonisk fremtræder gavlhuset som en rigt dekoreret og detaljeret bindingsværksbygning. Den grundmurede trappe og karnappen markerer sig i facaden og fremstår som en solid base for det øvre bindingsværk. Bindingsværket er tillige med til at danne en taktfast rytme og en symmetri i facaden, herunder særligt rækken af udskårne rosetter med akantusblade. Hertil kommer de store kalkoverstrøgne munkesten, der giver en interessant stoflighed og et levende udtryk. Hertil kommer de mange opsprossede vinduer, der virker lette i kontrast til det kraftige bindingsværk. Vinduerne har endvidere værdi, idet de er udført i kopi af de tidligere, med rundbuede lodposter og enkelt lag glas, der harmonerer med bygningens øvrige udtryk og den oprindelige renæssancestil.

Læs videre om

• Laurids Skausgade 8
• Naffet 30, Haderslev
• Storegade 56, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen