Torvet 7, Haderslev

På grunden lå tidligere en bygning, indtil denne brændte ved den store brand i 1627. Herefter lå grunden hen som brandtomt indtil 1680, hvor der ifølge skattelisterne blev opført en ny bygning, der bestod af et forhus og to sidehuse og udgjorde således en større købmandsgård.

Bygningen beskrives i 1721 som et gavlhus på seks fag i to etager mod Torvet samt to sidehus i en etage. I 1745 fremstod gavlhuset og det første sidehus på fem fag som en bygning i to etager, og herefter et sidehus, der ligeledes var forhøjet til to etager.

I 1760 fik den daværende ejer, købmand Jens Jürgensen, gavlen mod Torvet grundmuret. I 1798 blev et tværhus opført i forlængelse af sidehusene.

Årstallet for gavlens udsmykning og karnap vides ikke, men karnappen nævnes i 1829, og på et billet fra 1847 ses både karnappen og de karakteristiske hvidmalede murdetaljer. Gulvet i den forreste del af bygningen mod Torvet blev sænket til gadeniveau i forbindelse med en ombygning i 1919.

Bygningen har været indrettet som bageri fra cirka. 1825 til cirka 1960.

Indtil 1978 fungerede gavlhuset stadig som forhus for den sammenhængende gård, hvor Domkirkepladsen 1 udgjorde side- og tværhus, men disse to bygninger blev herefter udskilt som en særlig matrikel i forbindelse med en restaurering i 1978-79.

Bygningen ligger midt i den ældre bydel, ud til Torvet i Haderslev. Langs bygningens østlige langside er en smal slippe op til Domkirken .

Bygningen er et dybt gavlhus i to etager, opført i bindingsværk med en grundmuret gavl imod Torvet. Taget er et teglhængt heltag med røde vingetegl, hvor der sidder en kvist i den østlige tagflade og en skorstenspibe i rygningen. Gavlen mod Torvet er pudset og rødmalet med hvidmalede pudsdetaljer i den øverste del, herunder sålbænke, vinduesbryn, indfatning om et ovalt vindue samt en gesims, der følger den svungne gavltrekant. Gavlens nederste etage domineres af en enetages grundmuret karnap, store glaspartier og en indgangsdør i glas. Østsidens bindingsværk er både ældre og nyere og fremstår sortmalet med rødmalede tavl. Bindingsværket er udført med skråstivere og løsholte samt volutsvungne knægte under en let udkraget øvre etage samt under taget.

Midt i østsiden ses en nyere, tilbagetrukket, tofløjet fyldingsdør med ruder og overvindue, der prydes af en guldmalet bagerkringle. Vestsiden og nordgavlens bindingsværk er ældre og udført i en højstolpekonstruktion, hvor bindingsværket er sortmalet og tavlene gulmalede. Vestsidens fem nordligste fem er trukket tilbage i forhold til de seks forreste fag, og de udkragede bjælker bæres af svejfede knægte. I hjørnet ved overgangen til de tilbagetrukne fag ses et lille bislag med en ældre revledør. Nordgavlens bindingsværk er delvist dækket af et sidehus, der hører til Domkirkepladsen 1. Bygningens vinduer er meget forskellige, i gavlen mod Torvet ses i de øvre etager trerammede, nyere termovinduer, mens der i langsiderne hovedsageligt er ældre småt opsprossede korspostvinduer med bevarede stabler. Dog er der også nyere, torammede termovinduer i østsidens øverste etage. Vinduerne mod Torvet og den smalle slippe er hvidmalede, mens de mod gården er grønmalede.

Indvendigt findes en delvist ældre grundplan. I stueetagen er en nyere indrettet restaurant med toiletter og industrikøkken, dog er der mod nord en sal, som stammer fra den ældre grundplan. På de øvrige etager er der indrettet lejligheder. I tagetagen er der kun en lejlighed i gavlværelset mod Torvet, mens resten af tagetagen fremstår uudnyttet med den oprindelige tagkonstruktion næsten intakt. Overalt er mange nyere overflader herunder, flisegulve, nye trægulve og gulvtæpper, lofter og vægge af gips samt nye døre. Af bevarede bygningsdetaljer ses i de fleste rum et synligt bjælkelag og få ældre trægulve, i restauranten ses et ældre stukloft og i salen ses en ovnniche samt bindingsværksvægge. Under hele bygningen er en oprindelig kælder med spor efter et tidligere bageri, hvor inventar som bageovne og bagemaskiner er bevaret. Her er tillige et enkelt hvælvet rum og mange ældre teglstens- og flisegulve, kraftige loftbjælker samt revle- og fyldingsdøre med beslag og låsekasser.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering ved byens torv, hvor den indgår i en helhed og et samspil med de øvrige to stokværk høje gavlhuse.

Hertil kommer værdien af gårdrummet, der dannes mellem gavlhuset Torvet 7 og side- og tværhus Domkirkepladsen 1. Gårdrummet fremstår yderst velbevaret med høj autenticitet grundet den bevarede pigstensbelægning og flere små træskure. Opfattelsen af det intakte miljø understøttes af den ens materialeholdning, hvor begge bygningers gårdsider har mørkt bindingsværk og gule tavl.

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig til opførelsen som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk, der som bygningstype var almindelig i 1600-tallet, hvor mange danske købstæder oplevede en opblomstring. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved skråbånd, udkraget knægtbårent øvre stokværk, udskårne detaljer og teglhængte, ubrudte heltage, som det netop ses i Torvet 7. Værdien knytter sig endvidere til gårdsidens karakteristiske højstolpekonstruktion, der er kendetegnende for perioden og tillige er egnskarakteristisk i Sønderjylland. Forskellen på de to konstruktioner, hvor de mange udsmykninger i bindingsværket er koncentreret omkring gadesiden, mens det øvrige bindingsværk er mere simpelt, afspejler en tradition, hvor bygherren ønskede at vise sin økonomiske status i gadebilledet. Hertil kommer de ældre vinduers bevarede stabler, der påviser at bygningen tidligere har haft skodder for de store korspostvinduer i stueetagen.

Den murede gavls svungne form og rige dekorationer repræsenterer en helt anden tid og peger hen imod barokken, der er kendt for svulstige former og klar symmetri. Hertil kommer karnappen, der tillige er egnskarakteristisk for Haderslev og andre Sønderjyske byer, hvor det blev en almindelig tilføjelse i opblomstringstiden i midten af 1700-tallet.

I det indre relaterer værdien sig til de få bevarede materialer og bygningsdetaljer, såsom tagværket, bindingsværksvæggene og det synlige bjælkelag, der flere steder bæres af knægte, som var en traditionel bygningsdetalje i 1600-tallets bindingsværksbygninger. De mange bevarede revledøre med bevarede beslag og klinkefald samt det lille bislag mod gården vidner tillige om bygningens alder. Hertil kommer stukloftet i den forreste del samt den dekorerede ovnniche i restaurantens nordlige sal, der påviser at dette har været et fornemt og repræsentativt rum.

I kælderen knytter værdien sig til det velbevarede interiør med enkle og slidstærke overflader som eksempelvis teglstens- og flisegulve, samt til de store maskiner og bageovne fra fabrikanten Louis Augustin fra Leipzig, som vidner om de mange år, hvor der var bageri i bygningen. Et tegn herpå ses tillige ved kringlen i overvinduet på døren i østsiden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens to fremtrædende stilarter samt til det delvist ubrudte heltag.

Værdien for bindingsværket knytter sig til den tydelige opstregning med sort, der får bindingsværket til at fremstå som et mønster. Særligt symmetrien omkring nordgavlen og den rige udsmykning af den østlige langside med skråstivere, løsholter og andreaskors er med til at fremhæve udtrykket. Hertil kommer de mange bevarede knægte, der tildeler en taktfast rytme langs facaden, og bemalingerne med skiftevis rød, grøn og sort sørger for, at alle detaljerne på knægtene fremhæves. Hertil kommer de mange opsprossede vinduer, som virker lette i kontrast til det kraftige bindingsværk.

Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til den svungne gavl mod Torvet med de hvidmalede detaljer, der træder tydeligt frem i den pudsede mur. Detaljerne som de små konsolbårne sålbænke, de kvadrepudsede segmentbuer, der indrammer hvert vinduesparti, gavlens svungne gesims og den centrerede tinde giver et prangende og imposant udtryk.

Læs videre om

• Badstuegade 14, Haderslev
• Det Gamle Ridehus, Haderslev
• Naffet 30, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen